Ida Auken: Kun Socialdemokratiet kan bygge bro mellem kulturel elite og folkelighed

Socialdemokratiets kulturordfører, Ida Auken, var stadig medlem af Radikale, da hendes daværende partifæller skosede regeringspartiet for at bedyre, at der er ”lige så meget kultur i håndbold som ballet”.

I en kronik i Berlingske kritiserede en række fremtrædende radikale stemmer – heriblandt en tidligere kulturminister – efterfølgende Socialdemokratiet for at skære hele kulturlivet over én kam.

Radikale foreslog derfor S-regeringen at oprette to forskellige ministerier for henholdsvis kunst og idræt for at undgå ”begrebsforvirring”.

Et forslag, som Socialdemokratiet i Altinget hurtigt fejede af brættet med ordene om, at ”dansk kulturliv strækker sig fra den mindste håndboldhal i Vestjylland til de bonede gulve inde i operaen”.  

Nu har Ida Auken været regeringspartiets kulturordfører i godt tre måneder og skal dermed også være med til at tegne partiets position på området frem mod det nært forestående folketingsvalg.

Og her skal Socialdemokratiet markere, at det altid har været det eneste parti på Christiansborg, som har blik for sammenhængen mellem såkaldt finkultur og folkelighed, mener hun.

Præcis som det har været, siden socialdemokraten Julius Bomholt blev Danmarks første minister for kulturelle anliggender tilbage i 1961, understreger Ida Auken. 

"Finkultur og folkelig kultur er hinandens forudsætninger og lever af hinanden. Derfor er det ærgerligt, at man ofte skelner alt for hårdt imellem det. Man mangler et blik for, hvor meget de to størrelser beriger hinanden,” siger Ida Auken og tilføjer:

“Det fine ved Socialdemokratiet er netop, at der er plads til begge dele. Vi er det eneste parti, som rummer den bredde og prøver at binde det sammen i stedet for at splitte det ad, selvom der er så mange politiske point i at splitte det ad.” 

Kun S har fokus på sammenhængen

Ida Auken påpeger som eksempel, hvordan store finkulturelle værker også trækker på det genkendelige og folkelige, og at folkelig forankring i kulturlivet i det hele taget understøtter eliten og omvendt.  

Det giver en masse politisk energi at tale splittelsen mellem det elitære og det folkelige op, men det synes jeg er en billig måde at lave politik på.

Ida Auken
Kulturordfører (S)

“Hvis ikke finkulturen har det levede liv og hverdagslivet med i sit udtryk, så bliver det heller ikke nærværende for beskuerne,” siger Ida Auken og uddyber:

“Og ligesom du skal have dygtige håndboldspillere på landsholdet for at få dygtige spillere rekrutteret ude i klubberne, så skal vi også have de dygtigste skuespillere på Den Danske Scenekunstskole for, at egnsteatrene er de bedste.”

Ida Auken mener, at de fleste partier på Christiansborg direkte har dyrket disciplinen med at tale fejlagtige skel mellem såkaldt finkultur og folkelig kultur op.

”De her splittelser giver politisk liv. Det giver en masse politisk energi at tale splittelsen mellem det elitære og det folkelige op, men det synes jeg er en billig måde at lave politik på.” 

Mener du ikke, at Socialdemokratiet også har været med til at tegne kontraster op mellem såkaldt folkelighed og elite eksempelvis ved særligt at fremhæve værdien ved det folkelige kulturliv?

“Der er en gennemgående falsk modsætning, som mange har dyrket. Og det er sikkert også noget, vi selv til tider har spillet med på. Det skal jeg da ikke holde mig for god til at sige. Men det er ikke Socialdemokratiets historiske position og er det heller ikke i dag.” 

Så når du nu også taler finkulturen op, så er det ikke et udtryk for, at Socialdemokratiet er i gang med endnu et kulturpolitisk hamskifte? 

“Faktisk ikke. Mange er ikke opmærksomme på bredden i partiet. Det er klart, at der kan være forskellige personer, der tegner partiet. Men når man kender partiet indefra, vil man opdage en utroligt stor bredde, og at netop balancen er det gennemgående.” 

“For os er essensen at sørge for, at kulturen er noget, der kan komme ud til alle mennesker i vores land. Binde os sammen og udfordre os. Men for at den kultur, der kommer ud til alle, er så stærk som overhovedet muligt, så skal den jo hele tiden udvikles af nogle af de allerdygtigste.” 

Men er det så for eksempel fortsat afgørende for jer, at Det Kongelige Teater skal "appellere mere til flere", som forhenværende S-kulturminister Joy Mogensen har formuleret det? 

"Det er en vigtig ting, at Det Kongelige Teater gør noget for at få flere borgere med forskellige baggrund inden for dørene. For det, de laver, er vigtigt og spændende. Og vi synes, det beriger mange mennesker. Og jeg er overbevist om, at det også vil berige mennesker, som endnu ikke har været der." 

For at være helt konkret, mener I stadig, at der bør opføres flere musicals på Det Kongelige Teater? 

“Matilda (musical opført på Det Kongelige Teater red.) var i hvert fald en fremragende oplevelse, og der skal selvfølgelig være kunstnerisk frihed og armslængeprincip på Det Kongelige Teater. Men vi har intet imod, at de opfører flere musicals.” 

Vil ikke love opgør med skæv kulturstøtte 

Du fremhæver, at flere skal have adgang til kulturtilbud. Hvordan vil I konkret arbejde for at sikre det? 

“Vi har fået fjernet alle nedskæringer på kulturområdet. Og sammen med støttepartierne har vi besluttet at styrke kulturen med næsten en halv milliard kroner over fire år. Vi har lavet en børne- og ungepakke, der skal sikre, at flere unge møder musik og kultur i hverdagen.” 

“Under corona har vi lavet hjælpepakker til kulturlivet for otte milliarder kroner. Og det har virket. Vi kigger også på, hvordan man eksempelvis kan understøtte egnsteatre og sikre forskellige kulturtilbud i hele landet.” 

Men går I til valg på at sikre større investeringer i kulturlivet uden for de større byer? 

"Vi har ikke spillet ud med vores valgkampsudspil endnu, så det vil jeg ikke udtale mig om her." 

Går I til valg på at få gjort noget ved problematikken omkring geografisk skæv fordeling af kulturstøtte?  

“Igen. Vi har ikke spillet ud med vores valgkampsplatform endnu. Men det kan ikke komme bag på nogen, at det er vigtigt for Socialdemokratiet, at der er adgang til teatre og museer i hele landet, fordi vi mener, det er meget berigende, og at kultur er en vigtig del af menneskers liv.” 

Men du vil ikke svare på, om I går til valg på at gøre op med den geografisk skæve fordeling af kulturkroner, før I har præsenteret et valgudspil. Hvordan kan det være?  

“Vi har jo for eksempel lavet en medieaftale, der sikrer, at der kommer nyheder ud i hele landet, og vi har også flyttet en scenekunstskole til Holstebro og Statens Museum for Kunst i Thy er kommet på Finansloven. Der blev sat flere penge af til Skagens Museum.” 

“Vi er i gang. Men hvis man bare flytter på bevillingerne, så kan man komme til at ødelægge ting, der fungerer godt og er vigtige. Det er en meget kompleks sag at ændre på støtten til kulturlivet. Der findes ingen snuptagsløsninger.” 

Kulturlivets nøgleaktører såsom Danske Museer anerkender netop, at der ikke er nogen 'snuptagsløsninger', og de ønsker derfor at få en ekspertudredning af området. Er I enige i, at det vil være en god idé? 

"Det er et interessant forslag, som vi gerne vil diskutere. Igen skal vi huske, at det kan være svært at sammenligne støtten på tværs af landet.” 

"Det er for eksempel meget dyrere at have et museum liggende i storbyen end i provinsområderne. Så man skal have alle de her ting med. Men dagsordenen med at sikre kulturtilbud i hele landet, den er vi bestemt ikke færdige med." 

Hvis Socialdemokratiet genvinder regeringsmagten, vil man så kunne forvente, at kulturområdet bliver nævnt i forståelsespapiret eller regeringsgrundlaget i modsætning til sidst? 

"Det tror jeg bestemt, man kan forvente. Fordi det er hjerteblod for os. Og jeg vil give Ghita Nørby ret i, at kunst og kultur er en meget vigtig del af livet. Det er ikke nok at overleve, man skal også leve, blive udfordret og beriget og blive klogere på tilværelsen." 

Var det dermed en fejl, at kulturen ikke blev nævnt med et eneste ord sidst? 

"Jeg savnede det."