Hun måtte gå efter sagen om nødløgnen: "Det var vanvittigt og fuldstændigt urimelige anklager"
Hvordan føles det at havne på den forkerte side af det system, man selv har kæmpet for i årtier? Det ved Anne Kristine Axelsson, der som departementschef i Justitsministeriet i 2014 pludselig selv befandt sig på anklagebænken. ”Det var enormt hårdt både menneskeligt og fagligt,” lyder det.
Christoffer Lund-Hansen
Erhvervsredaktør”For os var det en æressag at blive frifundet. Vi ville ikke have siddende på os, at vi ikke havde lavet vores arbejde ordentligt.”
Ordene kommer fra Anne Kristine Axelsson.
Efter at have tilbragt hovedparten af sin karriere i Justitsministeriet, hvor hun har arbejdet sig op fra en stilling som fuldmægtig til ministeriets øverste embedsmandspost som departementschef, bliver Anne Kristine Axelsson sammen med Justitsministeriets daværende afdelingschef, Jens-Christian Bülow, sendt hjem på tvungen orlov i januar 2014.
De to embedsmænd fritages for tjeneste, fordi den nyslåede justitsminister Karen Hækkerup (S) vælger at indlede et tjenstligt forhør i nødløgnssagen, som en lille måneds tid tidligere har kostet Morten Bødskov (S) jobbet som justitsminister.
”Det var enormt hårdt både menneskeligt og fagligt. Jeg har arbejdet 22 år i centraladministrationen, og jeg har givet så mange timer af mit liv for at gøre det så godt, som jeg kan. Så når jeg som jurist pludseligt bliver beskyldt for ikke at passe mit arbejde og ikke overholde mine embedspligter, så rammer det rigtigt hårdt på fagligheden. Det var noget af en mundfuld at sluge,” siger hun.
Erhverv
Altinget møder Anne Kristine Axelsson i ATP’s hovedkvarter i Hillerød, hvor hun er koncerndirektør for pension og erhvervssikring.
Det er nu mere end otte år siden, hun befandt sig i orkanens øje.
Hun har ikke tidligere fortalt i detaljer om, hvordan hun oplevede forløbet i 2014, men på denne dag i begyndelsen af juni vil den tidligere topembedsmand hellere end gerne sætte ord på sine følelser og refleksioner under det opslidende forløb.
Etik og Tro
