Kommentar af 
David Trads

Jelved var 90’ernes stærke kvinde

Der var andre kvinder tæt på toppen af politik i 1990’erne – Ritt Bjerregaard, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen – men Marianne Jelved var i en særlig liga. I dag er hun et symbol på, at der er plads til politikere, der for længst har rundet de 70 år, skriver David Trads, efter Jelved har meddelt, at hun ikke genopstiller til Folketinget.

Det er en af de helt store, som stopper, skriver David Trads om Marianne Jelveds farvel til Christiansborg til næste folketingsvalg. 
Det er en af de helt store, som stopper, skriver David Trads om Marianne Jelveds farvel til Christiansborg til næste folketingsvalg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
David Trads
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da Marianne Jelved forleden meddelte, at hun ikke genopstiller til næste folketingsvalg, genudsendte De Radikale en plakat med såkaldte #JelvedFacts:

”Marianne Jelved bestilte engang en Big Mac på Burger King. Og fik den.”

Pointen er, at selv om det selvsagt ikke er sandt, så kunne det godt have været det – for i de mange år, hvor hun stod i spidsen for sit parti i 1990’erne og 2000’erne, var hun frygtindgydende stærk. Hun fik det ikke altid, som hun ville. Men hun gjorde det tit.

Det var typisk Jelved. Afmålt, præcist, to-the-point, skarpt og humoristisk.

David Trads
Kommentarskribent

Historien minder mig om engang, hvor jeg interviewede hende, mens hun var økonomiminister til et portræt på Jyllands-Posten, hvor jeg var politisk redaktør. Hun var som altid professionel, svarede kort og koncist, men ville åbenlyst hellere tale om politik end om sig selv. For at varme stemningen lidt op prøvede jeg at smigre hende:

”Du er ikke typen, der falder for slesk tale og billig portvin?”
Jelved lænede sig frem mod mig, bøjede karakteristisk hovedet lidt frem over og så ud over brillekanten, mens hun lakonisk svarede:

”Prøv med en god flaske whisky!”

Det var typisk Jelved. Afmålt, præcist, to-the-point, skarpt og humoristisk.

Sådan er hun fortsat, når man møder hende, men efter mere end tre årtier på Christiansborg har hun nu meddelt, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Det er en af de helt store, som stopper, og selv om Jelved aldrig har været tilhænger af tidlig pension, og selv om hun bliver dødeligt fornærmet, hvis nogen antyder, at hun er ’for gammel’, så fylder hun altså 78 i år.

Ingen alder, ville man sige i USA, hvor præsident Biden er godt et halvt år ældre end Jelved, hvor Janet Yellen, den nye finansminister, snart fylder 75, og hvor Mitch McConnell, den stærke republikanske senatsleder, hvis strategiske evner ligner Jelveds, har rundet 79 år.

Jelved slutter også selv på toppen – for siden De Radikale sidste år røg ud i dets krise, da Morten Østergaard blev tvunget til at træde tilbage som leder, har hun været helt central i genopbygningen. Hun er ikke typen, der sænker farten.

Da Jelved var økonomiminister og vicestatsminister i Poul Nyrup Rasmussens regeringer var hun stærk som få – og selv om hun politisk og menneskeligt var fjernt fra Margaret Thatcher, Jern-ladyen, som var britisk premierminister fra 1979-1990, var der alligevel ligheder:

Thatcher var den første kvindelige politiker helt i toppen af britisk politik, hun dominerede den økonomiske politik, som ellers var monopoliseret af mænd, og så svingede hun i bogstaveligste forstand håndtasken over dem, der stod i vejen.

Læs også

Jelved var også den første kvindelige politiker i den absolutte top af dansk politik, hun valgte også økonomien som sit primære område, og når der var nødvendigt, svingede hun også sin håndtaske.

Jelved var i de mange år, hun var leder af sit parti, et ikon i sit parti – og hendes evne til at manøvrere var suveræn. Hun havde kun været medlem af Folketinget et lille år, da hun i 1988, da De Radikale trådte ind i Schlüters regering, reelt erobrede magten i sit parti.

De hidtidige ledere – Niels Helveg Petersen og Lone Dybkjær – blev ganske vist ministre, men Jelved blev gruppeformand, og da KVR-regeringen kollapsede i 1990, trådte hun i karakter som nummer 1.

Der var andre kvinder tæt på toppen af politik i 1990’erne – Ritt Bjerregaard, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen med flere – men Jelved var i en særlig liga. Fra 1993 til 2001 var det aksen mellem Jelved i Økonomiministeriet og Mogens Lykketoft i Finansministeriet, der var den centrale i den meget succesrige økonomiske politik.

Det, der var Jelveds styrke i 1990’erne – den stærke styring – blev hendes problem i 2000’erne. Flere af partiets stærke kræfter – Naser Khader, Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøl-Bille med flere – havde svært ved at finde plads og forlod partiet. I 2007 trådte hun tilbage som sit partis leder og overlod stafetten til Margrethe Vestager, som i øvrigt udpegede hende til kulturminister i 2012.

Jelved var 90’ernes stærke kvinde i dansk politik. I dag er hun også et symbol på, at der er plads til politikere, der for længst har rundet de 70 år. Hun kan på alle måde klappe sig selv på skuldrene og se tilbage på en enestående politisk indsats. Ja, hun kan måske endda tillade sig at åbne den gode flaske whisky og se frem til en tid uden for Christiansborg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

0:000:00