Jarl Cordua: Regeringens hovmod står for fald

KOMMENTAR: Dansk Folkeparti angriber nu regeringens udligningsreform, og dermed får Socialdemokratiet sværere ved at presse Venstre i forhandlingerne, skriver Jarl Cordua.

I et interview i Avisen Danmark onsdag kommer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, med en voldsom kritik af S-regeringens udspil til reform af den kommunale udligning.

Udspillet bliver beskrevet med meget hårde ord som "nederdrægtigt", hvilket naturligvis vækker stor opsigt og kun kan forstås, som at DF dermed har meldt sig ud af forhandlingerne. I så fald kan S formentlig kun få sin reform igennem Folketinget med Venstres stemmer. Det giver alt andet lige Jakob Ellemann-Jensen nogle flere kort på hånden i forhandlingerne om en aftale.

DF-formanden er usædvanlig skarp i sin kritik, hvor han angriber statsministeren for hendes lancering af reformudspillet, som ifølge ham "splitter Danmark i atomer", hvor kommunerne "ryger i totterne på hinanden". Det får Thulesen Dahl til at konkludere, at det er "nederdrægtigt" i forhold til at få Danmark til at hænge sammen.

Det er en åbenlys kendsgerning, at udspillet til udligningsreform splitter Danmark. Man er især delt mellem dem, der skal betale mere, og som derfor brokker sig, og dem, der synes, de får for lidt. Blandt de sidstnævnte er der faktisk flere S-kommuner, der er "oppe at ringe" ifølge Thulesen Dahl.

Formentlig tænker han på Hjørrings S-borgmester, Arne Boelt, der forleden noget patetisk truede med at gå af, hvis ikke han får flere end de 15 millioner kroner, som regeringen allerede har stillet kommunen i udsigt. (Hjørring var i øvrigt blandt de kommuner, der fik meget ud af Løkke-regeringernes udflytningsbestræbelser.)

Thulesen Dahls eget forslag er radikalt anderledes. Han vil reelt omdanne Danmark til én stor kommunekasse, hvor alle betaler det samme i kommuneskat, og hvor kommunalbestyrelserne vil skulle fungere ligesom regionerne, hvor de får en pose penge fra staten, som de så kan bruge af, men hvor Christiansborg beslutter serviceniveauet.

Det er et legalt synspunkt, men det falder i øjnene, at med en sådan konstruktion vil Christiansborg-politikerne få endnu mere indflydelse på bekostning af det kommunale selvstyre, som i forvejen er trængt. Det sidste betyder næppe det store for et DF, der endnu har sit gennembrud som stort kommunalt parti til gode.

Det, som Thulesen Dahl ikke flager med, er, at DF er Danmarks suverænt mest centralistiske parti, hvor der stadigvæk, hvis hans model en dag blev virkelighed, ville udestå et politisk slagsmål om kriterier og fordelingsnøgler om penge ligesom i dag.

Før man helt afskriver DF som parti i udligningsforhandlingerne, så bør man nok erindre sig, hvad der for nylig skete i forhandlingerne om regulering af lejeboligmarkedet i København, hvor DF ud af det blå alligevel til sidst fik lavet en aftale med regeringen for næsen af Radikale og de øvrige blå partier.

Thulesen Dahl er en lunefuld politiker, der hele tiden vil vurdere situationen og slå til, hvis hans mandater kan blive afgørende. Og det kan de i den situation, hvor Venstre ikke kan blive enig med Socialdemokratiet, men hvor regeringen i stedet forsøger at få en aftale alene med sit parlamentariske grundlag, og hvor regeringen vil kunne låse en aftale fast med en stor indrømmelse til DF.

Problemet er bare, at det bliver svært for Thulesen Dahl at komme tilbage til forhandlingerne, efter han i interviewet med Avisen Danmark har opfordret statsministeren til at pakke reformen sammen og har beskrevet situationen som en "pine for vort land". Man må derfor antage, at der skal falde nogle betragtelige indrømmelser af til DF, før formanden begynder at æde sine ord i sig igen.

Mest af alt ligner det derfor en situation, hvor Thulesen Dahl har læst, at udligningsreformen ender med at blive en stor tabersag, hvor han gør bedst i at finde en udgang i forhandlingerne. I forvejen har hans kriseramte parti udsigt til at lide nederlag ved kommunalvalget om halvandet år.

Mere absurd forsøger Thulesen Dahl i interviewet at slå sig op som forkæmper for de hovedstadskommuner, som står til at blive pelset godt og grundigt i socialdemokraternes stærkt iscenesatte ideologiske omfordelingsplan, når han beskriver situationen, som at statsministeren kynisk spiller de nordsjællandske kommuner ud mod resten af landet.

Sagen er, at Thulesen Dahl i årevis selv "kynisk" har spillet hovedstadsregionen ud mod resten af landet. Resultatet af den politik har han måske erfaret ved de seneste valg i hovedstadsområdet, der har været ganske dårlige for DF.

Pointen er imidlertid, at hvis Thulesen Dahls egen plan blev realitet, så ville de nordsjællandske kommuner, som hans hjerte pludselig bløder for, skulle aflevere endnu flere penge.

Men måske er det for folk som Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt, der netop er valgt i disse områder, lykkedes at forklare partiformanden, at det næppe er smart af DF at hjælpe socialdemokraterne i mål med deres udligningsplan?

Alt andet lige vil Thulesen Dahls foreløbige exit fra forhandlingerne give det andet store kommunale parti, Venstre, nogle ekstra kort på hånden. Væk er nu tilsyneladende truslen om, at en udligning kan blive lavet uden om Venstre. Så hvad vil Venstre nu?

Indtil videre har Venstre-folkene haft held med at trække tiden ud. Man har ikke låst sig fast på positioner, men har udbedt sig beregninger og talmateriale. Det har indtil videre givet pote, sådan at forstå at regeringen for en gang skyld har klumret i det med at udlevere forkerte tal, som senere må justeres.

Indenrigsminister Astrid Krag (S) har ved et par lejligheder demonstreret, at hun tilsyneladende helt har mistet overblikket og dermed ramt loftet for, hvad man kan overlade af komplicerede opgaver til hende.

Det er muligt, at man kan tørre det af på embedsmænd, at de har regnet 200 millioner forkert, så der pludselig lander en ekstraregning til hovedstadskommunerne, men det er altid den pågældende minister, der er ansvarlig for, at det er de rigtige tal, der bringes til torvs.

Det er aldrig overbevisende, når tal hele tiden skal justeres for, hvor meget de enkelte kommuner får og skal betale. Indenrigsministeren har fra begyndelsen udvist en usikkerhed og en manglende driftssikkerhed, som bør vække bekymring i Statsministeriet, som, alle ved, også er inde over denne sag, hvorfor dette pinlige talroderi også falder tilbage på Mette Frederiksen selv.

Regeringen har oveni underlagt sig et nyt besynderligt regime, hvor man holder på informationerne, sådan at det i sig selv er en politisk kamp for Venstre at få alle papirer udleveret, før man melder noget ud. Det er svært at klandre Venstre som det helt afgørende oppositionsparti, at man insisterer på at forhandle på så oplyst et grundlag som muligt.

Forløbet lægger også til den i offentligheden stadig mere udbredte opfattelse af regeringen som overdrevent lukket omkring informationer til offentligheden, når ikke engang folketingspolitikere kan få at vide, hvordan regeringen er nået frem til, at kommune X skal have Y millioner ekstra, og kommune Z skal aflevere V antal millioner.

Pludselig er der byttet om på rollerne for S og V som magtfuldkomment, arrogant, selvtilstrækkeligt regeringsparti og sandhedssøgende opposition, der med lys og lygte er på factfinding-mission på vegne af almenvellet.

S-regeringen har tilsyneladende troet, at de ved at fremlægge en udligningsplan iscenesat som det højest opnåelige inden for social retfærdighed, sidde hårdt på informationerne og lægge en stram deadline for forhandlingerne ville presse Venstre og partiets uerfarne formand til at blive bløde i knæene, ikke mindst når de også mærker presset fra et utålmodigt kommunalt V-bagland.

Det er dog endnu ikke sket, og med dagens melding fra Thulesen Dahl ser det tværtimod ud, som om det er S, der er kommet under pres, nu hvor det står klart, at regeringen ikke længere kan bruge DF til at sætte V under pres.

Hvad gør Venstre så nu? Indtil videre slås chefforhandler Sophie Løhde på Twitter med socialdemokratiske trolde, der konstant efterlyser Venstres holdning til udligningsreformen. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at S udkæmper den slags kampe fremfor at bruge kræfterne på at skabe et forhandlingsrum, som det kunne være attraktivt for Venstre at træde ind i.

Venstres forhandlingsposition er endnu ikke kendt i detaljer, og den åbenbarer sig sikkert først, når Venstres forhandlere bliver tilfredse med de informationer, som man har udbedt sig fra regeringen.

Venstre vil utvivlsomt være med på at sikre yderområderne flere penge. Man vil dog helt oplagt bruge sin nu stærkt forbedrede forhandlingsposition til at ændre billedet af, at især socialdemokratiske kommuner står som vindere på bekostning af mange borgerlige og især konservative kommuner.

En idé er måske at insistere på, at K bliver lukket ind i forhandlingerne, så de kan være med til at bære byrden. Det gør K kun, hvis man får indrømmelser.

Mere realistisk er, at Venstre vil forsøge at modgå skattestigninger i de kommuner, der skal aflevere penge. Det kan ske ved at øge statens tilskud, som Ellemann tidligt foreslog.

Et andet meget åbenlyst punkt er at fjerne den omfordelende faktor, hvor kommuner med mange udlændinge – og dermed mange uden beskæftigelse – bliver beriget med regeringens udligningsplan. Piller man det ud, så vil byrden fra de mere velhavende kommuner falde, mens det åbenlyst vil ændre økonomien væsentligt for en række socialdemokratiske vestegnskommuner samt større kommuner som Aalborg, Aarhus og Odense, som alle har mange indvandrere, der ikke er i arbejde.

Alt det har Thulesen Dahl helt sikkert også gennemskuet for længst, og han har sikkert derfor konkluderet, at det så er nemmere for ham og hans parti helt at overlade dette hundeslagsmål til S og V. Det får så være, at det ligger alen til billedet af Thulesen Dahl og DF som et parti, der grundlæggende har det svært med at løfte de tunge beslutninger.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Louise Opprud: Flyvende kaffedroner og takeaway-robotter vil levere vores varer Louise Opprud: Flyvende kaffedroner og takeaway-robotter vil levere vores varer Næste artikel Benny Damsgaard: Partihoppere bliver aldrig helt accepteret Benny Damsgaard: Partihoppere bliver aldrig helt accepteret
Messerschmidt bliver næstformand i DF

Messerschmidt bliver næstformand i DF

ROKADE: Søren Espersen stopper i DF's gruppeledelse. Det giver plads til, at Morten Messerschmidt kan overtage posten som næstformand i partiet.