Kommentar af 
Harun Demirtas

Hvorfor tjener sygeplejersker mindre end ufaglærte podere?

Det er positivt, at podere får en ordentlig løn, men det udstiller også, hvor langt nede i lønhierarkiet, sygeplejersker befinder sig. Det er på tide, at politikerne blander sig, skriver Harun Demirtas.

"Det er min forventning, at politikerne snart blander sig i lønforholdene på arbejdsmarkedet. Undskyldningen med, at politikere skal holde snuden fra den danske model, duer ikke mere," skriver Harun Demirtas.
"Det er min forventning, at politikerne snart blander sig i lønforholdene på arbejdsmarkedet. Undskyldningen med, at politikere skal holde snuden fra den danske model, duer ikke mere," skriver Harun Demirtas.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Harun Demirtas
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sygeplejerskerne har varslet konflikt. 

Hvis det bliver en realitet, så kommer vi til at se sygeplejersker samles ude på gaderne. Men nok mest foran Christiansborg, da det allermest er dem, vi gerne vil sende et signal til.

Jeg er en af de sygeplejesker, der har stemt nej til overenskomsten. Der ligger flere ting i det. 

Om skribenten

Harun Demirtas arbejder til daglig som sygeplejerske og er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, kreds H, samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For det første, fordi der ikke er kommet nok penge på bordet til at anerkende os som faggruppe.

For det andet, fordi jeg synes, at politikerne snart må vågne op og handle, før det er for sent. Mine kolleger bliver syge af at gå på arbejde, mange forlader faget, og de nyuddannede er i tvivl om, hvor længe de skal holde disse arbejdsvilkår ud.

Mens der kommer flere opgaver, og man tvinges til at løbe endnu stærkere, så tilbydes vi stadig en løn efter en gammel lønreform, der har placeret os langt nede i lønhierarkiet på grund af flertallets køn.

Mine kolleger er meget frustrerede. Og hvis det fortsætter på denne måde, kan vi ikke sikre, at Danmark kan overleve endnu en pandemi på grund af sygeplejerskemangel.

Mangel på sundhedsfaglige er ikke nyt. Vi mangler sygeplejersker. Det er faktisk også derfor, at forskellige testtelte er begyndt at ansatte ufaglærte til at udføre en sygeplejefaglig opgave, som at pode folk i næse og svælg. 

Det er fedt, at vi kan det. 

Men når det er sagt, undrer det mig også, at de ufaglærte podere får mere i løn end sygeplejersker, der har en uddannelse bag sig.

Det lyder alt sammen dejligt, når uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) gerne vil have, at flere tager en uddannelse, og flere byer skal tage ansvar. Men hvad nytter det, når man som samfund ikke anerkender uddannet og højt kvalificeret arbejdskraft?

En poder i et af de telte får 189 kroner i timen. Endda uden uddannelse. Mens en sygeplejerske efter 3,5 års uddannelse og trods tårnhøje forventninger, krav og kompleksitet i deres arbejde kun bliver tilbudt cirka 156 kroner i timen. Og det de første otte år!

Hvis det fortsætter på denne måde, kan vi ikke sikre, at Danmark kan overleve endnu en pandemi på grund af sygeplejerskemangel.

Harun Demirtas
Kommentarskribent

Jeg synes, podere skal have gode vilkår. Og vi skal også betale dem en god løn. Og jeg vil endda også rose denne arbejdsgiver for, at de har set pointen i, at løn selvfølgelig kan gøre et bestemt arbejde attraktivt. For det er lønnen, der skal betale ens udgifter - og ikke de tomme ord og takketaler, der bliver sendt til en ved pressemøder. 

Derfor er det min forventning, at politikerne snart blander sig i lønforholdene på arbejdsmarkedet. Undskyldningen med, at politikere skal holde snuden fra den danske model, duer ikke mere.

Og giver slet ikke mening, når regeringen utallige gange har blandet sig i embedsmændenes arbejde under hele coronakrisen. De blander sig i andres arbejde, når de har lyst. Og det har de bare ikke her.

Nu lover FH en lønkomité, som skal kigge på lønstruktur. 

Derfor fik regeringen også en ny undskyldning for at holde sig væk fra denne vigtige diskussion. Mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) før brugte den danske model som undskyldning for ikke at blande sig i debatten, kan de nu se frem til at bruge lønkomitéen som undskyldning og henvise til det for at undgå diskussionen.

Jeg stoler ikke på den lønkomité. Men jeg håber inderligt, at det er mig, der tager fejl.

Men hvor havde det hele bare været bedre, hvis regeringen var endnu tættere på deres befolkning i virkeligheden, end de "lader som om" på deres sociale medier.

For befolkningen vil gerne. De vil gerne have, at vi snart får ordenlige vilkår, for de får selv dårlig samvittighed over at se, hvor elendigt vores arbejdsmiljø nogle gange kan se ud. Og vi hænger sammen. Vores arbejdsmiljø er patienternes rammer for, at de bliver raske.

Spørgsmålet er, hvor galt det skal gå, før de handler. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00