Vive offentliggjorde tirsdag en midtvejsevaluering af syv kommuners arbejde med frisættelse på tre centrale velfærdsområder.

Frisættelsen er organiseret igennem individuelle velfærdsaftaler mellem kommunerne og den tidligere S-regering, og omhandler henholdsvis dagtilbud, ældrepleje og folkeskolen.

Vives evaluering er udarbejdet på vegne af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

På tværs af de tre velfærdsområder og på tværs af kommuner ses nogle karakteristiske ligheder og forskelle, som kort fremdrages her.

Der har på tværs af velfærdsområderne generelt været et stort engagement i forhold til arbejdet med velfærdsaftalerne, og der er igangsat mange lokale forsøg. På folkeskoleområdet har de lokale skoler i de to kommuner søgt at gentænke skoledagen – ved kortere skoledage, tovoksenordninger, nye fag mv. På dagtilbuds- og ældreområdet er der i højere grad tale om mere afgrænsede forsøgsaktiviteter.

På tværs af velfærdsområderne ses tegn på, at arbejdet med velfærdsaftalerne har skabt en anden form for kommunal styring og ledelse. Kommunale politikere og forvaltningen har lagt mere ansvar ud til de udførende led (dagtilbud, skoler og ældreenheder). Ledere på tværs af kommunerne oplever, at det har skabt en mere dialogbaseret samarbejdsform internt i kommunen.

Efter kun 1-1½ års reelt arbejde i kommunerne med forsøget med velfærdsaftalerne er det generelt for tidligt at vurdere de egentlige virkninger.