Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Med disse tiltag kan den nye kulturminister komme rigtig langt i 2023

Med en smule rettidig opmærksomhed og sans for, hvad der sker i befolkningen, kan Jakob Engel-Schmidt (M) komme meget langt. Blandt andet kan han fokusere på at lave en litteraturlov, skriver Niels Frid-Nielsen.

Vi er igen på vej ud af døren til fælles oplevelser, men på museer og biblioteker er man ikke oppe på samme niveau som før pandemien, skriver Niels Frid-Nielsen.
Vi er igen på vej ud af døren til fælles oplevelser, men på museer og biblioteker er man ikke oppe på samme niveau som før pandemien, skriver Niels Frid-Nielsen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Niels Frid-Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For første gang i snart ganske mange år kan vi år se fortrøstningsfuldt frem mod det nye år, hvad angår kulturlivet i Danmark. Med rettidig omhu, fingeren i jorden og en smule politisk næse er der nemlig håb om, at kulturen får det bedre i 2023, end den havde det i 2022.

Efter år med krig i Europa, pandemi og før den massive nedskæringer under VLAK-regeringen, siger det selvfølgelig heller ikke så meget. Men alligevel; noget tyder på, at vi er ved at komme os over Covid-19 pandemien, og selv om vi endnu ikke har betalt prisen for Ruslands overfald på Ukraine i begyndelsen af 2022, så er der politisk fokus på krisehåndteringen.

Vi er igen på vej ud af døren til fælles oplevelser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes kulturvaner viser, at publikum nu langt om længe – og langt hen ad vejen – vender tilbage til kulturinstitutioner og kulturelle aktiviteter. Biografer, spillesteder, teater og sport er ved at være på samme niveau, som de var før pandemien.

På sportsområdet viser Kulturvaneundersøgelsen, at hver fjerde dansker over 15 år har været tilskuer ved en sportsbegivenhed i det tredje kvartal af 2022. Det er væsentligt flere, end der mødte op i årene 2018-2021. Til gengæld er man hverken på museer eller biblioteker oppe på samme niveau som før pandemien. Museerne har især mistet publikum i aldersgrupperne fra 25 til 54 år.

Med nænsom hånd skulle det nok være muligt for den nyvalgte kulturminister at understøtte udviklingstendenserne

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter og journalist

De nye tal er interessante, fordi Danmarks Statistik for et års tid siden kunne berette, at coronapandemien i 2020-21 havde flyttet kulturforbruget fra kulturinstitutioner og byrum ind i stuen hos danskerne. Nedlukningerne betød med andre ord, at markant færre brugte kulturtilbud uden for hjemmet.

Imens vandt kulturtilbud, der kunne bruges hjemme, frem. Konkret betød det, at folk så film og tv-serier på betalte streamingtjenester hjemme i sofaen, hvis de da ikke lyttede til lydbøger.

I hvert fald så folk flere serier og antallet af danskere, der læste skønlitteratur, nåede i 2021 op på hele 66 procent, hvilket er syv procent flere end før pandemien. Men nu er vi altså på vej ud af døren til de fælles oplevelser i kulturlivet igen.

De positive tegn understreges af forbrugerindekset, der viser, at priserne på kulturoplevelser er sluppet nådigt, eller i hvert fald med væsentligt lavere prisstigninger end andre varegrupper. E-bøger er tilmed faldet med hele 16,9 procent i perioden fra oktober 2021 til efteråret 2022. Desværre modsvares disse tal igen af bibliotekerne, hvor udlånet raslede ned i 2021.

Samtidig bør Engel-Schmidt hurtigst muligt sørge for, at danskerne reelt får adgang til DR's arkiver

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter og journalist

Med nænsom hånd skulle det nok være muligt for den nyvalgte kulturminister at understøtte de udviklingstendenser, som Danmarks Statistik dokumenterer allerede er i gang. At Jakob Engel-Schmidt ud over hjørnekontoret i Kulturministeriet får sæde i både regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalget øger bare hans muligheder for at få ørenlyd og indflydelse.

Der er brug for opmærksomhed, rettidig opmærksomhed og sans for, hvad der sker i befolkningen, hvilket som bekendt bare har manglet det sidste årti. Engel-Schmidt bør iagttage, om de stigende papirpriser får konsekvenser for bogmarkedet i form af prisstigninger, markant færre bogudgivelser, eller lukning af boglader.

Tiden er nok inde til en egentlig litteraturlov, der hjælper forfattere, forlæggere, boglader og biblioteker til at overleve i en tid med stigende internationalt pres ikke mindst fra techgiganterne. Hvis ministeren mener, at folkebibliotekerne er kernevelfærd, bør han også overveje at fremtidssikre dem.

Samtidig bør han hurtigst muligt sørge for, at danskerne reelt får adgang til DR's arkiver, sådan som medieforliget lover. Det vil være en demokratisering af DR, der også placerer mediehuset bedre i forhold til de brugervenlige streamingplatforme, der vælter frem i disse år.

Med sådanne få, men velvalgte tiltag, vil kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) komme godt i gang. Så godt at det giver mening at ønske hinanden godt nytår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder
exam.art. i nordisk litteratur og sprog (Københavns Uni. 1978)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00