
”Man kan godt sige, at vi lukker og slukker”.
Sådan lyder det fra Hans-Christian Gjerlevsen om Nye Borgerliges lokalbestyrelse i Aabenraa, efter at det i dag er offentliggjort, at han og resten af bestyrelsen skifter til Dansk Folkeparti. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Dansk Folkeparti.
Hans-Christian Gjerlevsen har hidtil været medlem af byrådet i Aabenraa for Nye Borgerlige, men har nu valgt at fortsætte sit politiske arbejde i Dansk Folkeparti. Hermed er Dansk Folkeparti nu repræsenteret ved tre medlemmer af kommunalbestyrelsen i Aabenraa. De to øvrige er Ida Smed og Arne Leyh Petersen.
Hans og de øvrige Nye Borgerlige medlemmers indmeldelse i Dansk Folkeparti kommer efter længere tids intern uro hos Nye Borgerlige i Aabenraa.
”Her vælger vi altså fremadrettet at fokusere på at bruge vores kræfter på politisk arbejde i stedet for uro og kævl. Det er det, vi er valgt for. Derfor er jeg meget, meget glad for, at Ida (Smed) og Arne (Leyh Petersen) har taget imod det her så positivt. De er glade – og jeg er glad”, fortæller Hans-Christian Gjerlevsen om hans nye partifæller.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at Hans-Christian Gjerlevsen længe har fulgt Morten Messerschmidt og tænkt, at han gjorde det fremragende. Og da Messerschmidt slog fast, at Dansk Folkeparti forbliver et borgerligt parti, kunne Gjerlevsen endelig træffe valget om at skifte Nye Borgerliges blågrønne farver ud med en frisk gul hos Dansk Folkeparti.
Han understreger samtidig, at hans lokale mærkesager forbliver hans mærkesager. Det gælder for eksempel en styrkelse af lokalsamfundet og stop for integrationsprojekter for skatteydermidler og for solceller på madjord.
De øvrige nye Dansk Folkeparti-medlemmer, der har forladt Nye Borgerlige i Aabenraa, er Allan Frank, Jonas Zuschke, Lone Jessen Hellerup, Kim Andkjær Doberck og Charlotte Pia Gudbrandsen.
Indsigt
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Sverri Hammer61 årI dag
Partner, Mobilize Strategy Consulting, lektor i strategi, organisation og ledelse, DTU, lærebogsforfatter
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær












































