Kommentar af 
Rikke Viemose

Hvis politikernes forargelse over Fonseca er ægte, hvorfor ændrer de så ikke loven?

I Canada og Florida ville Mike Fonsecas forhold være ulovligt. Så hvorfor tøver Christiansborg med at handle, spørger Rikke Viemose.

Jeg mener, regeringspartierne bør handle. Der er netop vedtaget en lov om grooming, hvilket er et fint skridt på vejen, men vi mangler stadig juridisk at markere, at forhold som Fonsecas ikke er i orden, skriver Rikke Viemose.
Jeg mener, regeringspartierne bør handle. Der er netop vedtaget en lov om grooming, hvilket er et fint skridt på vejen, men vi mangler stadig juridisk at markere, at forhold som Fonsecas ikke er i orden, skriver Rikke Viemose.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Rikke Viemose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Dem, der siger, at det var en anden tid, må vide, hvad de taler om. De var der selv.”

Citatet ovenfor står at læse i Ulrikka S. Gernes’ nye, autofiktive roman, ”En pige forlod værelset”.

Bogen skriver sig ind i en række vidnesbyrdbøger, der er udkommet i de seneste år, og som er skrevet af kvinder, der som børn eller purunge piger oplevede at blive groomet og forført af meget ældre mænd, uden at nogen greb ind. I mange tilfælde faktisk med omgivelsernes accept.

Læs også

Det fik mig til at tænke på reaktionerne på 28-årige Mike Fonsecas forhold til en 15-årig pige. Noget har ændret sig i forhold til tidligere, for fordømmelsen af Fonseca har været hård blandt kollegerne på Christiansborg.

Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen var skarp, da gruppen ekskluderede ham. Det er ”totalt uforeneligt med at være politiker i Moderaterne”, lød det fra formanden, mens en af kollegerne i folketingsgruppen kaldte forholdet for ”klamt”.

Modsat mange andre steder har vi i Danmark stadig en seksuel lavalder på 15 år, der ikke tager hensyn til, hvor gammel partneren er.

Rikke Viemose

I dagene efter afviste også de andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre, at Fonseca kunne være velkommen hos dem, og det samme gjorde Liberal Alliances Alex Vanopslagh.

Jeg deler politikernes forargelse. Selvom mange 15-årige piger let kan forelske sig i en ældre mand, der – erfaringsmæssigt, intellektuelt, materielt mm. – er dem langt overlegen, så kan de på grund af uligheden i relationen have svært ved at sætte personlige grænser.

Det vidner Ulrikka S. Gernes’ roman også om. Den skildrer på fineste vis, hvordan den unge pige blev forelsket og lod sig manipulere og forføre, men også hvilken pris, det havde. Pigen har siden dengang, med forfatterens ord, fløjet skævt som en sommerfugl med skadet vinge.

I romanen viser Gernes, at det hverken dengang eller nu var eller er i orden, at en 46-årig mand lægger an på og forfører en 14-15-årig pige, uanset om denne pige mener, hun gør det af egen fri vilje.

Når det siges, at ”det var en anden tid” bliver det ofte brugt som argument for, at det ikke giver mening at forholde sig til gamle sager.

Men implicit i argumentet fremstår det også, som om det ikke ville forekomme i dag. Men det gør det jo. Og det er stadig ikke ulovligt, så længe de to ikke har samleje før efter pigens 15 års fødselsdag, som i Gernes’ tilfælde.

Og hvis det er lovligt, så er det jo ikke forkert, er der mange, der tænker.

Læs også

Modsat mange andre steder har vi i Danmark stadig en seksuel lavalder på 15 år, der ikke tager hensyn til, hvor gammel partneren er.

I Canada og i flere amerikanske stater skelner man, også i loven, mellem, om den unges seksuelle relationer sker i et forhold mellem (næsten) jævnaldrende, eller om det er en erfaringsmæssigt og på alle andre måder ulig relation.

I Florida er den seksuelle lavalder for eksempel 18 år, medmindre partneren er mellem 16 og 23. I så fald behøver den yngste ikke være ældre end 16. I Tennessee er unge under 18 tilladt at være seksuelt sammen med partnere, der er højst fire år ældre end dem – andet er ulovligt, og straffen øges, jo større aldersrelationen er.

Regeringspartierne har flertallet til at ændre loven. Hvad venter de så på?

Rikke Viemose

Jeg mener, regeringspartierne bør handle på det her. Der er netop vedtaget en lov om grooming, hvilket er et fint skridt på vejen, men vi mangler stadig juridisk at markere, at disse forhold ikke er i orden.

Så længe loven er, som den er, vil ældre med stor overbevisning kunne argumentere over for 15-årige om, at der intet galt er i en seksuel relation mellem dem.

Alle regeringspartierne har tydeligt givet udtryk for at mene det modsatte, og de har flertallet til at ændre loven. Hvad venter de så på?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Viemose

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver
Journalistik, Danmarks Journalisthøjskole, BA i Litteraturvidenskab og Moderne Kulturhistorie, Københavns Universitet

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00