International kritik af Kosovo-aftale: Danmark fører an med "verdens værste eksempel” og et brud på menneskerettighederne

Danmarks plan om at leje fængselspladser i Kosovo bryder med landets internationale forpligtelser, lyder det fra flere markante antitortur-organisationer. Det sender “et farligt signal”, hvis Danmark ender med at gennemføre aftalen, mener de. 

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) kalder Danmarks leje af fængselspladser i Kosovo for "et banebrydende projekt", mens internationale organisationer opfordrer landet til at trække sig fra aftalen.
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) kalder Danmarks leje af fængselspladser i Kosovo for "et banebrydende projekt", mens internationale organisationer opfordrer landet til at trække sig fra aftalen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Hvis regeringens indenrigspolitiske mærkesag om at leje 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge bliver en realitet, kan det sætte “en farlig præcedens fremadrettet”.

Sådan lyder vurderingen fra Verdensorganisationen mod tortur, der sammen med flere andre internationale antitortur-organisationer retter skarp kritik af Danmarks aftale med Kosovo.

“Danmark er en nøgleaktør internationalt, når det kommer til at gå forrest i kampen for menneskerettigheder og den grundlæggende ret til beskyttelse. De har muligheden for at være det gode eksempel for resten af verden, men lige nu fører de an med det værste eksempel," siger Helena Solá Martin, der er politisk rådgiver i organisationen.

Vender det blinde øje til

Det trak overskrifter rundt i verden, da regeringen i december sammen med SF, Dansk Folkeparti og Konservative indgik en aftale om at leje 300 fængselspladser til udvisningsdømte udlændinge i Gjilan-fængslet i Kosovo.

Sagen kort:
  • Regeringen har sammen med SF, Dansk Folkeparti og Konservative lavet en aftale, som betyder, at man fra starten af 2023 vil leje 300 fængselspladser, hvor udvisningsdømte udlændinge skal afsone deres dom.
  • Flere eksperter har beskrevet det som "et nybrud i dansk ret", og der findes kun få fortilfælde af lignende ordninger.
  • Et af de væsentligste bekymringspunkter ved aftalen er, at Kosovo ikke er forpligtet til at overholde FN's menneskerettighedskonventioner, og derfor frygter flere organisationer, at de indsattes rettigheder kan komme under pres.
  • Regeringen holder fast i, at afsoningen i Kosovo vil foregå efter Danmarks internationale forpligtelser, selvom eksperter sår tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre i praksis.
  • Lovforslaget skal endeligt behandles i Folketinget 9. juni.
     

Du kan læse mere om traktaten mellem de to lande her.

Og i det seneste måneder er opmærksomheden på projektet ikke blevet mindre.

En række kritiske høringssvar fra organisationer som Institut for Menneskerettigheder og Dignity sætter nemlig spørgsmålstegn ved, hvordan man i praksis vil gennemføre ordningen "under samme forhold som i et dansk fængsel” og efter Danmarks internationale forpligtelser.

Spørger man Helena Solá Martin fra Verdensorganisationen mod Tortur, er det en “no-brainer”, at Danmark ikke bør leje fængselspladser af Kosovo. Derfor opfordrer organisationen landene til at trække sig fra aftalen.

“Det er en illusion at tænke, at man kan gennemføre det her projekt uden at bryde med Danmarks internationale forpligtelser. Det er simpelthen ikke muligt.”

Hvorfor er det ikke muligt?

“Man kan ikke sikre, at fængslet bliver drevet fra A til Å efter danske standarder. Især ikke, når Danmark giver slip på noget af sin jurisdiktion i Kosovo,” siger hun og tilføjer:

“Det her er individuelle mennesker, der er blevet dømt under dansk lov og som skal afsone deres straf efter danske regler på dansk jord. Når man vælger at sende dem væk, prøver Danmark i praksis at gradbøje deres internationale forpligtelser.”

På trods af den heftige kritik fra flere fløje, er justitsminister Mattias Tesfaye (S) glad for, at Danmark har underskrevet en “banebrydende aftale, der sikrer bedre kapacitet i vores overfyldte fængsler”.

I værste tilfælde kan det skabe ringe i vandet og få andre lande til at tænke, at det er acceptabelt at lave den her ordning, når Danmark gør det.

Helena Solá Martin, politisk rådgiver, Verdensorganisationen Mod Tortur

“Det er selvfølgelig ikke let at etablere et dansk fængsel i udlandet, og der skal træffes en række svære valg,” siger han og tilføjer:

“Samtidig er det vigtigt at understrege, at det følger af den aftale, vi har indgået med Kosovo, at straffuldbyrdelsen sker i overensstemmelse med Danmark internationale forpligtelser.”

Danmark giver slip på jurisdiktion

Hos Amnesty International i Norge har Gerald Kador Folkvord også svært ved at se, hvordan Danmark skal kunne efterleve deres internationale forpligtelser i Kosovo.

Han er politisk rådgiver i den norske afdeling af Amnesty og fulgte processen, da Norge lejede fængselspladser i Holland nogle år tilbage. Ordningen endte med at få kritik, da det var svært for norske myndigheder at fastholde ansvaret i det hollandske fængsel.

Gerald Kador Folkvord påpeger, at den primære grund til, at man tænkte, det kunne fungere, var fordi begge lande var forpligtede til at overholde menneskerettighederne, samtidig med at kulturen i fængselssystemet i Holland og Norge mindede meget om hinanden.

Her er situationen en anden i Kosovo, da de ikke er bundet af den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, mener han.

“Når Kosovo ikke er forpligtet til at overholde europæiske menneskerettighedskonventioner, risikerer standarden at være lavere for de indsatte i Kosovo. Det gør det svært at se, hvordan man skal gennemføre det her uden et rettighedsbrud,” siger han.

Spørger man Helena Solá Martin, mener hun, at det er umuligt at sikre, at de danske menneskeretlige forpligtelser efterleves, når dele af afsoningen kommer til at være under kosovarisk jurisdiktion.

Det betyder nemlig, at det ikke er Danmark, der har ansvaret på disse områder, og derfor bliver det sværere at føre tilsyn og sikre beskyttelsen af de indsattes rettigheder.

Det er selvfølgelig ikke let at etablere et dansk fængsel i udlandet, og der skal træffes en række svære valg.

Mattias Tesfaye (S), justitsminister

Det drejer sig blandt andet om transport til og fra fængslet og ved efterforskning af eventuelle anklager om vold mod indsatte begået af fængselsbetjente.

“Fængselsvagterne følger stadig lovgivningen i Kosovo, som ikke er bundet af nogen menneskerettighedskonventioner. Det betyder, at hvis de begår overgreb i fængslet, er der ikke nogen internationale organer til at kigge det efter i sømmene,” siger hun.

Selvom Danmark ikke har jurisdiktion på alle områder, har regeringen forsvaret ordningen med, at Kosovo i traktaten til aftalen har forpligtet sig til at efterleve Danmarks internationale forpligtelser - også når de indsatte er uden for dansk jurisdiktion.

"Formålet med det store og komplicerede lovforslag, vi har fremsat er, at vi skal sikre, at de indsattes rettigheder og pligter under afsoningen grundlæggende kommer til at svare til dem, som udvisningsdømte indsatte har i fængsler i Danmark,” siger Mattias Tesfaye.

Diskrimination af indsatte

Endnu et problem ved aftalen er ifølge Helena Solá Martin, at det er udvisningsdømte udlændinge, der skal sendes til Kosovo.

Det er nemlig diskriminerende, mener hun.

“Du sender en meget bestemt gruppe indsatte derned, hvor det er uundgåeligt, at de kommer til at afsone under nogle anderledes forhold,” siger Helena Solá Martin.

Selvom de indsatte i Kosovo skal afsone under “grundlæggende samme forhold som i et dansk fængsel”, har tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S), der indgik aftalen, ikke lagt skjult på hans syn på udvisningsdømte udlændinge i Danmark.

“Det er aldeles fremragende, at vi kan få smidt dem ud så hurtigt som muligt, herunder at starte med at de afsoner i udlandet, så vi ser deres hæl i stedet for deres tå,” har Nick Hækkerup udtalt til Ritzau.

At regeringen har valgt, at det lige præcis skal være udvisningsdømte udlændinge, som skal afsone i Kosovo, taler ifølge Helena Solá Martin ind i en ærgerlig tendens.

“I disse tider, hvor der er utroligt mange anklager om dobbeltmoral, når det kommer til forskellige befolkningsgrupper, hjælper det her ikke på det.”

Læs også

Fører an med værste eksempel

Traktaten mellem Kosovo og Danmark er nu underskrevet, og efter planen skal lovforslaget endeligt behandles i Folketinget i starten af juni.

Alligevel forholder Gerald Kador Folkvord sig skeptisk til, hvordan man skal kunne gennemføre ordningen med de indsattes rettigheder i behold.

Han forklarer nemlig, at der meget nemt kan opstå uklarheder, om hvilket land der har ansvaret på hvilke områder ved leje af fængselspladser i udlandet. Og så snart der er usikkerhed om ansvaret for de indsatte, opstår der overgreb, forklarer han.

“Det skal være meget eksplicit, at Danmark har ansvaret hele vejen igennem. For så snart man sender et signal til et andet land om, at de kan gøre hvad de vil med fangerne, så er det uundgåeligt, at det går galt.”

Og selvom regeringen fastholder troen på, at aftalen kan udføres efter danske standarder og forpligtelser, frygter Helena Solá Martin for, hvad aftalen kan betyde internationalt set, når det kommer til behandlingen af indsatte.

“I værste tilfælde kan det skabe ringe i vandet og få andre lande til at tænke, at det er acceptabelt at lave den her ordning, når Danmark gør det.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)