Husker du: Det skete i dansk politik 2016 - kapitel 2

Se et kort sammendrag af et par af begivenhederne fra perioden her.

KAPITEL 2: Enhedslisten får ny politisk ordfører, Skat mister 12,3 mia. kroner ved svindel med udbytteskat, Storbritannien siger farvel til EU, og så tager Messerschmidt-sagen en ny drejning. Få et tilbageblik på årets fire midterste måneder.

I tre kapitler ser vi tilbage på det politiske år 2016. Vi er nået til årets midterste måneder, som var præget af briternes farvel til EU, svindel med udbytteskat for et tocifret milliardbeløb og en tilføjelse til sagen om Morten Messerschmidt og Meld og Feld. Læs første kapitel fra årets første fire måneder her.

Året der gik 2016 del 2: 1. maj - 31. august.

Udenrigsgranskeren præsenterer sin rapport
2. maj: Ambassadør Peter Taksøe-Jensen præsenterer sin rapport “Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid - vejen frem for Danmarks interesser og værdier for 2030”, der kommer med anbefalinger til Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik. Taksøe-Jensen anbefaler grundlæggende, at politikken fremover skal være fokuseret på områder, hvor Danmark har væsentlige strategiske interesser og kan bidrage betydeligt.

Skipper ny politisk ordfører
4. maj: Efter syv år på posten som politisk ordfører for Enhedslisten giver Johanne Schmidt-Nielsen stafetten videre til Pernille Skipper.

Ny pensionsalder til politikerne
9. maj: Et politisk flertal har indgået en aftale om politikeres løn og pension, som betyder, at politikere skal have samme pensionsalder som andre borgere.

Regeringen afskaffer PSO-afgiften
10. maj: Efter flere måneders diskussion melder regeringen klart ud: PSO-afgiften skal afskaffes. “PSO-afgiften er dyr og ineffektiv. Vi har længe ment, at de stigende udgifter er uholdbare, og nu står det lysende klart, at vi er nødt til at finde et alternativ. Derfor er regeringen klar til at tage et opgør med PSO-afgiften,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Berlingske. I stedet skal PSO-udgifterne til vindmøller og andre vedvarende energi-investeringer fremover finansieres over finansloven.

Nye kampfly
12. maj: Amerikanske Lockheed Martins F-35 - også kaldet Joint Strike Fighter - skal være Danmarks nye kampfly, og vi skal have 27 af dem. Sådan lyder anbefalingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Peter Christensen på et pressemøde. De første fly forventes at blive leveret i 2020, mens de sidste F-16 fly forventes udfaset i 2024.

Alternativ medlemsfest
26. maj: Alternativet runder 10.000 medlemmer. Partiet når milepælen blot to dage inden, de afholder årsmøde i Odense.

Flertal indgår aftale om gymnasiereform
3. juni: Efter to måneders intense forhandlinger indgår regeringen en aftale om en gymnasiereform med Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Med aftalen indføres blandt andet et karakterkrav, der skal gøre det sværere at komme i gymnasiet. Efterfølgende er partierne dog uenige om, hvad adgangskravet præcist er.

Planloven falder på plads
9. juni: Efter månedlange forhandlinger indgår regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative om en ny planlov.

Konservative uden for aftale om kampfly
9. juni: Regeringen indgår en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale om indkøb af 27 nye F-35-kampfly. Noget overraskende er de Konservative ikke med i aftalen. Ifølge partiet selv blev de smidt ud af forhandlingerne.

 

DF klar til regeringsdeltagelse
18. juni: Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, meddeler, at partiet er klar til at gå i regering efter næste valg, såfremt der er et borgerligt flertal, og partiet kan fastholde den nuværende opbakning på omkring 20 procent. Meldingen kommer på årsdagen for folketingsvalget, der sikrede Venstre regeringsmagten.

Løkke afviser samråd - igen
22. juni: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser endnu en gang at møde op i samråd og forklare sig om landbrugspakken, fordi det ifølge statsministeren ‘vedrører regeringsinterne forhold’. De røde partier raser over Løkkes nej, og Ida Auken kalder det blandt andet en demokratisk skandale.

Dagen efter modtager regeringen en stor næse om landbrugspakken fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

“Regeringen har siddet inde med meget alvorlige oplysninger og advarsler om landbrugspakken, som man møjsommeligt har slettet og redigeret ud af de papirer, som Folketinget har fået. Det betyder, at Folketinget ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag at træffe sine beslutninger på,” siger Simon Kollerup (S) om begrundelsen for næsen.

Politisk jordskælv i Storbritannien
24. juni: Pundet i frit fald, Europa i chok. Efter en folkeafstemning står det klart, at et britisk exit fra EU er en realitet i et dybt splittet Storbritannien. Efter Brexit-nederlaget tager premierminister David Cameron konsekvensen og meddeler, at han i løbet af de næste måneder agter at træde tilbage. Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, det er trist for Danmark og Europa, at Storbritannien nu forlader EU, men slår samtidig fast, at Danmark hører til i EU.

 

Hård kritik af Forsvarschefen
28. juni: Forsvarschef Peter Bartram får hård kritik af Ombudsmanden, fordi han ifølge Ombudsmanden har skabt usikkerhed om ytringsfriheden for Forsvarets ansatte.

Deadline for ny EU-afstemning
30. juni: Hvis Danmark og EU ikke er nået til enighed om en parallelaftale om Europol inden jul, så skal danskerne til stemmeurnerne igen i nær fremtid for at stemme selvstændigt om det europæiske politisamarbejde, meddeler Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen.

Det får DF’s EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til tasterne.

Ultimatum fra Togfond-partier
1. juli: Der skal igangsættes projekter for 13,5 mia. kroner i Togfonden. Ellers kommer regeringen i mindretal. Så kontant er meldingen fra forligspartierne S, EL, R, SF og DF til finansminister Claus Hjort (V) og regeringspartiet Venstre, der står uden for forliget om Togfonden.  

Henrik Qvortrup tiltales i Se og Hør-sag
6. juli: Godt to år efter, at Se og Hør-sagen begyndte at rulle, rejser politiet tiltale mod otte personer, herunder politisk kommentator og tidligere chefredatør, Henrik Qvortrup, og Aller Media. I november falder der dom i sagen, hvilket blandt andet sender Qvortrup og tys-tys kilden i fængsel.

 

Indfødsretsprøve var ikke for svær 
7. juli: Hvornår levede komponisten Carl Nielsen? Og hvornår havde den første Olsen Banden-film premiere? Det er to af de i alt 40 spørgsmål om dansk politik, kultur og historie, som nye danskere skal besvare ved indfødsretsprøven i efteråret 2015.

To tredjedele af ansøgerne dumper prøven, hvilket får flere partier til at kræve ændringer i prøven, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) åbner da også for, at der kan afholdes en ekstraordinær prøve for dem, som er dumpet. Men 7. juli slår ministeren fast, at prøven har haft en tilfredsstillende sværhedsgrad, og at der ikke kommer en ekstra prøve.

Tidligere ministre skal afhøres om Tibetsag
8. juli: Morten Bødskov (S), Karen Hækkerup (S), Mette Frederiksen (S), der afløste hinanden på posten som justitsminister, bliver sammen med de tidligere udenrigsministre Villy Søvndal (SF), Holger Nielsen (SF) og Martin Lidegaard (R) indkaldt til afhøring i Tibetkommissionen. Kommissionen undersøger, om der blevet givet ulovlige instrukser til politifolk, som under et kinesisk statsbesøg forhindrede demonstranter i at vifte med det tibetanske flag.

“Et katalog af ubehageligheder”
11. juli: “Det er et katalog af ubehageligheder, vi sidder og kigger på,” siger finansminister Claus Hjort (V) om regeringens kommende 2025-plan i et interview med TV 2. Planen betyder blandt andet en hurtigere indfasning af stigningen i pensionsalderen og en lettelse af skatten.

Mads Holger bisættes
12. juli: Forfatter og samfundsdebattør Mads Holger bliver bisat fra Garnisonskirken i København. Mads Holger blev kendt med natklubkonceptet, Klub JET, i slutningen af 2000'erne og skabte endnu en gang overskrifter få dage før folketingsvalget i 2015, da han kaldte de Konservative - som han selv var opstillet for - ”en døende patient med feberlidelse, som langer ud efter lægen”. Mads Holger blev 38 år.

Terrorangreb i Nice
15. juli: “Vi er alle blevet ramt.” Sådan lyder reaktionen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da Frankrig endnu en gang rammes af terror. Angrebet finder sted på Bastilledagen, hvor franskmændene netop fejrer demokratiet og menneskerettighedernes oprindelse.

Justitsminister Søren Pind (V) advarer på sin Facebookside mod at gøre angrebet i Nice til en kamp mod muslimer.

Kupforsøg i Tyrkiet
15. juli: Det tyrkiske militær forsøger at overtage magten i landet, men kupforsøget mislykkes. Som konsekvens af kupforsøget bliver 3.000 militærfolk anholdt og 2.745 dommere afsat. Det får Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at kræve, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) fordømmer Erdogans indskrænkelser i demokratiet, og i yderste konsekvens, at EU suspenderer forhandlingerne om medlemskab med Tyrkiet.

Trump klar til valgkamp
20. juli: Ved det republikanske partikonvent i Cleveland, USA når Donald Trump over de magiske 1.237 delegerede, det kræver at blive Republikanernes præsidentkandidat. Godt tre måneder senere, tirsdag 8. november, vinder Trump også præsidentvalget over modstanderen Hillary Clinton.

 

Samuelsen gentager ultimatum
12. august: Beskeden fra Anders Samuelsen (LA) til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klar: Hvis ikke topskatten lettes med minimum 5 pct., så vælter han regeringen. Kravet er ikke nyt, men bliver gentaget på partiets sommergruppemøde. Dansk Folkeparti har tidligere afvist topskattelettelser, men åbner ved deres sommergruppemøde op for forslaget - til gengæld for stramninger på udlændingeområdet.

Messerschmidt meldt for identitetstyveri
18. august: Tidligere DF-medlem Rikke Karlsson melder Morten Messerschmidt (DF) til politiet for identitetstyveri. Politianmeldelsen er den seneste udvikling i sagen om Meld og Feld, der tog sin begyndelse i oktober sidste år.

Ugen efter, 24. august, trækker Morten Messerschmidt sig som formand for DF’s gruppe i Europa-Parlamentet. Ny formand bliver Anders Vistisen.

 

Trepartsaftale på plads
19. august: ”Vi har lagt taktikken til side og ladet logikken råde, og derfor har vi nu en stærk aftale, som kan være med til at gøre Danmark stærkere,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om en ny trepartsaftale, der blandt andet giver mellem 8.000 og 10.000 nye praktikpladser indtil 2025.

Green Desert-sag er ikke forældet
22. august: Green Desert-sagen, hvor 23 irakiske krigsfanger har lagt sag an mod den danske stat, er ikke forældet, som Forsvarsministeriet ellers har forsøgt at overbevise retten om, lyder kendelsen fra Østre Landsret. Dermed kan retssagen, om hvorvidt den danske stat har været medvirkende til tortur og mishandling af irakerne, fortsætte.

Udfasning af IC4 og IC2
23. august: DSB vil købe 26 nye el-lokomotiver, som skal være med til at påbegynde en udfasning af IC4 og IC2-togsættene. Dermed begynder “afslutningen af et ulykkeligt kapitel i DSB’s historie,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.  

Snyd med udbytteskat
24. august: “Det er grotesk,” lyder reaktionen fra Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen, da SKAT offentliggør, at de har mistet yderligere tre milliarder kroner og samlet set har mistet 12,3 mia. kroner ved svindel med udbytteskat.

Redningsplan for Skat
26. august: 1.000 nye medarbejdere, en ekstra milliardindsprøjtning og syv nye enheder. Det er nogle af elementerne i den plan, der skal redde det skandaleramte Skat.

Forud for præsentationen af redningsplanen meddeler Skat ydermere, at styrelsens øverste chef, Jesper Rønnow Simonsen, er fritstillet med øjeblikkelig virkning.

 

2025-plan, finanslovsforslag, Økonomisk Redegørelse osv.
30. august: Sidste tirsdag i august måned er en særdeles travl en af slagsen for regeringen og dens ministre. Dagen byder nemlig på to borgermøder og seks pressemøder. Blandt andet præsentationen af den længe ventede 2025-plan, “Helhedsplanen - for et stærkere Danmark”, der indeholder forslag om en senere pensionsalder, en stor omlægning af SU’en og et forslag om en skattelettelse på fem procentpoint for dem, der tjener mellem en halv og en hel million kroner årligt.

Anders Samuelsen og Liberal Alliance har tidligere krævet en topskattelettelse på fem procentpoint, hvis de skulle holde hånden under regeringen. Men statsministerens bud på imødekommelsen af det krav er ikke tilfredsstillende for den liberale partileder, der tirsdag aften konstaterer, at “det kan gøres bedre”.

Heller ikke Folketingets øvrige partier er begejstrede for 2025-planen og betegner den som blandt andet “usympatisk”, et “generationstyveri” og “løftebrud af dimensioner”.

Forrige artikel Venstre i alternativ alliance mod bureaukrati Venstre i alternativ alliance mod bureaukrati Næste artikel Dem mistede vi i 2016 Dem mistede vi i 2016
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.