Her er kritikken af ejendomsvurderingerne

Undersøgelsens hovedkonklusioner

Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet har forvaltet området for ejendomsvurdering meget kritisabelt vel vidende, at området længe har været problemfyldt. Alle borgere og virksomheder er dermed ikke sikre på at få en lige og fair behandling, når SKAT vurderer deres ejendomme.

Den offentlige ejendomsvurdering er ifølge Skatteministeriet et kompliceret område at forvalte. Da SKAT skal vurdere over 1,7 mio. ejerboliger i ulige år og ca. 500.000 erhvervsejendomme mv. i lige år, er det ikke muligt for SKAT at ramme hver enkelt ejendoms eventuelle salgspris helt præcist. Der skal sættes priser på boliger og ejendomme, som måske ikke har været handlet i mange år, og der skal tages hensyn til, at ejendommenes prisniveau og prisudvikling varierer fra område til område i landet. Desuden skal SKAT vurdere værdien af hver enkelt grund i ubebygget stand, selv om de fleste grunde bliver handlet med bygninger på.

Problemerne på området har eksisteret i mange år. Skatteministeriet overtog vurderingsopgaven i 2003, bl.a. med det formål at øge kvaliteten og ensartetheden i ejendomsvurderingerne. Ministeriet har været vidende om problemerne på vurderingsområdet generelt siden 2003 og konkret siden 2007.
Undersøgelsen har vist, at Skatteministeriet og SKAT ikke har arbejdet målrettet på at forbedre forvaltningen af vurderingsområdet, fx ved at opstille mål for kvalitet og resultater. Tværtimod har SKAT forringet eller fravalgt dele af vurderingsopgaven, bl.a. ved vurderingerne i 2010 og 2011. Opgaven er desuden efter ministeriets egen opfattelse ikke i alle tilfælde udført i overensstemmelse med lovgivningen. Hertil kommer, at kammeradvokaten har vurderet, at SKATs praksis i sager om ekstraordinær genoptagelse har været klart ulovlig og ansvarspådragende.

Der er problemer med selve fundamentet for ejendomsvurderingsopgaven. Det gør efter Rigsrevisionens opfattelse SKATs vurderinger usikre. For det første er de såkaldte grundværdiområder kun inddelt korrekt i 17 ud af 98 kommuner. Det betyder, at SKAT risikerer at vurdere 2 ens grunde forskelligt. For det andet bygger vurderingerne på oplysninger om salgspriser, som ifølge SKAT ikke er pålidelige.

Rigsrevisionen har undersøgt resultatet af den offentlige ejendomsvurdering. Undersøgelsen viser, at forskellen mellem ejendomsværdier og de faktiske salgspriser er stor. I 2011 var SKATs vurdering af 3 ud af 4 parcelhuse ude af trit med de priser, som husene blev handlet til. Vurderingernes træfsikkerhed var således ikke tilfredsstillende. Andelen af overvurderede ejendomme er endvidere vokset, siden SKAT overtog området i 2003.

SKAT er uenig i, at man kan bedømme resultatet af vurderingerne ud fra de faktiske salgspriser i de enkelte salg. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at det r nødvendigt at sammenligne vurderingerne med salgspriserne på de enkelte ejendomme for at kunne bedømme, om SKAT lever op til vurderingslovens bemærkninger om, at hovedparten af ejendommene skal have beregnet en ejendomsværdi, der ligger i underkanten af prisniveauet, og at ingen vurderinger må ligge over dette niveau. SKAT bør derfor efter Rigsrevisionens opfattelse sætte mål for, hvornår vurderingernes træfsikkerhed er acceptabel set i lyset af vurderingslovens bemærkninger.

SKATs ejendomsvurderinger har direkte konsekvenser for en stor gruppe ejere - uanset indførelsen af skattestoppet i 2002 og skatteloftet i 2003. Alle ejere af erhvervsejendomme, der betaler dækningsafgift, som beregnes af forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien, beskattes således af SKATs seneste vurdering. Samtidig betalte op mod hver 5. parcelhusejer i 2012 kommunal ejendomsskat beregnet ud fra SKATs seneste vurdering af grundværdien, og denne andel vil stige i de kommende år. Når SKATs vurdering af grundværdien er usikker, og parcelhusejerne samtidig betaler ejendomsskat ud fra den seneste vurdering, er der stor risiko for, at nogle ejere betaler for meget i ejendomsskat,
mens andre betaler for lidt.

Borgere og virksomheder kan klage over den offentlige vurdering, hvis de ikke er enige i vurderingen. Imidlertid har SKAT kun behandlet ca. halvdelen af klagerne over 2010- og 2011-vurderingerne i overensstemmelse med reglerne for sagsbehandling. SKAT overholder således ikke de grundlæggende forvaltningsretlige principper ved behandlingen af klager, og der er risiko for, at klagerne ikke er afgjort på et sagligt grundlag. Det finder Rigsrevisionen kritisabelt.

Vurderingsområdet genererer direkte indtægter fra ejendomsskatter i størrelsesordenen 38 mia. kr. årligt og udgør dermed en væsentlig offentlig indtægtskilde. Hertil kommer, at den offentlige ejendomsvurdering indgår i en række sammenhænge både på skatteområdet og på andre områder. Det er derfor vigtigt, at træfsikkerheden i vurderingerne er høj, og at vurderingsarbejdet i SKAT hviler på et sikkert fundament.

Skatteministeriet har fremhævet, at SKAT har taget en række initiativer - både specifikt på ejendomsvurderingsområdet og generelt i hele SKAT - som ifølge ministeriet vil forbedre forvaltningen af området. I 2012 iværksatte SKAT således en genopretningsplan for ejendomsvurderingsområdet. Planen indebærer en reorganisering af vurderingsområdet, som bl.a. skal sikre større ensartethed i SKATs vurderinger. Derudover har SKATs ledelse fra 3. kvartal 2012 taget initiativ til at forbedre SKATs interne kvalitetssikring af bl.a. klagebehandlingen.

Endelig har SKAT i januar 2013 påbegyndt et arbejde med at genoprette fundamentet for vurdering af grundværdierne, ligesom SKAT i forbindelse med 2013-vurderingen vil gennemgå alle ejendomssalg enkeltvist og frasortere eventuelle fejlregistrerede salg, så grundlaget for 2013-vurderingen bliver så godt som muligt.

Det er endnu ikke muligt at vurdere resultatet af disse initiativer.