Køb abonnement
Annonce

Højere straffe for vold og voldtægt: Få overblikket over regeringens strafreform

Onsdag kunne de gå hjem lidt over midnat efter en maratondebat i Folketingssalen på over 16 timer. 
Torsdag formiddag præsenterede regeringen sit udspil til en strafreform.
Onsdag kunne de gå hjem lidt over midnat efter en maratondebat i Folketingssalen på over 16 timer.  Torsdag formiddag præsenterede regeringen sit udspil til en strafreform.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
22. maj 2025 kl. 13.30

Kvinder skal også kunne afsone i Vestdanmark, Færøerne får nyt og "tidssvarende" fængsel, og alvorlig personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere.

Det er hovedtrækkene i regeringens udspil til en strafreform, som SVM-regeringen præsenterede torsdag.

På pressemødet talte en trio bestående af justitsminister Peter Hummelgaard (S), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt om højere straffe og flere fængselspladser.

"Vi tager et opgør med alt for lave straffe for personfarlig kriminalitet," indledte Hummelgaard seancen fra sin plads bag mikrofonen i et lokale i Vestre Fængsel.

34 tiltag og 7,5 milliarder kroner frem mod 2030 afsættes til flere fængsler, flere pladser i fængslerne og forebyggelse. 

Altinget giver dig overblikket her.

Læs også

Hårdere straffe for vold og voldtægt

  • SVM-regeringen vil fordoble straffen for grov vold og særdeles grov vold. Regeringen vil ikke ændre på strafferammen, men skærpe straffen. Det betyder, at en person, der er i dag bliver dømt for grov vold og får seks måneders fængsel, fremover vil få ét år bag tremmer.
  • Regeringen foreslår at skærpe straffen med 50 procent for en række voldsforbrydelser. Det gælder simpel vold i gentagelsestilfælde, simpel vold begået mod en partner eller et barn, tilfældig overfaldsvold og gruppevold, vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste og vidnetrusler.
  • Desuden vil regeringen også skærpe straffen for voldtægter begået med vold eller trusler med 50 procent. Det betyder, at en person, der i dag idømmes tre års fængsel for en sådan voldtægt, ville få en fængselsstraf på fire år og seks måneder.

Flere fængselspladser

  • Regeringen vil udvide kapaciteten i fængselsvæsenet med 2.000 pladser frem mod 2036. Den nye reform vil medføre 1.000 nye pladser, mens de resterende findes i den nuværende flerårsaftale.
  • Med reformen foreslår regeringen at etablere et nyt kvindefængsel på Fyn eller i Jylland. I dag er der ét kvindefængsel i Danmark, Jyderup Fængsel på Sjælland.
  • Et nyt fængsel på Færøerne skal i videre omfang end i dag gøre det muligt, at færinger kan afsone på Færøerne. Desuden skal fængslet "skabe bedre og mere nutidige forhold," fremgår det af udspillet.
  • Der skal desuden etableres et helt nyt lukket fængsel med plads til 400 indsatte. Fængslet skal stå færdigt i 2032, og myndighederne vil indgå en dialog med kommunerne om dets placering.
  • 70 nye anstaltspladser i Grønland skal afhjælpe pladsmanglen hos de grønlandske anstalter. Regeringen vil inddrage Naalakkersuisut i udmøntningen.
  • En del af reformen omfatter yderligere finansiering af allerede planlagte tiltag såsom et nyt fængsel i Viborg Kommune. Desuden skal dele af Horserød Fængsel genetableres, mens Sdr. Omme Fængsel udvides. Begge fængsler har i dag bygninger i meget dårlig stand. 
Læs også

Bedre forebyggelse og alternativer til frihedsstraf

  • Mindre alvorlig kriminalitet skal håndteres klogere end i dag, mener regeringen. Derfor skal flere have mulighed for at afsone med fodlænke i stedet for i fængslet. Ordningen skal udvides til personer idømt straffe op til 12 måneder. I dag går grænsen ved seks måneder eller derunder.
  • Desuden skal der være udvidede muligheder for virksomhedsafsoning og brug af GPS-fodlænker, imens regeringen også vil øge brugen af alternative straf- og afsoningsformer end afsoning i et klassisk fængsel.
  • Regeringen vil afsætte én milliarder kroner frem mod 2030 til at styrke den forebyggende indsats i fængslerne.
  • Blandt andet vil man sætte et mål om, at tilbagefald til kriminalitet skal ned på 15 procent. I dag begår 22 procent ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse.
  • Regeringen vil slette den gæld til det offentlige, de indsatte opbygger, mens de afsoner, for personer der ikke begår ny kriminalitet fem år efter endt afsoning. Ordningen gælder i første omgang personer mellem 15 og 24 år.
  • Socialt udsatte borgere skal kunne afsone i en ny særlig socialafdeling i et fængsel, i første omgang som en forsøgsordning. 
Læs også

Mere personale og bedre arbejdsvilkår

  • Frem mod 2030 vil regeringen afsætte én milliard kroner til mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår i kriminalforsorgen. 
  • Regeringen vil udvide kriminalforsorgens psykologkorps og forebyggelses- og mæglerkorps.
  • Det vil blandt andet betyde, at alle fængselsbetjentelever får tilbudt en årlig forebyggende samtale for at mindske frafaldet på uddannelsen.
  • Der skal indføres en helt ny personalegruppe i form af sikkerhedsbetjente, som skal aflaste fængselsbetjentene. 
  • Der skal desuden iværksættes en rekrutteringsindsats med henblik på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til de danske fængsler. Det gælder ikke dansktalende EU- og EØS-borgere, som vil få samme løn- og arbejdsvilkår som danske fængselsbetjente.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026