Debat

Greenpeace: Kommissionens klimapakke er ikke begrundet i videnskaben

EU-Kommissionen begynder nu processen om at gøre 55 procentsmålet til konkret politik. Desværre må vi nok forvente en aftale, der baserer sig på det politisk mulige frem for det videnskabeligt nødvendige, skriver Helene Hagel fra Greenpeace.

Slut med ideen om klimavenlig biomasse, stop for kortere flyrejser og en retfærdig model for klimatold er afgørende for EU's Fit for 55-pakke, skriver Helene Hagel.
Slut med ideen om klimavenlig biomasse, stop for kortere flyrejser og en retfærdig model for klimatold er afgørende for EU's Fit for 55-pakke, skriver Helene Hagel.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Helene Hagel
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Kommissionen starter onsdag den proces, hvor målet om 55 procents reduktion i 2030, der gælder hele vores kontinent, skal oversættes til konkret politik.

At nå dette mål vil kræve markante forandringer i den europæiske økonomi: Fra biler til energi, fra skatteregler til handel. Kommissionens opgave er at gøre EU's politik "fit for 55".

Alligevel forventer vi desværre, at Kommissionen vil undlade at gøre det helt åbenlyse, når EU for alvor skal ind i klimakampen: Stoppe al økonomisk støtte til fossile brændsler og andre destruktive sektorer såsom det industrielle animalske landbrug og luftfarten.

Tværtimod kan man frygte, at Kommissionen vil lægge op til øgede investeringer i fossilgas og afbrænding af træer til energi – der i nogle tilfælde er mere klimaskadeligt end afbrænding af kul – ved at kalde disse for "bæredygtige løsninger" i EU's nye regler for sådan noget. 

Efter Kommissionens store Fit for 55-udspil kommer debatten formentlig til at gå på de konkrete forslag, og hvilke småjusteringer af disse vi skal lave, så de bliver bare lidt bedre.

Men før denne debat kommer, er der brug for at slå én ting fast: Hvad end der vil være af forbedringer i Kommissionens Fit for 55-pakke, uagtet hvilke smuthuller og beregningstekniske tricks der fjernes, så er hele formålet med den store pakke at støtte et niveau for klimahandling, der ikke finder hjemmel i videnskaben.

55 procents reduktion i 2030 er mindst ti procentpoint for lidt, hvis vi skal nå 1,5 gradsmålet fra Parisaftalen. Målet kan oversættes til en reel reduktion på kun 52,8 procent fra de forurenende sektorer som energi, transport og landbrug, fordi "negative" emissioner, der potentielt kan optages i eksempelvis skove, kan tælles med.

Den falske vedvarende energi: biomasse
Måske bliver Kommissionens udspil "fit for 55". Men det bliver aldrig "fit for 1,5".

Fit for 55-pakken vil indeholde revisioner af eksisterende lovgivning og nye initiativer inden for alle større klima- og energipolitikker. Det er særligt vigtigt at holde øje med følgende områder:

EU's mål for andelen af vedvarende energi i el og varme forbliver formentlig for lavt – tættere på 40 procent end de 50 procent i 2030, som ville være i overensstemmelse med videnskaben. Endnu vigtigere er dog, hvor meget af dette mål der vil afhænge af afbrændingen af træ.

Slut med at tro, at træafbrænding, der udleder mere CO2 end kul og slår livet i skovene ihjel, er klimavenligt

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Hundredvis af forskere har opfordret EU til at ekskludere træbiomasse fra målet om vedvarende energi, fordi konsekvenserne af træafbrændingen for natur og klima er enorme. Det er helt grotesk, at den klimaskadelige biomasse tæller som CO2-neutralt i EU og derfor støttes økonomisk/politisk og bremser omstillingen til ægte vedvarende energi.

Fit for 55 burde en gang for alle markere overgangen til, at kun reelt CO2-neutral biomasse fra restprodukter fra træproduktion, bioaffald med videre tælles som vedvarende energi. Slut med at tro, at træafbrænding, der udleder mere CO2 end kul og slår livet i skovene ihjel, er klimavenligt.

Desværre kan vi nok ikke forvente andet end kosmetiske ændringer til de eksisterende biomasseregler, hvor kun de sidste og ældste skove fredes fra afbrænding, mens Kommissionen endda vil, at biomasse anses som "bæredygtigt" i EU's kommende håndbog over bæredygtige investeringer; taksonomien. Dette vil være en kæmpe fejl og låse os fast i en forbrændingsteknologi, som vi skal hurtigt af med. 

Biler og fly
Kommissionen vil formentlig melde, at salget af nye fossilbiler skal forbydes i 2035. Og selvom dette vil skabe overskrifter verden over, vil det være syv år for sent.

Transportsektoren skal være uden CO2-udledninger i 2040, hvis EU skal yde sit fair bidrag til at bremse klimakrisen. Det kræver stop for nysalg af fossilbiler i 2028 i EU – og før, i de lande, som kan.

Flyrejser er den mest forurenende transportform, men alligevel får flyselskaber i dag diverse privilegier af EU, der forvrider markedet og forringer konkurrenceevnen for eksempelvis togrejser.

Kommissionen burde foreslå, at korte flyruter, der kan nås med behagelige alternativer, forbydes

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Flyselskaber betaler ikke brændstofsskat, der er ingen moms på internationale rejser, de får gratis kvoter i EU's kvotehandelssystem, de får statsstøtte, særlige lån og – særligt her under corona – enorme hjælpepakker uden grønne modkrav.

I Danmark har vi udover millardstore hjælpepakker til SAS, lufthavnene og dansk indenrigsflyvning (der betales for at holde tomme fly i luften) givet 45 millioner kroner helt gratis kun til udenlandske selskaber som Ryanair, Air China og Qatar Airways.

Det forventes, at Kommissionen vil kigge på flybrændstofsskatteundtagelsen, men en for lav skat, en forsinket implementering, en række undtagelser blandt andet for privatfly, cargo og forretningsrejser kan forhindre nogen reel indvirkning i dette afgørende årti.

Det er også usandsynligt, at Kommissionen vil inkludere internationale flyrejser i EU's kvotesystem, hvilket ellers er et stærkt værktøj i den globale omstilling af flysektoren.

EU-flyvninger er allerede inkluderet i kvotesystemet, men de får så mange gratis kvoter, at det nærmest kan være lige meget. Kommissionen burde foreslå, at korte flyruter, der kan nås med behagelige alternativer, forbydes, og man burde investere massivt i toge overalt i Europa.

Klimatold
Kommissionen er ved at lave en plan for en klimatold, der skal forhindre CO2-lækage.

Formentlig vil Kommissionen foreslå CO2-skat på import af blandt andet cement, stål og jern fra lande udenfor EU til at starte med og derefter skal modellen nok udvides.

Der findes forskellige modeller for en klimatold. Hvis den implementeres sammen med andre stærke klimapolitikker, kan en klimatold potentielt blive et vigtigt værktøj i begrænsningen af den klimaskadelige handel.

Den største fare er, at en klimatold, hvis den ikke designes klogt, vil ramme fattige lande og folk uforholdsmæssigt hårdt

Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Men den største fare er, at en klimatold, hvis den ikke designes klogt, vil ramme fattige lande og folk uforholdsmæssigt hårdt. Mennesker, som bærer et meget lille eller intet ansvar for klimakrisen.

Kommissionens udkast vil indeholde en liste af lande, der skal undtages for klimatold. Denne liste kan komme lande med særligt gode handelsforbindelser til EU til gode uden stort hensyn til, hvordan udviklingslande vil blive påvirket.

Det er afgørende, at klimatolden designes retfærdigt og klogt, og at overskuddet fra den bruges til at sikre en hurtig og retfærdig omstilling. I en lækket plan ser det dog ud til, at overskuddet skal gå til det generelle EU-budget uden særlig øremærkning til klimaindsatser.

Vi skal ikke falde for hypen og politikernes store flotte ord om Fit for 55-pakken. Formålet med den er at levere på et klimamål, der ikke er begrundet i videnskaben, men blot et udtryk for det politisk mulige.

Kommissionens Fit for 55 bliver nok desværre mest "fit" for en verden, hvor dødelige varmebølger, hungersnød, galopperende skovbrande, ødelæggende storme og kæmpemæssige flygtningestrømme er normalen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024