Ida Auken: Debatten om danskhed giver os kulturelt mindreværd

En lærer, jeg kender, fortalte mig, hvordan en pige fra 2. klasse var kommet brasende ind på lærerværelset i deres frokostpause.

Hun ville gerne klage over, at stregerne i skolegården ikke var tegnet ordentligt op, så der konstant kom konflikt mellem dem, der spillede fodbold, og dem, der sjippede. Hun havde også en løsning – tegn nu de streger op.

Jeg elsker den historie, og hvis jeg skal pege på noget, der er dansk, så er det en folkeskole, hvor man lærer børn at tænke selv og sige deres mening højt.

Det lægger grunden til, at vi bliver en befolkning af engagerede og demokratisk sindede mennesker, der kan tage initiativ og tænke selv. Det giver bedre ansatte i vores virksomheder, der tør fortælle ledelsen, hvad der kan gøres bedre.

Her er en dansk værdi, vi ikke har talt nok om, og som vi med fordel kan fokusere endnu mere på i det 21. århundrede.

Danskhed som modbillede
Vi har i det hele taget brug for en ny værdidebat. En værdidebat, der tager udgangspunkt i, hvad det vil sige at være dansk, og hvad vi mener, det skal være i fremtiden.

Den ene side i værdidebatten har talt om Danmark, som var det en skrøbelig gammel olding, der kan falde død om hvert øjeblik, hvis der skulle snige sig en halalslagtet kyllingefrikadelle ind på et plejehjem eller en børnehave.

Ida Auken (R)
Energi-, klima- og miljøordfører

En værdidebat, der løfter det danske selvværd, ikke en, der taler os ned som en svag og skrøbelig nation.

Vi må ranke ryggen og tro på os selv, så vi ikke ender som en lille forskrækket nation, der synes, alt udefra er farligt, og som hele tiden definerer sig selv i forhold til nogle andre.

Netop fordi værdidebatten i dag oftest handler om udlændinge, bliver danskhed beskrevet som et modbillede til nogle andre. Danskhed er ikke halalkød, badeforhæng og minaretstøj. Det er jeg helt enig i, men hvad er det så? Og er der nogle danske værdier, vi skal have støvet af og genoplivet?

Kulturelt mindreværd
Det er forståeligt, at vores selvopfattelse er kommet under pres i en tid, hvor mennesker, varer og informationer krydser synlige og usynlige grænser i et hidtil uset tempo.

Den ene side i værdidebatten har fyldt tomrummet ud med frygt og talt om Danmark, som var det en skrøbelig gammel olding, der kan falde død om hvert øjeblik, hvis der skulle snige sig en halalslagtet kyllingefrikadelle ind på et plejehjem eller en børnehave.

Den anden side har til gengæld været alt for bange for at tale om det, der kunne fylde tomrummet ud – nemlig en bedre forståelse for, hvem vi selv er og hvor vidunderligt et land Danmark er.

Når det er gået helt galt, har man fra denne side forsøgt at skrue ned for dansk kultur og danske traditioner, som da der var ramaskrig over, at Dannebrog skulle hænge i Folketingssalen, eller da folkeskoler begyndte at aflyse juleafslutninger.

Begge veje leder til mindre kulturelt selvværd og er med til at øge følelsen af, at Danmark og dansk kultur er i opløsning og under pres.

Danmark er et stærkt land
Vi må genopdage, hvem vi selv er og genvinde vores kulturelle selvtillid. Det er helt afgørende for igen at kunne åbne os mod verden. Jo bedre man kender sig selv, jo mindre farlige er de andre.

Vi har overkommet store kriser som nation. Vi har klaret meget. Danmark er et stærkt land, der har været med til at lede verden, og som alle andre kigger på som et af verdens bedste samfund.

Vi har en fremragende velfærdsstat, der er næsten lige så berømt som H. C. Andersen. Vi er landet med de mange vindmøller, der har fået verden til at se, at grøn energi er fremtiden.

Vi har en tradition for folkeoplysning, der tror på, at hvert enkelt menneske er noget værd og kan blive til noget med de rigtige forudsætninger. Vi har en folkeskole, der lærer unge mennesker at tænke selv og turde sige deres mening højt.

Det er uvurderligt i den verden, vi lever i i dag. Det skal vi kæmpe for og aldrig tage det for givet.

Vi må ranke ryggen og fortælle en ny historie om Danmark. Lad os fokusere på at styrke vores fællesskab, så vi ikke går over på midten i land og by, højtuddannet og folk med kortere uddannelser, rig og fattig.

Der er brug for et modigt, lige og frit Danmark, der er med til at lede verden et bedre sted hen.