Friis Bach: Big data og statistik kan forandre verden

Udryddelse af alle former for fattigdom. Reducering af ulighed. Kvalitetsuddannelser for alle. Og anstændige job til alle.

Ambitionerne var store, da FN’s generalsekretær Ban Ki-moon lige før nytår præsenterede sit udspil til nye såkaldte bæredygtighedsmål, der skal sætte en retning for, hvordan verdensorganisationen ønsker verden skal se ud i 2030.

Men store visioner og ideer gør det ikke alene. Især ikke, når de over 190 medlemsstater ikke er forpligtet til at leve op til målene.

Derfor er det afgørende at omsætte målene til klare delmål, som landene kan måles og vejes på, lyder det fra den tidligere danske udviklingsminister, Christian Friis Bach, der sagde farvel til dansk politik i september 2014 for at blive leder af FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE).

”Vi er allerede i fuld gang med at se på, hvordan vi kan omsætte bæredygtighedsmålene til noget konkret og målbart. Ideerne skal gøres konkrete, også for folks hverdag. Dermed får vi noget at holde landene op på, og det er afgørende, hvis det skal lykkes,” siger han til Altinget.

De i alt 17 bæredygtighedsmål skal forhandles endeligt på plads til september, hvor verdens ledere mødes til FN’s årlige generalforsamling i New York - med danske Mogens Lykketoft på formandsstolen.

Hvis folk ved, at deres drikkevand eller luft er forurenet, kan det mobilisere dem til at kæmpe for, at det bliver anderledes i deres land.

Christian Friis Bach
Undergeneralsekretær i FN

Bæredygtighedsmålene skal erstatte de femten år gamle 2015-mål, der blandt andet handler om at halvere antallet af ekstremt fattige og sikre skolegang for alle.

Til eksamen
UNECE har hovedsæde i Geneve og 56 medlemslande fra blandt andet Europa, Centralasien og USA.

Organisationen arbejder især med økonomisk analyse, statistik, bæredygtig energi, handel, industri- og erhvervsudvikling samt transport. Blandt andet eksaminerer UNECE sine medlemslande i, hvordan det går med deres miljø- og klimapolitik.  

”Vores arbejde er ekstremt praktisk og resultatorienteret. Når landene skal måles og vejes, kommer vi som regional organisation til at spille en stor rolle for implementeringen af bæredygtighedsmålene,” siger Friis Bach og fortsætter:

”Eksempelvis har vi lige haft Georgien til en slags eksamen i, hvordan det går med deres miljøpolitik. Og de har de seneste tre år implementeret 80 procent af de anbefalinger, vi er kommet med. Det med at blive målt og vejet engang imellem er noget, der rykker.”

Christian Friis Bach nævner også FN’s Menneskerettighedsråd og handelsområdet med WTO i spidsen som områder, hvor fælles mål og standarder har været med til at flyttet mange lande i en bestemt retning.

Skal mobilisere borgere
Friis Bach kalder UNECE for et slags sekretariat for samarbejde mellem medlemslandenes statistikbureauer som Danmarks Statistik, Eurostat og OECD. Og netop statistik og det nye fænomen ’big data’ kommer til at spille en afgørende rolle, når målene skal implementeres.

Derfor er UNECE ifølge Friis Bach allerede i fuld gang med at investere massivt i netop udvikling af værktøjer og metoder til at indsamle og bearbejde data.

”Indsamling og udvikling af statistik bliver meget vigtigt. Gode tal påvirker politiske beslutninger og vores evne til at nå bæredygtighedsmålene, fordi vi har noget at holde landenes præstationer op imod,” siger han og fortsætter:

”Men det giver også borgerne mulighed for at få information tilbage, som de kan bruge. Hvis folk ved, at deres drikkevand eller luft er forurenet, kan det mobilisere folk til at kæmpe for, at det bliver anderledes i deres land.”   

Mange taler om en kommende ’big data’-revolution, hvor mængden af akkumuleret data bliver ca. fordoblet på verdensplan årligt. Og det er den ”enorme” mængde af data, som Friis Bach håber at kunne bruge i kampen for at nå de nye bæredygtighedsmål.

Det bliver da også et dataindsamlingsprojekt af de større, når der skal indsamles data fra over 190 lande indenfor 17 hovedmål og måske op imod 1000 delmål.

Til forskel fra de nuværende 2015-mål er ideen nemlig, at alle lande skal måles og vejes, mens de otte mål i 2015-målene retter sig mest mod fattige del af verden.

Dagsorden for alle
Så i stedet for ét akkumuleret tal for hele verden skal alle, såvel ilande som ulande, præstere på målene – det gælder også Danmark. Og det kan blive en ’game changer’, mener Friis Bach:

”Det er afgørende, at målene bliver en dagsorden for hele verden, som alle lande vil forpligte sig på. 2015-målene fik lidt karakter af, at det kun var for de fattige lande, så de kunne blive ligeså rige som os. Mens mellemindkomstlande som Kina og Mexico ikke følte, det bar en dagsorden for dem.”

Men især fordi bæredygtighedsmålene også har fokus på grænseoverskridende dagsordener som klima og miljø, skal dagsordenen og målene gælde for alle.

”Det handler også om at sikre bæredygtig energi og bæredygtigt forbrug, der afkobler vækst fra brug af naturressourcer. Det er en virkelig stærk dagorden, der vil kunne forandre ikke kun verden, men også FN som organisation,” siger Friis Bach og fortsætter:

”FN kan være bureaukratisk og tung. Men målene giver retning for hele organisationen, fordi alle underorganisationer bliver tvunget til at samarbejde – man kan ikke længere bare sidde med sit lille nicheområde. Derfor har målene også potentiale til et mere resultatorienteret og samarbejdende FN, der er i bedre form.”

Målene er endnu ikke lagt fast. Men kan der ikke blive udfordringer med at sikre opbakning til målene, når eksempelvis et land som USA skal måles på ulighed?

”Der vil være en række lande med en vis tøven over for at lade sig måle og veje – men det er afgørende, at de gør det. Processen i forbindelse med eksempelvis Menneskerettighedsrådet og WTO illustrerer, at man kan skabe ændringer, hvis man virkelig etablerer mekanismer, hvor lande bliver målt og vejet på lige fod,” siger Friis Bach.

Overambitiøst?
Målene er meget ambitiøse. Nogle vil måske sige, at det eksempelvis er urealistisk at fjerne fattigdom. Hvad tænker du om det?

”Nej. Forskning fra blandt andet Verdensbanken viser, at det er realistisk at udrydde den ekstreme fattigdom inden i 2030, hvis man kigger på, hvordan det er gået indtil nu – det betyder ikke, at vi kommer ned på 0,0 procent, men man kan komme ned på to-tre procent,” siger han.

Christian Friis Bach påpeger dog, at det kræver, at den nuværende vækst for hele verden fastholdes, og at man samtidig kan håndtere klimaforandringer og konflikter frem til 2030 – for det er to af de ubekendte faktorer, som for alvor kan ødelægge ambitionen, lyder det.

”Klimaforandringer må ikke gøre uoprettelig skade, så vi ikke kan udrydde sult og fattigdom. Og vi skal håndtere konflikter som dem i Ukraine og Syrien ovs., fordi de ellers blokerer for, at man kan få fremgang og bekæmpe fattigdom,” siger han og fortsætter:

”Men det kan godt lade sig gøre, at vi bliver den første generation, der kan udradere den ekstreme fattigdom.”

Omvendt erkender Christian Friis Bach, at delmål, som eksempelvis at udrydde vold mod kvinder og halvere antallet af trafikdræbte, bliver meget svært:

”Vold mod kvinder foregår også i de allerrigeste lande, og der er flere og flere trafikdræbte i verden. Så nogle af målene er ekstremt ambitiøse. Men nogle gange skal man sætte sig meget ambitiøse mål.”