Debat

Jordemødre: Flugten fra fødeafdelinger­ne er ikke kun et hovedstadsfænomen

DEBAT: Jordemødres løn og vilkår afslører, at arbejdsgiverne sætter fødsler lavest i hierarkiet, skriver Jordemoderforeningens formand, Lis Munk.

Jordemødrene siger op på fødeafdelingerne. Det er ikke kun et hovedstadsfænomen, men en udfordring, der går igen på alle store fødesteder i Danmark, skriver Lis Munk.
Jordemødrene siger op på fødeafdelingerne. Det er ikke kun et hovedstadsfænomen, men en udfordring, der går igen på alle store fødesteder i Danmark, skriver Lis Munk. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I den offentlige debat om svangreomsorgen i Danmark hører vi igen og igen, at mangel på jordemødre er årsagen til, at mange kvinder og familier ikke får den omsorg og behandling ved familieforøgelse, som de har brug for.

Konsekvensen er beskrevet i utallige artikler og debatindlæg de seneste måneder: Utrygge og traumatiske fødsler og en dårlig forberedelse på livet som familie og efterfødselsreaktioner, der kunne have været undgået.

Flere politikere peger på, at løsningen er at uddanne flere jordemødre. Desværre er den løsning ikke brugbar, for problemet ligger et andet sted.

Der er nemlig ikke mangel på jordemødre. Der er mangel på jordemødre, der har lyst til arbejde til de vilkår og den løn, som de tilbydes på de offentlige fødesteder. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Fødeområdet er kernevelfærd. Fødsler, som er det fineste og mest livsbekræftende i vores velfærdssamfund, er desværre også det, som af arbejdsgiverne sætter lavest i hierarkiet. I hvert fald bedømt ud fra den løn og de vilkår, jordemødre tilbydes.

Ikke kun et hovedstadsfænomen
Fødegangsarbejde er – ud over at være smukt og dejligt – også en akutfunktion, der kan sammenlignes med at arbejde på en skadestue: Skiftende vagter, høj intensitet og stor uforudsigelighed.

Kære politikere, der skal ordentlige vilkår og en fair løn til at sikre rekruttering og særligt fastholdelse af jordemødre

Lis Munk, Formand, Jordemoderforeningen

For det får man en løn, der ifølge ny forskning gennemført af Institut for Menneskerettigheder og forsker Astrid Elkjær Sørensen er sakket bagud for andre – mandsdominerede – fag med tilsvarende uddannelseslængde.

Samtidig arbejder jordemødre i et arbejdsmiljø, der gør, at de færreste kan holde til det i mange år. Travlhed og dårlig bemanding gør, at vi ikke kan levere den faglighed, der er nødvendig – endsige leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Og det har de konsekvenser, som vi nu ser: Jordemødrene siger op på fødeafdelingerne. Og det er ikke kun et hovedstadsfænomen, men en udfordring, der går igen på alle store fødesteder i Danmark.

Derfor er det en kortsigtet løsning blot at uddanne flere jordemødre. Den ekstreme travlhed, som vi alt for ofte ser på fødestederne, gør, at de stopper igen.

Fra en helt ny medlemsundersøgelse, besvaret af 950 af vores 1.950 regionalt ansatte jordemødre, ved vi, at hele 68 procent overvejer at opsige deres stilling på de offentlige fødesteder.

Læs også

Politikere skal sikre ordentlige vilkår
På flere fødesteder i Region Hovedstaden er gennemstrømningen af jordemødre på 15 til 20 procent om året.

Samme historie hører vi fra både medlemmer og jordemoderledere på de store fødesteder: At de unge jordemødre rekrutteres direkte fra studiet ud på fødegangene, hvor de efter nogle år søger væk igen.

Enten for at læse en kandidat, for at få andre typer af jordemoderstillinger i det offentlige, for at arbejde på private klinikker eller i lægepraksis med bedre vilkår og løn. Andre flygter helt ud af faget.

Et tilfældigt nedslag, nemlig på det hold, der blev færdigt på jordemoderuddannelsen i København i 2017, viser, at kun cirka halvdelen i dag arbejder på en fødeafdeling på et sygehus.

Vi har i Danmark 3.100 jordemødre under 65 år med en autorisation, men kun 1.900 af dem er ansat regionalt. Nogen praktiserer privat, er ansat i lægepraksis eller andre steder uden for hospitalerne.

Men vi vurderer derudover, at op mod 400 jordemødre i den erhvervsaktive alder har en autorisation, som de ikke benytter. Der er altså rigtig mange jordemødre derude, der kunne tage imod samfundets børn – hvis de altså havde lyst til at søge de ledige stillinger. 

Kære politikere, der skal ordentlige vilkår og en fair løn til at sikre rekruttering og særligt fastholdelse af jordemødre – og det er selve forudsætningen for at levere den nødvendige kernevelfærd til borgerne.

Omtalte personer

Lis Munk

Formand, Jordemoderforeningen
Jordemoder (Aalborg Jordemorderskole. 1991), master i sundhedsinformatik (Aalborg Uni. 2001), diplom i lederskab og organisationsudvikling (Karolinska Institutet, Sverige. 2011)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion