Kommentar af 
Ali Aminali

Her er de tre ministerier, vi skal holde et vågent øje med

Der er særligt tre ministerier og tre ministre, vi skal holde øje med. "Briste-eller-bære-ministre" vil jeg kalde dem, for disse ministres håndtering af deres ressortområde kan ende med at få stor betydning for, hvordan vores nye midterregering klarer sig, skriver Ali Aminali.

Ane Halsboe-Jørgensen er en af de nye S-ministre, som er værd at holde øje med. Nu skal hun bevise, at hun kan klare det pres, der er på vej, når beskæftigelsesindsatsen skal reformeres.
Ane Halsboe-Jørgensen er en af de nye S-ministre, som er værd at holde øje med. Nu skal hun bevise, at hun kan klare det pres, der er på vej, når beskæftigelsesindsatsen skal reformeres.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ali Aminali
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så kom både regeringsgrundlaget samt den famøse ministerliste, alle har ventet på. Men listen er lang, og regeringsgrundlaget lægger op til en masse spændende reformer og ændringer i den kommende tid.

Det vil sige, kommer alle til at have øjnene fikserede på de tunge ministerier, som vi forventer skal leve op til den løsningsorienterede politik, denne regering henover midten har lovet os. Selvfølgelig vil skatteministeriet, udlændinge- og integrationsministeriet, klimaministeriet og miljøministeriet fylde meget.

Men der er også nogle særlige ministerier, som ikke altid har fanget danskernes interesse, som vi skal holde ekstra vågent øje med, hvis du spørger mig.

Men der er også nogle særlige ministerier, som ikke altid har fanget danskernes interesse, som vi skal holde ekstra vågent øje med, hvis du spørger mig.  

Ali Aminali

Derfor får I hermed tre ministerier, som jeg synes bliver særlige interessante. Især fordi de ved første øjekast ikke er specielt politisk sexede eller vækker speciel politisk interesse, som nogle af de andre områder har gjort de senere år. Så sæt dig godt til rette og lad mig guide dig igennem det, som kan være skælsættende både for ministeren inden for området, men også for denne regering, som bryster sig af at være målrettet og handlingsorienteret. 

Beskæftigelsesministeriet

Vi starte med beskæftigelsesministeriet. Ja, nu begynder du allerede at kede dig. Det er i hvert fald den erfaring jeg har, når snakken falder på beskæftigelsespolitik. Området har tidligere været et stille ministerium, hvor man kun få gange har oplevet lidt større ændringer. Men nu står vi foran en tid, hvor nogle af de største kampe vil ske i netop dette ministerium. 

Alt fra lukning af jobcentre, effektivisering og nedskæringer, der helt klart resultere i offentlige fyringer, til demonstrationer og Arne plus-affæren kommer til at sætte gang i et ministerium, som tidligere har ligget lunt under dynen og set på, mens de andre steder er brændt på.

Derfor bliver det et af de ministerier, som nok får mest at lave i den kommende tid. I spidsen for det hele er den tidligere kulturminister og socialdemokrat Ane Halsboe-Jørgensen, som gjorde det fint i sit tidligere ministerium.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nu skal hun så bevise, at hun kan klare det pres, der på vej. For hvem hulen skal så stå for beskæftigelsesindsatsen, hvis jobcentrene skal lukkes? Hvad mener de med, at "kommunerne skal klare det"? Og den seniorførtidspension? Undskyld mig, men hvad er det lige, det hjælper? Ja, der er mange spørgsmål, der skal svares på, og mange løsninger, der skal findes. 

Og oven i det så skal hun også skal håndtere den vrede og skuffelse, der kommer fra de mange offentlige ansatte, der står til en fyring. For ikke at glemme KL, der er godt trætte af, at der altid skal sparkes til dette område, når det kommer til økonomien.

Så beskæftigelsesministeriet er et ministerium, du bør holde et skarpt øje med. Især også når det kommer til, hvordan den nye minister klarer udfordringerne.

Børne- og undervisningsministeriet

Børne- og undervisningsministeriet bliver for mig at se et af de mest spændende ministerier at følge med i. Først og fremmest bliver det interessant at se Mattias Tesfaye i et ministerium, som er lige i hans boldbane.

Med sin baggrund som murer og et brændende ønske om at få sat større fokus på produktionsuddannelserne, kommer Mattias til at være hårdslående.

Jeg er af  den klare overbevisning, at det vil ske mange ting i det ministerium, og vores undervisningssystem vil kunne mærke, at de har fået sig en minister, der vil ændre på tingene. Det største problem er dog, at hvis man kigger på regeringsgrundlaget, så virker det som om, at de unge skal skubbes endnu hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og det er jo i sig selv specielt, når vi netop har været igennem en samfundsdebat, hvor alle er enige om, at de unge lider af under konkurrencestatens pres, herunder uddannelsessystemet. Det er et pres, der nu lægges op til at øge.

Så ja, det bliver ikke nemt. Kan Mattias overhovedet komme i mål med sin mission?

Der bliver i hvert fald nok for ham at se til.

Forsvarsministeriet

Og så er der forsvarsministeriet. Ej men, hvor skal man dog starte?

Et forsvar, der decideret er ved at falde sammen på grund af rekrutteringsproblemer. Et forsvar, der er dårlig rustet, mangler det basale og nærmest i forfald. Og en efterretningstjeneste, der nærmest er i ruiner på grund af skandaler og fejl. Ja, der er virkelig meget at se til.

Nu tænker du måske, at det er jo ikke nyt. Og der er da fokus på forsvarsministeriet. Ja, det har du ret i. Men det ikke derfor, at man skal holde et ekstra øje på det ministerium.

Nej, du skal holde øje, fordi Jakob Ellemann-Jensen er blevet minister. En mand, der både selv har en militærbaggrund, men også en mand, der hele valgkampen har deltaget aktivt i en politisk debat om forsvarets efterretningstjeneste.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Så det bliver interessant, hvordan Ellemann har tænkt sig at takle både forsvarets elendige tilstand, men også FE-sagens efterdønninger og det famøse spørgsmål om Ahmed Samsam og dobbeltagent-sagen.

Briste-eller-bære ministre vil jeg kalde dem, for disse ministres håndtering af deres ressortområde kan ende med at få stor betydning for, hvordan vores nye midterregering klarer sig.

Ali Aminali
Kan han virkelig stå der og se troværdig ud som forsvarsminister, hvis det ender med, at regeringen ikke vil til bunds i Samsam-sagen? Eller ender med at snylte FE og Lars Findsen-sagen? Tja, det må tiden vise. Men nøj, hvor vil det gøre ondt politisk, hvis det ikke går efter planen. For det her er Ellemanns hjemmebane. Og det værste du kan gøre er, at tabe på din egen hjemmebane. 

Så hermed har du fået mit bud på tre ministerier, som du bør holde et ekstra øje med. Ikke kun grundet det politiske, men også fordi de respektive ministre virkelig får hænderne fulde i den kommende tid. 

Briste-eller-bære ministre vil jeg kalde dem, for disse ministres håndtering af deres ressortområde kan ende med at få stor betydning for, hvordan vores nye midterregering klarer sig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00