Grønlandsk minister: Tiden er ikke til at underminere samarbejdet med Danmark

Grønlands fremtid

Grønland er i dag ikke blot et samfund i udvikling; vi er også blevet et geopolitisk interessefelt.

Massiv opmærksomhed fra USA, åbne og skjulte påvirkningskampagner og direkte politiske signaler fra Donald Trumps administration har ét fælles mål: at svække samarbejdet mellem Grønland og Danmark og skabe splittelse i vores interne debat.

Det sker ikke altid med militær magt. Det sker med narrativer. Med forenklede løsninger. Med pres for hurtige valg i komplekse spørgsmål.

Når stormagter forsøger at påvirke små samfund, er det sjældent for at styrke deres demokrati. Det er for at udnytte deres sårbarheder.

Samtidig befinder vi os midt i et nødvendigt, men uafsluttet opgør med de koloniale konsekvenser, der stadig præger vores institutioner, sociale strukturer og tillidsrelationer. Det er et arbejde, der kræver tid, refleksion og inddragelse; ikke hastværk og politisk symbolik.

Der findes intet demokratisk mandat til at definere Grønlands fremtid bag lukkede døre eller på baggrund af eksternt pres.

Anna Wangenheim
Næstformand for Demokraatit og naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap

At træffe de største forfatningsmæssige og samfundsøkonomiske beslutninger midt i denne proces risikerer ikke at hele gamle sår, men at skabe nye.

Særligt fordi vi endnu ikke har afklaret, hvilken velfærdsmodel Grønland reelt ønsker at bygge sin fremtid på.

Vil vi have en universel velfærdsstat, hvor adgang til sundhed, uddannelse og social tryghed er en rettighed, eller en mere individualiseret model, hvor ansvar og risiko i højere grad placeres hos den enkelte, og som kan købes af USA for en engangssum?

Vil vi acceptere større ulighed for formel suverænitet? Eller er social sammenhængskraft selve fundamentet for et bæredygtigt selvstyre?

Disse spørgsmål er ikke tekniske. De er dybt ideologiske. Og de er langt fra afklaret, hverken politisk eller i befolkningen.

Derfor er det problematisk, når store beslutninger fremstilles som uundgåelige eller tidskritiske. For der findes intet demokratisk mandat til at definere Grønlands fremtid bag lukkede døre eller på baggrund af eksternt pres.

Ægte selvbestemmelse kræver mere demokrati, ikke mindre.

Velfærdsstaten er ikke en selvfølge

Jeg skriver dette fra sygesengen. Midt i en intens politisk tid blev jeg tvunget til at stoppe op. Indlagt, opereret og fuldstændig afhængig af et sundhedsvæsen, der ikke spørger til betalingsevne, forsikring eller status. Det er her, politik bliver konkret. Her mærker man, hvad solidaritet betyder i praksis.

Det rejser et simpelt, men afgørende spørgsmål: Hvad er det for et samfund, vi risikerer at sætte på spil, hvis vi skynder os?

Velfærdsstaten – også den grønlandske – er ikke en selvfølge. Den er resultatet af politiske valg og samarbejde – ikke mindst samarbejdet med Danmark, som i dag er en forudsætning for, at mange kernevelfærdsydelser overhovedet kan opretholdes. Det samarbejde er ikke perfekt. Det skal kritiseres, udvikles og reformeres. Men at underminere det uden en klar, demokratisk forankret plan er ikke frigørelse – det er hasard.

Selvstændighed uden social bæredygtighed er ikke frihed. Og hastige beslutninger uden folkelig forankring er ikke demokrati.

Anna Wangenheim
Næstformand for Demokraatit og naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap

Særligt i små samfund er konsekvenserne brutale, hvis sammenhængskraften svækkes. Når "os" og "dem" gøres til politiske redskaber. Når komplekse problemer reduceres til nationale symboler. Når tempo erstatter omtanke.

Politik mister sit formål, når mennesket reduceres til et middel.

Derfor er mit budskab klart: Lad os tage den tid, demokratiet kræver. Lad os høre befolkningen – reelt, bredt og oplyst. Lad os afklare vores velfærdsvision, før vi ændrer vores statsretlige fundament. Og lad os styrke – ikke svække – vores demokratiske modstandskraft mod ydre pres.

For selvstændighed uden social bæredygtighed er ikke frihed. Og hastige beslutninger uden folkelig forankring er ikke demokrati.

Det ansvar skylder vi hinanden.