Jeg krummede tæer, da Trump blev skamrost af Natos generalsekretær

Det er ikke alle, der ligesom Mette Frederiksen og Mark Rutte bakker op om Trumps beslutning.

På den anden side står eksempelvis den franske præsident, Emmanuel Macron, og den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, som mener, at der er tale om brud på folkeretten. Det samme vurderer Isabel Bramsen, som er fredsforsker på Lunds Universitet, og flere andre eksperter. 

Angrebet affødte også en kommentar fra Michael Ehrenreich, som skrev i Altinget, at Trump sender “flere vigtige budskaber til resten af verden” og samtidig “løber en stor risiko”.

I et afsnit af 'Genstart' fortæller mellemøstforsker Helle Malmvig blandt andet, at den israelske premierminister Benjamin Netanayahu “i mange år har drømt om det her og ikke mindst om at få USA direkte involveret”.

Både Al-Jazeera og The Daily Show har også påpeget, at Netanayahu i flere årtier har fremført, at Iran er tæt på at have udviklet atomvåben. Helt præcist i 33 år.

Al opmærksomheden er dog ikke kun gået til USA's indtræden i Israels krig mod Iran. I et fælles opråb i Politiken kalder mere end 600 filmfolk på, at regeringen ikke glemmer Gaza og handler. De opfordrer blandt andet til, at EU’s associeringsaftale med Israel bliver suspenderet.

Det samme har lederne af seks ngo’er gjort. EU “kan ikke fortsætte sin accept af Israels overgreb uden, at det får konsekvenser”, lød det fra afsenderne, der blandt andet talte Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International, i Altinget. Hvorvidt aftalen bliver suspenderet, må tiden vise.

Giv os store bededag tilbage

Fra krig og udenrigspolitisk diplomati skal vi også til Christiansborg.

I begyndelsen af ugen blev det breaket, at Finansministeriet har besluttet at opjustere råderummet med 58 milliarder kroner i 2030.

Enten viser det, at politikken virker, haha, eller også at det aldrig var nødvendigt at sløjfe helligdagen. [det er det sidste, der er tilfældet].

Svend Brinkmann
Professor, Aalborg Universitet

Det affødte straks en debat om, hvad de mange ekstra milliarder skal bruges på og afskaffelsen af store bededag blev hurtigt et tema. 

Svend Brinkmann var en af kritikerne, som i et opslag på Instagram påpegede, at “enten viser det, at politikken virker, haha, eller også at det aldrig var nødvendigt at sløjfe helligdagen. [det er det sidste, der er tilfældet]”.

Professoren stillede desuden spørgsmål ved, om reformen af kontanthjælpssystemet nu også var nødvendig.

Blandt partierne har både Danmarksdemokraterne og Enhedslisten sagt, at de gerne vil have genindført store bededag.

“Regeringen bør ikke være for fin til at anerkende, at man afskaffede den på en falsk præmis, og at der er råd til at give danskerne deres fridag tilbage,” lød det fra politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) til DR.

Det bliver nok svært at finde nogen, som ikke gerne vil have store bededag tilbage. Det har finansminister Nicolai Wammen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) dog allerede afvist kommer til at ske.

Økonom Søren Hove opfordrer også i Altinget politikerne til mådehold og til at undgå at bruge hele råderummet.

Han påpeger samtidig, at “den voldsomme” opjustering viser, at Finansministeriet har justeret sine regnemetoder. Det giver Søren Hove håb om, at den nye udregning er “mere retvisende og langtidsholdbar”.

Retorisk volapyk uden indhold

Som journalist og debatredaktør er jeg naturligvis meget optaget af sprog. Derfor skal vi til slut runde de diskussioner, der har været i ugens løb, om vores sprog i handlingsplaner, den offentlige debat og på sociale medier.

Vi begynder med regeringens handlingsplan mod racisme, som er blevet kritiseret af Mira C. Skadegård, diskriminationsforsker ved Aalborg Universitet. 

Hun påpeger i Altinget vigtigheden af, at “hvis vi vil racisme til livs, må vi vide, hvad vi taler om. Det kræver en klar og fagligt funderet definition”.

Det giver handlingsplanen ikke, mener hun. Det er derimod ifølge Mira C. Skadegård “retorisk volapyk”, hvor “ordene mangler indhold”.

Hun hæfter sig blandt andet ved, at nogle grupper – som jødiske borgere og grønlændere – bliver fremhævet, mens andre – som muslimer – næsten ikke er nævnt.

Højrefløjens retorik trækker linjer mellem “dem” og “os”.

Mohammad Rona
Politisk ordfører (M)

Moderaternes politiske ordfører og gruppenæstformand, Mohammad Rona, går i denne uge i rette med, hvordan der bliver talt i den offentlige debat. 

Han kritiserer i et debatindlæg, at “højrefløjens retorik trækker linjer mellem “dem” og “os””. Han peger på, at der i den offentlige debat bliver skabt en frygtfortælling, når der bliver talt om, at kulturen er truet, og at børn kommer til at “vokse op som fremmede i deres land”. 

Ifølge ordføreren handler fællesskab ikke om genetik, men om værdier.

Vi slutter hos digitaliseringsminister Caroline Stage (M) og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S). De to ministre har afsat 700.000 kroner til at få den såkaldte manosfære kortlagt.

Manosfæren er betegnelse for de online fora, hvor der eksempel bliver delt hadefulde ytringer om kvinder og dyrket et bestemt maskulinitetsideal. 

Den type indhold “udgør en trussel for vores børns og unges trivsel”, lød det fra blandt andet fra Caroline Stage. 

Det fik blandt andet Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen til tasterne. På det sociale medie X skrev hun, at “almindelige drenge, der pumper jern og læser om stoicisme” ikke skal mistænkeliggøres.

God weekend!