Ingeniører: Selvkørende biler giver gevinst på 20 milliarder

Af Martin Kyed
Cheføkonom i Ingeniørforeningen IDA

Allerede i år kan vi i Danmark forvente at støde på firehjulede køretøjer helt uden fører.

Flere kommuner, herunder Vesthimmerland, Hørsholm, Aalborg og Guldborgsund, arbejder på at blive klar til test af teknologien på faste ruter og i geografisk afgrænsede områder.

Og næste år forventes de første biler på markedet, hvor man kan slippe rattet – men skal kunne overtage styringen med kort varsel. Det er det, man kalder ’betinget automatisering’. Til gengæld er det ikke begrænset til særlige ruter eller af for eksempel kommunegrænser.

Radikale forandringer på vej
Kombinationen – altså helt førerløse biler, der kan køre alle vegne – bringer nogle interessante perspektiver med sig. Teknologien kan potentielt skabe radikale forandringer i den måde, den mobile infrastruktur er ejet, finansieret og organiseret på.

Man kan forestille sig flåder af biler uden fører. Biler af forskellig størrelse og med forskelligt udstyr, som kan tilkaldes med kort frist, og som møder ens specifikke behov på turen. Organiseret gennem delebilsordninger eller af kommercielle aktører. Og finansieret som taxiture (til måske en femtedel af den nuværende pris), gennem abonnementsordninger (som vi kender det fra mobiltelefoner), eller i ’Mobility as a Service’-systemer (hvor man ikke betaler for hver transportform for sig, men for den samlede rejse).

Gevinsten med førerløse biler kommer alene af to effekter: Lavere tidsomkostning for bilisterne, og færre ulykker med personskade.

Martin Kyed
Cheføkonom i Ingeniørforeningen IDA

Fordele til forbrugerne
Rationalet for disse forandringer er, at teknologien giver borgerne nye muligheder og dermed forbrugerfordele, når de skal have opfyldt deres transportbehov. Disse fordele er lette at få øje på, hvis ovenstående scenarie realiseres på en velfungerende måde.

Hvor mange vil da finde det optimalt at binde kapital i ét bestemt køretøj, der er dimensioneret efter den årlige bilferie – men som primært bruges til pendling, der ofte står uvirksom – men måske trækker en parkeringsafgift, og som kræver udelt opmærksomhed fra en upåvirket fører med kørekort? Næppe mange. I sidste ende afhænger det af tidseffektivitet, komfort og pris.

Gevinst på 20 milliarder
Kan man sætte tal på de samfundsøkonomiske gevinster i dette scenarie? Det er svært og ekstremt usikkert. Den typiske måde at lave beregninger på sådanne ændringer er ved at holde ’alt andet lige’. Men alt andet er bestemt ikke ’lige som det plejer’ i dette scenarie. Niveauet med den højeste form for autonomi i almindelige biler ligger heller ikke lige for. Vejdirektoratet forventer de første biler på markedet i 2030, og nogle forskere mener, at det aldrig vil lykkes at løse de tekniske udfordringer.

For at kunne illustrere samfundsnytten af ny teknologi i bilerne har jeg foretaget en beregning af den årlige samfundsøkonomiske gevinst ved fuld implementering af ’betinget automatisering’, hvor ændringerne fra den nuværende situation er langt mindre. Gevinsten er alligevel 20 milliarder kroner om året.

Mindre spildtid og færre ulykker
Gevinsten med førerløse biler kommer alene af to effekter: Lavere tidsomkostning for bilisterne, og færre ulykker med personskade. Hvis tidsomkostningen for bilister falder med 11,5 procent, så svarer det til ca. 10 milliarder kroner ved det eksisterende niveau af kørsel på 715 millioner timer. Gevinsten kommer af, at man ikke skal koncentrere sig om at køre hele tiden, så genen ved at køre falder.

Hvis bilerne kan reducere antallet af ulykker med personskade til en tredjedel, så ligger der yderligere en gevinst på 10 milliarder kroner i form af færre dødsulykker, piskesmæld, totalskader mv. En reduktion i ulykker med to tredjedele virker ikke urimeligt, når omkring 90 procent af ulykkerne sker på grund af menneskelige fejl.

Herudover kan man forestille sig, at biler med ’betinget automatisering’ vil medføre gevinster som følge af øget vejkapacitet, optimering af kørsel, evt. højere hastighedsgrænser, øget mobilitet, positive miljøeffekter ved bedre kørselsmønster, lempeligere køre- og hviletidsbestemmelser, platooning i lastbiltransporten, færre materielskader fra parkeringspladsulykker osv.

Et konservativt bud
Det er et klart konservativt udgangspunkt, hvis vi antager, at vi aldrig kommer videre end den teknologi, som forventes at være på markedet allerede i 2018.

Desuden medtager vi kun gevinsten af to effekter. Alligevel viser der sig en årlig gevinst på ca. 20 milliarder kroner, når alle bilerne har teknologien. Det svarer til to gange den samlede årlige gevinst ved Storebæltsforbindelsen. Der ligger dog en barriere for at hente denne gevinst: Reguleringen passer ikke til førerløse biler.