Debat

Jurist: Alle lande krænker menneskerettigheder

REPLIK: Mads Bryde Andersen har tilsyneladende en blind tiltro til det danske system, hvorfor han mener, at vi kan træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men flere eksempler viser, at også Danmark har problemer med at sikre borgernes rettigheder, skriver Jacques Hartmann.

Hvis Danmark forlader Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ophævede inkorporeringsloven, vil de fleste af vores menneskerettigheder ophøre med at være en del af dansk ret, skriver Jacques Hartmann.
Hvis Danmark forlader Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ophævede inkorporeringsloven, vil de fleste af vores menneskerettigheder ophøre med at være en del af dansk ret, skriver Jacques Hartmann.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacques Hartmann 
Ph.d. og studieleder på kandidatuddannelsen i international lov og sikkerhed på Universitetet i Dundee

Når ledende politikere begynder at betvivle selve grundlaget for menneskerettighederne, er det ifølge mange en foruroligende udvikling.

Tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen spurgte for nylig, om den historiske erindring om verdenskrigens rædsler virkelig er "blegnet så meget?".

Det er et relevant spørgsmål.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Et andet relevant spørgsmål, som jeg forsøgte at rejse her, er: Hvad vil de, der ønsker at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, stille i stedet?

I den forbindelse påpegede jeg, at hvis Danmark forlod konventionen og ophævede inkorporeringsloven, ville de fleste af vores menneskerettigheder ophøre med at være en del af dansk ret.

Domstolen i Strasbourg giver os alle en ekstra mulighed for at klage, hvis myndighederne ikke vil sikre vores rettigheder.

Jacques Hartmann
Ph.d. og studieleder på kandidatuddannelsen i international lov og sikkerhed på Universitetet i Dundee

Bryde Andersen tager fejl
Professor Mads Bryde Andersen er uenig. Han påpeger, at Danmark stadig vil være bundet af en række internationale menneskerettighedskonventioner, hvilket ifølge ham yder tilstrækkelig beskyttelse, og han nævner i den forbindelse FN’s Børnekonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Hverken EU-chartret eller Børnekonventionen er imidlertid en del af dansk ret. Praksis viser tydeligt, at det gør en forskel. Derudover sikrer de ikke samme beskyttelse.

Chartret gælder for EU’s institutioner og binder kun EU’s medlemslande, heriblandt Danmark, når de gennemfører EU-lovgivning.

Det er med andre ord ikke en fritstående beskyttelse, som kan sammenlignes med Menneskerettighedskonventionen. Det burde professoren vide.

Hvor er sagligheden?
Børnekonventionen vil rigtignok stadig være gældende, men den beskytter kun børn.

Det er heller ikke det bedste eksempel på, at Danmark ”overholder sine internationale forpligtelser”, som Bryde Andersen bedyrer. Han har tilsyneladende glemt statsløsesagen, hvor Danmark fra 1991 til 2010 bevidst valgte ikke at overholde netop denne konvention.

Bryde Andersen har i årtier agiteret for at afskaffe vores rettigheder. Jeg forsøgte i mit indlæg at starte en saglig debat om, hvilke rettigheder vi skal opgive og hvorfor.

Som andre længe har påpeget (blandt andet her og her) er saglighed ikke Bryde Andersens stærke side.

Læs også

Han vil af med alle vores rettigheder. Det skal ske: ”Fordi udtræden er den eneste retmæssige måde, vores folkevalgte (hvis de ønsker det) kan reagere på mod de dynamiske fortolkninger”, det vil sige, at de folkevalgte kan tilsidesætte de rettigheder, som vi har i dag.

Bryde Andersen har tilsyneladende en blind tiltro til det danske system. Enhver, der arbejder med menneskerettigheder, ved imidlertid, at alle lande krænker menneskerettigheder. Danmark er ingen undtagelse.

Myndighederne er som udgangspunkt gode til at sikre borgernes rettigheder, men som blandt andet Blødersagen illustrerer, kan der ske fejl.

Disse fejl skal som udgangspunkt rettes her i landet, og det bliver de også langt hen ad vejen. Men Domstolen i Strasbourg giver os alle en ekstra mulighed for at klage, hvis myndighederne ikke vil sikre vores rettigheder.

Alle lande kan krænke menneskerettighederne
Det er ingen hemmelighed, at der også har været kritik af Menneskerettighedskonventionen i andre lande, særligt i Storbritannien. Ligesom herhjemme er langt de fleste eksperter imidlertid enige om, at Menneskerettighedskonventionen, og særligt inkorporeringen, har haft en positiv indflydelse.

Det ses tydeligt i en igangværende parlamentarisk høring iværksat i forbindelse med 20-årsjubilæet for inkorporeringen i Storbritannien.

Jeg kan ikke gennemgå alle høringssvar, men vil fremhæve ét. Høringssvaret kommer fra Age UK, en velgørenhedsorganisation, der støtter ældre. De skriver, at hvis Menneskerettighedskonventionen ikke var en del af britisk ret, ville det være sværere for organisationen at udføre sit arbejde.

Age UK fremhæver en chokerende sag, som igen viser, at alle lande kan begå menneskerettighedskrænkelser. Sagen omhandlede mennesker på plejehjem, som blev efterladt timevis i tilsmudsede lagener uden mad eller drikke. Flere hundrede døde som følge af manglende omsorg.

De pårørende kunne bruge inkorporeringsloven til at sikre erstatning samt en offentlig undersøgelse. Age UK vil derfor ikke afskaffe loven. Tværtimod ser de gerne, at flere internationale konventioner bliver en del af britisk ret.

Måske er det på tide, at akademikere såsom Mads Bryde og mig selv stopper vores jævnlige mudderkastning, og at Folketinget laver en lignende høring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacques Hartmann

Professor i International Law, University of Dundee
cand.jur. (Københavns Uni. 2005), ph.d. (University of Cambridge 2009)

0:000:00