Smed Mette Høgh fra HK lige en håndgranat ind på overenskomstbordet?

Knap to måneders særdeles stringent kommunikation fra lederne af landets største fagforbund kollapsede brat onsdag i denne uge. 

Da kom formanden for HK Handel, Mette Høgh, ud fra forhandlingerne med Dansk Erhverv om fornyelsen af butiksoverenskomsten, der regulerer løn og arbejdsvilkår for mere end 150.000 ansatte i supermarkeder og butikker. 

Imidlertid var lønnen og arbejdsvilkårene ikke ene om at løbe med opmærksomheden, da forliget faldt på plads. Derimod dukkede den store joker i overenskomstforhandlingerne 2023, afskaffelsen af store bededag, igen op til overfladen og fik fornyet liv. 

”Vi tager det med til forhandlingerne ved OK25,” lød det ifølge A4 fra Mette Høgh, der også trængte igennem hos DR med det overraskende budskab.

Vi tager det med til forhandlingerne ved OK25

Mette Høgh
Formand, HK Handel

Det er helt nye toner fra fagbevægelsen, hvis topfolk lige siden overenskomstforhandlingernes formelle begyndelse den 4. januar i år har kæmpet en hård kamp for at holde netop overenskomstforhandlinger og store bededag skarpt adskilt. 

Dermed risikerer HK Handel-formanden at spænde ben for topforhandlerne fra Dansk Metal og 3F, som både i industriens og transportens overenskomstforhandlinger har holdt store bededag ud i strakt arm. Det gælder ikke mindst Dansk Metals formand, Claus Jensen, gruppeformanden for 3F Industri, Mads Andersen, og gruppeformanden for 3F Transport, Jan Villadsen. 

”Vi kommer ikke til at diskutere bededag,” sagde Jan Villadsen for eksempel ved et pressemøde 6. januar i år. 

Allerede før kontrameldingen fra Mette Høgh havde Dansk Metal og 3F en svær opgave med at forklare i hvert fald dele af baglandet, at de nye forlig ikke adresserer den sløjfede forårsfridag. Men det hører ikke hjemme i overenskomstforhandlingerne, har forklaringen lydt fra lederne af Metal og 3F. 

Nu kan lønmodtagerne så konstatere, at sektorformanden for en anden fagforening, der også hører hjemme under FH-paraplyen, mener, at overenskomsterne kan levere et svar på Christiansborg-politikernes indgreb. 

Frygt for de facto folkeafstemning

Adspurgt, hvordan de forskellige meldinger hænger sammen, svarede Jan Villadsen fra 3F ved torsdagens pressemøde i Industriens Hus: 

”Det skulle du næsten spørge Mette Høgh om. Jeg har den samme holdning, som jeg havde, dengang jeg stod her i januar.” 

Vi kommer ikke til at diskutere bededag

Jan Villadsen
Formand, 3F Transport

Arbejdsmarkedskommentator Svend Bie, der tidligere har været kommunikationsdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, har i Altinget forklaret, at der er gode argumenter for at holde politik og overenskomstforhandlinger hver for sig. 

”Jo tættere kobling der sker mellem det politiske og overenskomstforhandlingerne, jo mere bliver afstemningen om overenskomsten en afstemning om regeringen. Det er en helt oplagt fare,” sagde Bie. 

Frygten, også i dele af fagbevægelsen, er, at urafstemningen om de nye overenskomster ender som en de facto folkeafstemning om store bededag. Her er det kendt, at 70 procent af befolkningen er imod den afskaffelse, der forleden blev vedtaget af et flertal i Folketinget. Og flere end 470.000 danskere har ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skrevet under på, at de ønsker at bevare store bededag. 

HK-sektorer ude af trit 

Kontrameldingen fra HK Handel-formanden er særligt opsigtsvækkende, fordi HK's største sektor, HK Privat, står sammen med Dansk Metal og 3F i spørgsmålet om store bededag.  

HK Privat med formand Simon Tøgern i spidsen er således en del af forhandlingsfællesskabet CO-Industri, hvor Tøgern har været en central del af det forhandlingsudvalg, der har stået lige bag frontfigurerne Claus Jensen og Mads Andersen i forhandlingerne om industriens overenskomst. Og her har linjen altså været den modsatte af den, som Mette Høgh nu bringer på banen. 

HK's sektorer har adskilte medlemsgrupper og hver deres politisk valgte ledelse. Derfor er det legitimt, at sektorformændene udstikker hver deres linje, og Mette Høgh kan have sin egen vurdering af, hvordan spørgsmålet om store bededag skal besvares. 

Meldingen fra HK Handel udstiller imidlertid en vaklen i geledderne i den fælles front på tværs af fagbevægelsen, som indtil nu har fremstået intakt. Og det er værd at huske på, at forbundene er indbyrdes afhængige af hinanden, da urafstemningen om overenskomsterne resulterer i et samlet ja eller nej til hele pakken af overenskomster. Derfor kan Claus Jensen og co. ikke blot være ligeglade med, hvad Mette Høgh siger. 

Disciplin på arbejdsgiversiden

Kommunikationen fra lønmodtagersiden står i kontrast til den disciplin, der indtil videre kendetegner arbejdsgiversiden i overenskomstforhandlingerne. 

Hvad enten man spørger i Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE) eller hovedorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening (DA), siger topfolkene så lidt som muligt om store bededag, og indtil videre har ingen af dem bidraget til at blande bededagen ind i overenskomstforhandlingerne. 

”Vi vil ikke - overhovedet - bringe spørgsmålet om store bededag eller aspekter af det ind i det her forhandlingslokale,” sagde DI's viceadministrerende direktør, Kim Graugaard, ved et pressemøde 6. januar. 

Den linje har den garvede topforhandler fra DI ikke veget en tomme fra siden, uanset hvor mange timers uafbrudte forhandlinger, der har ligget forud for pressemødet.

Vi vil ikke - overhovedet - bringe spørgsmålet om store bededag eller aspekter af det ind i det her forhandlingslokale

Kim Graugaard
Viceadministrerende direktør, DI

Afgørende for det videre forløb vil ikke mindst være, hvordan forhandlerne for de brancheområder, som endnu ikke har afsluttet deres forhandlinger, håndterer spørgsmålet om store bededag. 

Det gælder ikke mindst byggeriet, hvor forhandlingerne nærmest per tradition går så meget i hårdknude, at forligsmanden må forsøge at rede trådene ud. Byggeriet er i forvejen det område, hvor flest medlemmer typisk stemmer nej til overenskomstaftalen ved den afsluttende urafstemning. Og man kan vove den påstand, at balladen om store bededag næppe gør skeptikerne mildere stemt. 

Spørgsmålet er, om Byggegruppen i 3F og de øvrige forbund, som mangler at komme i hus med deres overenskomster, holder den linje, som Dansk Metal, 3F Transport og 3F Industri har fulgt, eller om de bliver fristet af HK Handels melding om, at store bededag skal på forhandlingsbordet i 2025? 

Det kan meget vel få betydning for, hvor nemt eller svært det bliver for en mulig nej-kampagne at så tvivl om de indgåede forlig.  

Og dermed kan det også få betydning for, om det lykkes for de forhandlere, der nu på tværs af flere brancher er lykkedes med at indgå forlig med arbejdsgiverne, også at få lønmodtagerne til at bakke op om aftalerne. Det er i sidste ende en forudsætning for at undgå storkonflikt.