Gymnasier: Angreb på elevers faglighed er baseret på mavefornemmelser

REPLIK: Christian E. Skov - og Merete Riisager - betvivler både gymnasieelevernes faglighed og Evalueringsinstituttets undersøgelse af den. Lad os adskille holdninger og debatindlæg fra viden og dokumentation, skriver Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier.

Af Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Kære Christian Egander Skov

Det er med stor forundring, jeg læser dit frontalangreb på gymnasieelevernes faglighed og ikke mindst på den undersøgelse, som Evalueringsinstituttet har lavet af fagligheden i gymnasiet gennem de sidste 50 år.

Undersøgelsen dokumenterer sort på hvidt, at den intenderede faglighed – som er den, man har valgt at undersøge, fordi det er den, man kan skaffe datamateriale på – ikke er faldet siden 1970.

Faktisk er fagenes kompleksitet øget, og de krav, der stilles til dagens gymnasieelever, er højere end dem, der blev stillet til deres forældre. I dag skal de unge ikke blot kunne redegøre for en tekst, men også kunne reflektere over den og sætte den ind i en kontekst.

Alligevel stiller du spørgsmålstegn ved rapporten, og det er du selvfølgelig i din gode ret til. Jeg synes dog, at det er udtryk for en vis grad af hybris, når du anklager rektor Mogens Hansen for at være ukonkret og udokumenteret i sin jubeltale over gymnasiet, når du selv er mindst lige så ukonkret og udokumenteret i din kritik.

Jeg ser ingen dokumentation, der understøtter dine argumenter.

Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta
I stedet ser jeg, at du tager den eneste undersøgelse, der faktisk foreligger, og som er udført af Danmarks Evalueringsinstitut på bestilling af undervisningsministeren, og forkaster dens konklusioner som ubrugelige. Og ubrugelige er de, hvis man havde tænkt sig at bruge dem som spydspids i et frontalangreb på gymnasierne.

Baseret på mavefornemmelser og bevæbnet med en stålsat ideologisk opfattelse af, at fagligheden må være faldet, farer du frem med din kritik– i øvrigt helt på linje med undervisningsminister Merete Riisager (LA). I et interview i Deadline foreholdt intervieweren ministeren, at en kompetent ekspertgruppe, som Undervisningsministeriet selv har udpeget til at undersøge fagligheden, samstemmende vurderer, at der ikke er grund til bekymring over den faglige fordybelse. Hertil svarede ministeren: ”Men det er jeg simpelthen ikke enig med dem i.”

Vi lader den lige stå et øjeblik. Kan man uden videre reducere Evalueringsinstituttets rapport til et debatindlæg og ikke et stykke dokumenteret evalueringsarbejde? Er det sådan, vi vil omgås viden?

På en måde kan jeg godt forstå jeres undren. Det er rigtigt, at det kan virke besynderligt, at man kan få mere viden i dybden ved at stille større krav om viden i bredden, men det er kun, hvis man opfatter viden som et nulsumsspil, hvor mere bredde giver mindre dybde.

Fokus er flyttet
Adgangen til information og viden er blevet væsentligt nemmere i de sidste 50 år. Kvalificeret og kritisk informationssøgning arbejder vi meget med i gymnasiet – og så er der pludselig ikke tale om et nulsumsspil mere.

Regnestok og ordbog er udskiftet med computer, og papiravisens artikler kan findes meget hurtigere og nemmere på nettet. Nulsum er blevet til meget mere, og mere bredde har også givet mulighed for mere dybde.

Det har naturligt haft konsekvenser for undervisningen i gymnasiet. EVA-rapporten konkluderer ganske klare ændringer i læreplanerne igennem de seneste 50 år, hvor man er skiftet fra at have fokus på at kunne redegøre til både at kunne redegøre, analysere, perspektivere og anvende sin viden. Det kræver virkeligheden nemlig i dag. 

Paratviden er ikke et mål i sig selv
Jeg medgiver gerne, at der givetvis er mindre paratviden blandt eleverne i dag, end der var for en generation siden. Vi skal fortsat give eleverne en solid og grundig faglig ballast af færdigheder, og vi skal løbende drøfte, om balancen mellem paratviden og gymnasiets krav til anvendelse af viden er rigtig.

Men gymnasiet skal også afspejle sin tid, og kravene hænger uløseligt sammen med de nye muligheder, som teknologien giver for at søge viden i stedet for at lære udenad. Som EVA-undersøgelsen viser, er gymnasiet fulgt med tiden og underviser eleverne i det, som de til enhver tid siddende politikere mener er relevant for et ungt menneske at kunne for at klare sig i samfundet.

Her er paratviden ikke længere et mål i sig selv, men er blevet suppleret med kravet om at kunne anvende sin viden.

Evnen til at kunne løse problemer, tænke kritisk, samarbejde med andre, kommunikere effektivt i skrift og tale og ikke mindst at kunne vurdere viden og argumentere på baggrund heraf er blandt de vigtige krav til unge i det 21. århundrede. Disse kompetencer behersker mange danske gymnasieelever heldigvis allerede - takket være fremsynede politikere og læreplaner, der fokuserer på fremtiden frem for på fortiden.

I gymnasiet har vi stor respekt for viden, saglighed og dokumentation. Det er sådan set det, vi gerne vil lære vores elever. Mit håb er, at vi i debatten om gymnasiet kunne stille samme krav.

Forrige artikel K-kandidat: Letbanen er på alle måder en dårlig løsning K-kandidat: Letbanen er på alle måder en dårlig løsning Næste artikel Evalueringsinstitut svarer på kritik: Faglighed i gymnasiet handler i høj grad også om læreplaner Evalueringsinstitut svarer på kritik: Faglighed i gymnasiet handler i høj grad også om læreplaner
  • Anmeld

    Christian X

    Jeg er desværre en del af systemet…

    og er stærkt uenig med ovenstående partsindlæg.

    Faglige problemer som:
    https://www.bt.dk/danmark/chokerende-tal-her-dumper-tre-ud-af-fire-folkeskoler-i-matematik
    Løses ved:
    https://www.b.dk/kommentarer/afgangsproeven-i-matematik-er-chokerende-let

    Næsten alle i gymnasiet kan FÅ 02 i alt og fastholdes, uanset hvor lidt de har lært. Mange kommer aldrig videre med disse spildte ”studentereksaminer”. Andre kommer f.eks. på RUC og får 8-10 timers undervisning om ugen og tilstrækkelig løbende tilretning af eksamensprojekter fra studiegruppen og tilknyttede vejledere, hvis job er afhængig af, at de ”studerende” klarer den eksamen, som vejlederen selv er eksaminator i.

    Da boglige uddannelser efterhånden har opslugt alle, der næsten kan skrive deres eget navn, har erhvervslivet for længst opgivet at lede efter intelligens-reserver andre steder end blandt dem med skolebeviser. Derfor har statistikker i årevis vist, at boglig uddannelse er den bedste vej til job - og mange ureflekterede mennesker har messet dette budskab videre - så det er blevet en selvopfyldende profeti.

    Vi lever med eftervirkninger og justeringer af et ideologisk uddannelsessystem, hvor man troede, at alle kunne alt. Resultatet er alverdens lappeløsninger (dekretstrømme, fremdriftsreformer, uddannelsesloft m.m.).
    Ideologiske dårskaber er også årsagen til de besparelser, der betyder, at alt skal ske på kortere tid – og det er et problem for både fagligheden, kreativiteten og unges trivsel.

    Når drømmeres drømme idealiseres – ender vi hver gang med at vågne op i et mareridt...
    Kreativitet uden faglighed er blot støj – men som Alternativet transformerer vin til varmluft, og bøffer til luftfrikadeller med veganer skysovs, har venstrefløjen og uddannelses-romantikere reduceret faglighed til luftig snak.
    Ingen ide er bedre end implementeringen - og ingen implementering uden struktur. Derfor kan kaospiloter som Elbæk og Blachman kun virke i abstrakte kunstneriske miljøer - og alligevel giver man dem megafoner med forstærkere - fordi medier m.fl. dyrker følelser i stedet for at dyrke forstand. Følelser er verdens mest upålidelige termostat - i hjerner, der i forvejen er hæmmet af bios, manglende information og begrænset kapacitet, mentale overspringshandlinger samt fejlslutninger.

    Utroligt, at vi tillader - statsstøttet - systematisk fordummelse i medier, skoler og på uddannelser. Meget "uddannelse" er ikke bedre end det, der foregår på en Koranskole, men det evner de fleste ikke at se - pga. bias....

    Sammenkoget af medie-, godheds og den ”humanistiske uddannelsesindustri samt de ureflekterede masser af medløbere (der har fået mere ”uddannelse end deres primathjerne kan håndtere og derfor messer/råber med) og de politikere, der rider på disse bølger - er ikke bare dyre, de er skadelige på så mange måder, at jeg desværre må nøjes med at nævne unges mistrivsel.

    Hvornår får de skadelige enfoldigheds-megafoner en ende?
    Ikke så længe de statsstøttes…

  • Anmeld

    Christian X

    Formand, Danske Gymnasier Birgitte Vedersø

    er intenderende spydspids for dannelsen, fagligheden og tænkningen for blomsten af Danmarks ungdom...

    Men tager ukritisk en intenderede faglighed til indtægt for sandheden - samtidig med, at hun hævder, at "hendes gymnasieskole" er lykkedes med at gøre gymnasieeleverne bedre til kritisk tænkning...

    Velvillige systemhjælpere/overlevere har for længst løst problemet med politiske intentioner om kinesisk lignende pensum og bekendtgørelser. Man stiller blot 70% af opgaverne i det helt banale pensum, 20% i det stof, der engang udgjorde størstedelen af pensum - og de sidste 10% i det stof, som gav et 10 tal før i tiden. Når man - i dag - kan bestå ved blot at kunne 35 - 40% af stoffet nogenlunde, kan stort set alle elever bestå, uden den store indsats.

    Pyt med om unge i virkeligheden kan tænke, regne, læse og skrive - eller fungerer godt.

    Hvem har gavn af, at systemet lokker unge i et gymnasium, der spild af tid for alt for mange af eleverne, der kunne have fået en bedre personlig og faglig udvikling ved at vælge andre uddannelsesveje?

    Alle andre end gymnasiet taber på en uærlig varedeklaration - men det blæser man højt og flot på, når man har sine egne intentioner...

    Formandens eneste undskyldninger er, at hun formentlig frygter endnu en gang makværk af politiske lappe-reformer. Al erfaring viser jo, at de altid rummer kimen til næste lappe-reform...

  • Anmeld

    Arne Lietzen · Lektor emeritus

    Kommentar

    (...)
    “Der er dog et problem. Det kan ikke rigtigt passe. Rapporten har netop undersøgt det, den kalder den intenderede faglighed. Det er ikke det samme som den faglighed, eleverne ender med. Og det er heller ikke det samme som det faglige niveau, lærerne lægger op til i undervisningen (Det kaldes den tilegnede henholdsvis den implementerede faglighed).
    Men hvad taler vi med andre ord om, når vi udtrykker bekymring om gymnasiets faglighed? Ja, vi taler vel netop om det faglige niveau ude i den praktiske virkelighed, altså det, der foregår mellem lærere og elever, og det resultat eleverne ender med.”
    (...)
    Efter 40 år som gymnasielærer vil jeg give både Christian E. Skov og Birgitte Vedersø ret i deres respektive indlæg angående EVAs store velskrevne og veldokumenterede rapport vedrørende “gymnasieelevernes faglighed”.
    Rapporten peger selv på, at den ikke drejer sig om faglighed, som gymnasielærere i almindelighed forstår den: den enkelte elevs faglige indsigt og aktive deltagelse i timerne.
    Rapporten undersøger noget helt andet, og deri ligger kimen til den uenighed, der ses i Birgitte Vedersøs svar på Christian E. Skovs indlæg: “Det er med stor forundring, at jeg læser dit frontalangreb på gymnasieelevernes faglighed og ikke mindst den undersøgelse, som Evalueringsinstituttet har lavet af fagligheden i gymnasiet gennem de sidste 50 år.”
    Her taler B.V. om “fagligheden” i gymnasiet for i næste sætning at tale om “den intenderede faglighed”, der ifølge rapporten ikke er faldet siden 1970.
    Det er noget rod !
    Det er mit indtryk, at undervisningsministerens holdning til faglighedsspørgsmålet i gymnasiet mere går på den almindelige opfattelse af faglighed end den går på den intenderede faglighed, som rapporten udelukkende drejer sig om.