Om  
Christina Agger
Jacob Nybroe

Jyllands-Posten udvider ledelsen med ledende redaktør

Ledende redaktør ved Jyllands-Posten Christina Agger indtræder i mediehusets ledelse, der udvides fra seks til syv medlemmer. 

Linnea Molbech Sabri

Christina Agger, der er ledende redaktør ved Jyllands-Posten, indtræder i Jyllands-Postens bladledelse, oplyser avisen.

Christina Agger har været ved Jyllands-Posten siden 2010, hvor hun har været en del af gravergruppen og indlandsredaktør, før hun blev udnævnt til ledende redaktør i 2016.

Før sin tid på Jyllands-Posten har hun også været ansat ved blandt andet Horsens Folkeblad, Nyhedsavisen, DR og Kristeligt Dagblad.

Ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten Jacob Nybroe siger om Christina Aggers udnævnelse til ledelsen: 

"Christina Agger er en af Danmarks ubetinget dygtigste redaktionelle ledere. Hun mestrer alle journalistiske genrer med et særligt blik for den dybdeborende journalistik, som er så vigtig for Jyllands-Posten. Hun har bevist sit værd som en empatisk, målrettet og samlende frontfigur på redaktionen." 

Ud over Christina Agger består bladledelsen af ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe, direktør Esben Kolind, chefredaktør Steen Rosenbak, erhvervsdirektør Rasmus Blegvad, økonomichef Kim Øvlisen og markedsdirektør Martin Sander.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Agger

Redaktionschef, Avisen Danmark, fhv. ledende redaktør, Jyllands-Posten
journalist (DMJX 2009)

Jacob Nybroe

Fhv. ansvh. chefredaktør, Jyllands-Posten (2016-2023), fhv. nyheds- og souschef, TV 2, fhv. partner, Nybroe & Brøcker Kommunikation
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1988)

0:000:00