Debat

Jacob Mchangama: Krav om hurtig fjernelse af ulovligt online-indhold er uigennemtænkt

Mens nogle retssystemer er op imod flere år om at vurdere en ytrings lovlighed, ønsker flere aktører, at sociale platforme skal fjerne ulovligt indhold indenfor 24 timer. Det kan skade ytringsfriheden, skriver Jacob Mchangama.

Inspireres andre til ligesom Tyskland at indføre meget korte varslinger til at vurdere og fjerne indhold online, så vil det sandsynligvis resultere i systemisk følgeskade på online-ytringsfriheden, mener Jacob Mchangama.
Inspireres andre til ligesom Tyskland at indføre meget korte varslinger til at vurdere og fjerne indhold online, så vil det sandsynligvis resultere i systemisk følgeskade på online-ytringsfriheden, mener Jacob Mchangama.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jacob Mchangama
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Enhver der har brugt mere end fem minutter på sociale medier ved, at tonen kan være hård. Diskussionerne kan eskalere og gå fra uenighed til skældsord og had på få minutter – og nogle gange kan de ende i trusler, især imod offentligt kendte personer.

I grelle tilfælde kan sociale medier endog bidrage til alvorlige forbrydelser som Stormen på Kongressen i USA, eller terrorangreb som højreekstremisten Brenton Tarrants massemord på muslimer i Christchurch i 2019, der blev livestreamet på Facebook.

Derfor er det fristende at løse problemerne med ekstremt indhold på sociale medier ved at pålægge platformene et juridisk ansvar for at fjerne ulovligt indhold.

Men der er grund til at være skeptisk overfor denne stadigt mere populære idé, hvis konsekvenser sjældent er gennemtænkte og negligerer både de tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for brugernes ytringsfrihed.

Lovlighedens gråzoner
I et indlæg i Altinget 2. december 2020 stillede 11 aktører, heriblandt Digitalt Ansvar og Red Barnet, krav om, at Danmark indfører en lovgivning, der minder om den tyske NetzDG-lov.

NetzDG forpligter større platforme til at slette “åbenlyst ulovligt” indhold indenfor 24 timer eller risikere meget store bøder. Underskriverne hævdede tilmed bramfrit, at der ikke er “tegn på, at den lovgivning, som vi foreslår, vil medføre unødig sletning. Tværtimod kan man argumentere for, at regulering kan være med til at sikre ytringsfriheden ved at modvirke chikane, had og trusler.”

Det lyder som om, at det er nemt at afgøre, hvad der er ”åbenlyst ulovligt” på sociale medier, og hvad der ikke er. Men det er i virkeligheden slet ikke så nemt.

Der er en kæmpe gråzone mellem ytringer, der er strafbare i lovens forstand og ytringer, der blot er grove, grænseoverskridende eller upassende, eller måske er ytret i et (evt. mislykket) forsøg på at være sjov.

Det er som bekendt - og heldigvis for det - endnu ikke forbudt at være en idiot, heller ikke på nettet.

Indgreb i ytringsfriheden kan være forfatningsstridig
En juridisk vurdering af om ytringer er strafbare indebærer blandt andet hvorvidt et indgreb i ytringsfriheden er hjemlet ved lov, proportionelt, nødvendigt og legitimt. Det er imidlertid svært at forene disse forudsætninger med krav om at fjerne ulovligt indhold hurtigst muligt.

Der er derfor grund til at frygte, at platformene vil vælge at "være på den sikre side", og prioritere at slette indhold snarere end brugernes adgang til at ytre sig frit.

Der er grund til at frygte, at platformene vil vælge at “være på den sikre side”, og prioritere at slette indhold snarere end brugernes adgang til at ytre sig frit.

Jacob Mchangama
Direktør, Justitia

Den frygt delte det franske forfatningsråd i juni 2020, da det erklærede den franske Avia lovgivning, der ligner den tyske NetzDG, for forfatningstridig.

Forfatningsrådet kritiserede den “ekstremt korte” frist, der ikke gav mulighed for at overveje konteksten for ytringerne, som for eksempel når en legitim nyhedshistorie, der deles på sociale medier, indholder racistiske udtalelser

Ligeledes har FNs særlige ekspert for ytringsfrihed advaret imod, at kombinationen af de korte deadlines og voldsomme bøder kan få sociale medier til at overregulere og slette en masse indhold, der hverken strider mod lovgivningen eller platformenes egne fællesskabsstandarder.

I modsætning til hvad forfatterne bag indlægget i Altinget påstår, ses der allerede tegn på denne udvikling.

Det er rigtigt, at den tyske evaluering af NetzDG peger på, at loven ikke har ført til overimplementering. Men denne undersøgelse kigger ikke på omfanget af det indhold, der slettes i henhold til platformenes egne fællesskabsstandarder.

Her ses der blandt andet hos Facebook en dramatisk stiging i omfanget af hadsk tale der bliver slettet fra 2018 (hvor NetzDG trådte i kraft) til 2020. Samtidig udvides antallet og definitionen af de kategorier af indhold, som platformene forbyder.

Dette er en naturlig udvikling, når stater forpligter platforme til at slette ulovligt indhold. For jo mere indhold man forbyder og fjerner, jo større er sandsynligheden for, at man også får fjernet alt det ulovlige, og dermed undgår straf.  

Vurdering af ulovlighed tager tid
For at blive klogere har Justitias Future of Free Speech projekt derfor lavet en foreløbig undersøgelse af, hvor længe udvalgte europæiske nationale retssystemer er om at nå til en afgørelse i sager om ulovlig hadsk tale.

På grund af stærkt begrænset data fra nationale myndigheder har vi også inkluderet samtlige de sager om hadsk tale, der har været behandlet ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og beregegnet hvor længe det tog fra den pågældende ytring blev fremsat, til dens lovlighed blev afgjort af den første retsinstans.

På grund af kvaliteten af de tilgængelige data kan man ikke lave en direkte sammenligning mellem forskellige jurisdiktioner.

Men selv med dette forbehold er det tydeligt, at nationale domstole bruger endda meget længere tid på at nå en afgørelse end den tid, som sociale platforme får til at afgøre om en ytring skal fjernes som ulovlig “hate speech” eller ej.

Mens UK er den hurtigste jurisdiktion, hvor det tager 393 dage fra en hændelse til en afgørelse - men kun 35 dage fra første dag i retten til afgørelsen i første instans - så tager det i Frankrig 421 dage, Danmark 601 dage, Tyskland 679 dage og Østrig hele 1274 dage (det vil sige et godt stykke over tre år).

I gennemsnit tog det i alle sager fra EMRK 778 dage fra den dag, hvor den anstødelige ytring fandt sted, til der var faldet dom i første retsinstans.

Naturligvis er der vigtige forskelle mellem en strafferetssag og indholdsmoderering på en privat platform. Det gælder både kravene til hvordan beslutningerne bliver truffet og den mulige sanktion, hvor straf er langt mere indgribende end at få indhold fjernet eller sin konto slettet.

Indholdsmoderering bliver håndhævelse af lov
Alligevel der jo netop med den krævede lovgiving tale om, at regeringerne beder platformene om at foretage en juridisk vurdering. Begrundelsen for lovgivningen er, at der på nettet foregår noget ulovligt - frem for noget der bare er tåbeligt eller dumt - som ikke bliver stoppet af platformene.

Her holder indholdsmodereringen op med at være udtryk for en frivillig relation mellem udbyder og bruger af mediet; i stedet bliver platformene de facto håndhævere af den nationale lovgivning, der jo ellers normalt ville være bundet af en række menneskerettighedsstandarder, som beskyttede den enkeltes ytringsfrihed.

Læs også

Derfor er det sandsynligt, at de meget korte varslinger, som NetzDG-lignende love kræver, vil resultere i systemisk følgeskade på online-ytringsfriheden, sådan som både det franske forfatningsråd og FN’s særlige ekspert for ytringsfrihed har påpeget.

Tysk lovgivning skaber uheldig præcedens
Ydermere er det sikkert, at verden følger med i, hvordan de vestlige lande håndterer ytringsfriheden på de sociale medier.

Justitia har i flere omgange påvist, hvordan Tysklands NetzDG-lov er blevet “klonet” af en række stater med betydlige lavere menneskrettighedsstandarder end os, heriblandt Tyrkiet, Rusland og Venezuela.

En del af landene nævner eksplicit den tyske lov som forbillede, og de misbruger dermed kynisk det tyske forsøg på i god tro at gå imod nethad til at slå ned på politisk uenighed eller minoritetsgrupper.

Alle disse lande kan nu med god ret sige, at når vi i Tyskland eller Danmark kræver, at Facebook fjerner indhold, der ikke er foreneligt med tysk eller dansk lovgivning, hvorfor i alverden skulle Tyrkiet, Pakistan eller Rusland så ikke kræve, at indhold, der ikke er foreneligt med disse landes lovgivning - for eksempel blasfemisk indhold, magtkritisk indhold eller homoseksuelt indhold - bliver fjernet fra Facebook?

Alt dette viser, at kravene om stærkere regulering af sociale medier gennem krav om hurtig fjernelse af “ulovligt” indhold ikke er gennemtænkte, og at dem, der gerne vil beskytte for eksempel minoritetsgrupper mod forfølgelese, kan ende med utilstigtet at gøre præcist det modsatte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mchangama

Direktør, grundlægger, Justitia
cand.jur. (Københavns Uni. 2003), master i menneskerettigheder og demokratisering (Venedig og Strasbourg, 2004)

0:000:00