Informations ansvarlige chefredaktør, Christian Jensen, bliver styrelsesformand for Syddansk Universitets journalistuddannelser, når den afgående formand stopper til juni.
"Jeg glæder mig til at bidrage til at udvikle journalistuddannelsen på SDU, så den også i fremtiden er Danmarks førende og mest innovative. Mere end nogensinde er der behov for kvalitetsjournalistik for at kvalificere og perspektivere den offentlige debat – ikke mindst digitalt og i forhold til nye medie- og fortælleformater. I den sammenhæng kommer de journalistiske uddannelser til at spille en stadig større rolle," udtaler Christian Jensen ifølge Mediawatch.
Christian Jensen er, udover at være chefredaktør på Information, også medlem af bestyrelsen i Den Danske Publicistklub og censor ved journalistuddannelserne på SDU.
Journalistuddannelserne på SDU har 5-600 studerende fordelt på en bacheloruddannelse og to kandidatuddannelser, en fellowordning, efter- og videreuddannelseskurser og søsætter løbende nye udviklings- og forskningsprojekter.
Per Westergård, der går af som formand i juni, har været formand siden 2008 og stopper for at koncentrere sig om arbejdet som koordinerende chefredaktør for Jysk Fynske Medier.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også






















































