Kabell: Miljøministeriet giver langefingeren til Københavns borgere

Af Morten Kabell (EL)
Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune

Hverdag i København er mange ting. Cykler, kultur, turister og meget, meget andet. Men hverdag i København er også bekymringer om luftforurening, som københavnerne nævner som det største problem, når de bliver spurgt til, hvilke miljøproblemer det er vigtigst at gøre noget ved.

Alligevel har Danmark i årevis overskredet EU’s grænser for luftforurening, uden at staten, som sidder med ansvaret, har handlet.

Miljøminister pynter på tal
Det har staten så gjort nu, men det har ikke skabt renere luft for københavnerne. I stedet for at skride ind over for problemet har Miljøministeriet valgt at flytte luftmålestationen længere væk fra trafikken.

Det får københavnerne ikke færre skadelige partikler ned i lungerne af, men miljøministeren får pænere tal på papiret uden at have gjort en forskel. Det er under al kritik, men den preller tilsyneladende af på miljøminister Esben Lunde Larsen.

500 københavnere dør årligt
I København gør vi en hel del for at sikre lokale og udefrakommende renere luft.

Kort sagt er miljøministerens handling i sagen om luftmålestationen en stor, fed langfinger til tusindvis af københavnere og pendlere, som dagligt – ganske miljørigtigt – tager cyklen hen over Langebro klos op og ned af forurenende bilister

Morten Kabell
Teknik- og Miljøborgmester, København

Ved at skabe bedre forhold for cyklisterne forsøger vi at motivere flere til at lade bilen stå og tage cyklen i stedet, for biler er en af årsagerne til, at over 500 københavnere årligt dør for tidligt af forurenet luft.

Vi gjorde gerne mere, men her står staten igen i vejen. Kigger man mod udlandet, er der anderledes velvilje til at gøre noget ved problemerne.

Initiativer i Europa
Paris har indført en fast bilfri dag om måneden, Madrid har gravet en del af trafikken ned visse steder og bandlyst biler fra visse bydele, Oslo varsler en femdobling af prisen for at køre ind i byen i dieselbil på dage med høj luftforurening og vil på samme tid tilbyde gratis kollektiv transport, når det står grelt til.

I Oslo forsøger man sig også med at gøre en stor del af bymidten bilfri, i Stockholm har man i årevis haft glæde af en betalingsring, i London vil man stille miljøkrav til alle typer køretøjer, og i Berlin hjælper miljøzonerne på forureningsproblemet. Herhjemme springer landspolitikerne i flyverskjul, hvis nogen frister sig til at sige roadpricing højt.

Der er altså masser af inspiration at hente, men det kræver politisk mod at træffe beslutninger, som ikke nødvendigvis er populære ved første øjekast.

Politisk arrogance
At lade være med at træffe den slags beslutninger er et udtryk for politisk arrogance. Kort sagt er miljøministerens handling i sagen om luftmålestationen en stor, fed langefinger til tusindvis af københavnere og pendlere, som dagligt – ganske miljørigtigt – tager cyklen hen over Langebro klos op og ned af forurenende bilister, som med miljøministerens velsignelse spytter skadelige partikler ud omkring sig.

Sågar har Christiansborgs flertal besluttet at tage syvmileskridt i den helt forkerte retning ved at smide afgifter på elbiler, mens man nedsætter afgiften på dollargrinene og lader hånt om den kollektive trafik.

Der er masser af muligheder for at gøre noget ved luftforureningen i København. Noget andet end at flytte luftmålestationen, så EU ikke er på nakken af regeringen.

Ambitiøse mål i København
Vi har i København stadig ambitiøse mål om at få flere til at tage cyklen, både i og uden for Københavns Kommune. Vi glæder os til at få skiftet de dieseldrevne busser og havnebusser ud med eldrevne af slagsen.

Vi sætter gerne flere havvindmøller op, og vi bekymrer os i mindre grad om, hvorvidt smagsdommerne synes, de er grimme eller ej.

Ren luft og grøn energi kommer ikke af sig selv, og det går forhåbentlig op for miljøministeren i hans ministertid. Nogle turister og cyklister bærer allerede åndedrætsværn, når de færdes i København, og det kan jeg ikke fortænke dem i.

Jeg vil dog ærgre mig, hvis det bliver almindeligt i København, som man for eksempel ser det i Østen. Men med regeringens kulsorte kurs, er det ikke et urealistisk scenarie.

Slip os ud af spændetrøjen
Derfor: Hvis I ikke selv er klar til at tage de upopulære beslutninger som folketingspolitikere, så giv os i stedet mulighed for det i kommunerne.

Der er tendens til, at byerne handler, mens regeringer nøjes med at tale, og den tendens ser vi verden over. I byerne er vi nemlig så tæt på problemerne, at vi er nødt til at handle, og det gør vi, om det populært eller ej.

Så lad det være en opfordring til Christiansborg. Giv os mulighed for at handle og skaffe os af med den giftige luft, som I i øjeblikket giver carte blanche til. Slip os ud af spændetrøjen, som blokerer for renere luft i København.