Kommentar af 
Kenneth Thue Nielsen

Kenneth Thue: Britisk valg i skyggen af Brexit og terror

KLUMME: De konservatives solide forspring i meningsmålingerne er begyndt at skrumpe, men det ligner dog stadig en komfortabel sejr til Theresa Mays parti. Det skriver valgforsker Kenneth Thue i sin klumme forud for det britiske valg.

Briterne skal til valg den 8. juni. Premierminister Theresa May ligner stadig en sikker vinder til trods for, at Conservatives forspring er skrumpet i meningsmålingerne, skriver valgforsker Kenneth Thue i sin klumme. 
Briterne skal til valg den 8. juni. Premierminister Theresa May ligner stadig en sikker vinder til trods for, at Conservatives forspring er skrumpet i meningsmålingerne, skriver valgforsker Kenneth Thue i sin klumme. Foto: TOBY MELVILLE/Scanpix
Kenneth Thue Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har længe lignet et svigende nederlag til Labour, når briterne den 8. juni går til valg for at vælge det forenede kongeriges næste premiereminister. De konservative har gennem hele 2017 haft solide føringer i meningsmålingerne og har det stadig. Men siden midten af maj er forspringet begyndt at skrumpe. Labours største akilleshæl er stadig partiformanden Jeremy Cobyn, som ikke nyder popularitet i den brede vælgerbefolkning. Derfor ligner premierminister Theresa May stadig en sikker vinder. 

Valg i kølvandet på Brexit
Valg i utide er ikke nogen almindelighed i Storbritannien. Derfor vakte det opsigt, da Theresa May den 18. april meddelte, at hun ville afholde parlamentsvalg næsten tre år før, hendes valgperiode udløb.

Baggrunden for et valg i utide er det britiske exit fra EU. May bruger officielt udtrædelsesforhandlingerne med EU som sit argument for valgudskrivelsen. Parlamentet skal komme til enighed om, hvordan forhandlingerne skal forløbe, lyder argumentet. Og det kræver et valg. Men stærke konservative meningsmålinger og Labour i krise har bestemt gjort valgudskrivelsen lettere for May.

Theresa May overtog posten som premierminister, da David Cameron trak sig fra posten efter Brexit. Hun er således ikke valgt af folket, men af partiet. En sejr ved det kommende valg vil dermed kunne styrke Mays mandat både i forhold til briterne og i forhandlingerne med EU. 

Den første måling offentliggjort efter terrorangrebet gav en indikation af, at en mobilisering kan være på vej til fordel for Labour-partiet. Om målingen var en enlig svale eller begyndelsen på et egentligt vælgerskred, får vi svar på i den kommende uge.

Kenneth Thue
Klummeskribent

Meningsmålinger
Den første figur viser meningsmålinger fra Storbritannien i hele 2017. Figuren viser, at de konservative i perioden fra starten af 2017 frem til valgudskrivelsen den 18. april har en tilslutning, der svinger omkring 42 % af vælgerne. I samme periode svinger Labour-partiet tilslutning omkring 27 % af stemmerne. Så i hele 2017 og frem til valgudskrivelsen har Theresa Mays parti haft en meget solid føring på i gennemsnit 15 procentpoint i målingerne.

Hvis vi kigger på den samlede periode fra valgudskrivelsen og frem til i dag, har målingerne ikke flyttet sig meget. Over hele perioden har de konservative en gennemsnitlig tilslutning på 46 %, mens Labours tilslutning er vokset til 29 %. Forskellene mellem partierne har vokset sig en smule større i konservativ favør.

Ser vi på målingerne fra sidste halvdel af maj og frem til i dag, så tegner det til, at der er en bevægelse i gang blandt de britiske vælgere. Den gennemsnitlige konservative tilslutning ligger fortsat på omkring 46 %, mens Labours tilslutning i perioden er vokset signifikant til 34 %. Og i den senest offentliggjorte enkelt-måling var forskellen mellem de to partier skrumpet ind til en fem procentpoints føring til de konservative.

Figuren viser desuden, at tilslutningen til UKIP har været klart faldende efter valgudskrivelsen. I perioden fra januar og frem til valgudskrivelsen svingede UKIPs meningsmålinger omkring 12 % af stemmerne, mens partiets tilslutning i perioden efter valgudskrivelsen er faldet til blot 6 %. Tilslutningen til Liberaldemokraterne har perioden igennem ligget omkring 10 %, dog med den tendens, at partiets tilslutning har været svagt dalende siden valgudskrivelsen.  

Foretrukken premierminister
Jeremy Corbyns lederskab af Labour har været præget af megen uro, og han står i dag i spidsen for et splittet parti. Corbyn, som repræsenterer partiets venstrefløj, kom til magten, efter Ed Miliband trak sig som formand oven på Labours svage parlamentsvalg i maj 2015. Corbyn vandt en urafstemning i Labour med næsten 60 % af stemmerne og blev 12. september 2015 partiets nye formand.

Men på trods af det meget klare afstemningsresultat stoppede diskussionerne om Labours lederskab ikke. Jeremy Corbyns venstreorienterede linje har længe været en torn i øjet på et stort flertal af Labours parlamentsmedlemmer. Efter den britiske folkeafstemning, der resulterede i Brexit, forsøgte de Labour-valgte at fjerne formanden ved en mistillidsafstemning den 28. juni 2016.

Corbyn tabte afstemningen meget markant (172 i mod Corbyn og 40 stemmer for Corbyn), men formanden nægtede at forlade posten. Det udløste endnu en urafstemning blandt medlemmerne af Labour, om hvem der skulle være formand for partiet. Corbyn vandt urafstemningen mere sikkert end den første urafstemning. Han fik tilslutning fra 62 % af medlemmerne, mens udfordreren Owen Smith fik 38 % af stemmerne.

I dag er Corbyn fortsat leder af Labour. Men han er fortsat en kandidat, der deler både politikere og vælgere. Det er en stor akilleshæl for Labour, at partiets formand ikke nyder bred folkelig opbakning.

Den anden figur viser udviklingen i, hvem briterne foretrækker som deres kommende premierminister. Og det er ikke Jeremy Corbyn. I perioden fra starten af 2017 og frem til valgudskrivelsen foretrak 48 % af briterne Theresa May som premierminister. I samme periode foretrak blot 15 % Corbyn. Ser vi på perioden fra valgudskrivelsen og frem til i dag foretrækker 48 % af vælgerne May som premierminister, mens 20 % foretrækker Corbyn. Det er tydeligt, at partiet Labour er markant mere populært end partiets formand.

Konservativ sejr
Valgkampen er tilbage for fuld kraft. Den blev sat på standby efter det brutale terrorangreb i Manchester den 22. maj og først genoptaget i slutningen af ugen. Selv om forskellen mellem Conservative og Labour i dag er mindre end på noget andet tidspunkt i valgkampen, ligner det stadig en komfortabel sejr til Theresa Mays parti. Nok har Labour forbedret sine meningsmålinger efter valgudskrivelsen, men partiformandens popularitet ligner fortsat en hæmsko for det britiske arbejderparti.

Men de kommende dages meningsmålinger bør følges meget tæt. Den første måling offentliggjort efter terrorangrebet gav en indikation af, at en mobilisering kan være på vej til fordel for Labour-partiet. Om målingen var en enlig svale eller begyndelsen på et egentligt vælgerskred, får vi svar på i den kommende uge.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Thue Nielsen

Direktør og stifter, methods.dk
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00