Køb abonnement
Annonce
Om  
Allan Feldt
Lars Boje Mathiesen

Frygter stemmespild: Spidskandidat for Lars Bojes parti trækker sig

Borgernes Parti har 15 opstillede kandidater.
Borgernes Parti har 15 opstillede kandidater.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
6. september 2025 kl. 08.07

“Jeg (må) konstatere, at den ene meningsmåling efter den anden viser, at der ikke er et behov for endnu et blåt parti.”

Det skriver Allan Feldt i et opslag på Facebook, hvor han annoncerer, at han ikke længere er folketingskandidat for Borgernes Parti.

Borgernes Parti er oprettet af tidligere medlem af Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, efter han blev smidt ud tilbage i 2023. Den beslutning traf partiets daværende hovedbestyrelse, fordi Lars Boje angiveligt havde forsøgt skulle have forsøgt at få penge fra partiet overført til sin private konto. Det drejede sig om 350.000 kroner.

Borgernes Parti fik i december sidste år indsamlet tilstrækkelig mange vælgererklæringer, og blev i januar officielt godkendt som opstillingsberettiget. Partiet går ind for en liberalisering af Danmark, et opgør med den danske stat og en borgerlig dyrepolitik.

Men i den seneste meningsmåling ligger Borgernes Parti på omkring 1 procent af stemmerne, og når ikke over spærregrænsen:

“Jeg vil ikke være årsagen til et sådant stemmespild. Jeg vil gerne samle og ikke splitte blå blok,” skriver Allan Feldt.

Allan Feldt var den første kandidat for Borgernes Parti, som Lars Boje annoncerede. Allan er også erhvervdrivende og står blandt andet bag Aqua d'Or-mærket.

Formand og stifter, Lars Boje Mathiesen, har ikke selv kommenteret sagen endnu.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026