Kenneth Thue: Den usædvanlige regeringsomdannelse

KLUMME: Det er meget sjældent, at regeringer bliver udvidet med flere partier. Og det er langt fra altid, at regeringsrokader giver medvind i meningsmålingerne, skriver valgforsker Kenneth Thue. 

Denne klumme handler ikke om træer, hvem der sidder i dem, og hvem der kravler op og ned. Den handler om en meget usædvanlig begivenhed, der er på vej til at indtræffe i dansk parlamentarisk historie: en regeringsudvidelse i utide.

Historien viser flere eksempler, hvor et politisk parti vælger at udtræde af en regering undervejs. Senest oplevede vi det i januar 2014, hvor SF trådte ud af regeringen og efterlod Socialdemokratiet og Radikale. Og før det forlod CD i 1997 Nyrups anden regering.  

Stauning gjorde det
Det mest markante eksempel på en regeringsudvidelse i utide skete i kølvandet på tyskernes besættelse af Danmark 9. april 1940. Valget i april 1939 havde givet Socialdemokratiet 42,9 procent af stemmerne, og Stauning kunne fortsætte som statsminister for sin fjerde regering. Han dannede regering med Radikale, og sammen sad regeringen tungt på 78 af Folketingets dengang 149 mandater.

Men 8. juli 1940 præsenterede Stauning en ny regering: Samlingsregeringen. Formålet var klart: Regeringen skulle sikre, at Danmark kørte videre, og at vi kom gennem krigen uden sværdslag med tyskerne. Metoden var en aktiv samarbejdspolitik. Derfor præsenterede Stauning en regering med ministre fra både Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og Konservative samt tre ministre uden partitilknytning. 

Samlingsregeringen var en nødvendighed, som skulle sikre, at Danmark som nation holdt sammen. Men projektet var drevet af nød på grund af besættelsen. 

Anker forsøgte to gange
Der skulle gå 35 år, før Socialdemokratiet og Venstre igen fandt sammen i en regering. Året var 1978, og Anker Jørgensen stod i spidsen for sin anden rene S-regering. Denne gang var det ikke tyskerne, der drev de to partier sammen. Det var økonomien.

Jordskredsvalget i 1973 havde affødt store parlamentariske ændringer. Antallet af partier var vokset fra fem til ti. Poul Hartling stod i spidsen for en ren V-regering, som havde behov for enten Socialdemokratiets eller Fremskridtspartiets stemmer for at få sin politik igennem. Regeringen faldt i 1975, hvor Socialdemokratiet overtog regeringsmagten med Anker som statsminister. Danmark var i en svær økonomisk situation. Arbejdsløsheden steg fra 1973 til 1978 fra omkring 20.000 til 180.000, og inflationen var høj. Desuden fik Danmark store underskud på betalingsbalancen fra 1976. Den situation var baggrunden for, at Anker Jørgensen og Henning Christophersen 28. august 1978 præsenterede en SV-regering.

I 1982 gjorde Anker Jørgensen forsøget igen. Denne gang ønskede han at udvide regeringen med Radikale. Baggrunden var en svag socialdemokratisk mindretalsregering og en økonomi, der havde det alt andet end godt. Niels Helveg Pedersen var inviteret til frokost i Anker Jørgensens sommerhus. Men nogen aftale blev det ikke til. Helveg takkede bestemt nej (note 1).

Udvidelse med venner
Den aktuelle situation på Christiansborg er således unik i dansk parlamentarisk historie. Der er ingen eksempler fra nyere tid, hvor en siddende regering har valgt at udvide kredsen med partier fra sit parlamentariske grundlag.

Om projektet er drevet af nød eller lyst, er op til den enkelte at vurdere. Men vi kan i hvert fald konstatere, at den parlamentariske situation omkring topskatten lagde op til enten regeringens fald eller markante forandringer. Og vi fik det sidste.

Regeringsomdannelser ingen let genvej til succes
Men hvad kan regeringen så forvente sig af meningsmålingerne? Giver det nye borgerlige projekt flere vælgere og dermed medvind i meningsmålingerne?

Hvis vi ser på de seneste 50 års regeringsrokader, kan vi hurtigt konstatere, at rokader ikke er nogen simpel genvej til fremgang i meningsmålingerne.

En analyse af alle regeringsrokader fra 1961 til 2010 viser, at effekterne på meningsmålingerne er svære at forudse (note 2). Hvis vi kigger på tilslutningen til regeringspartierne tre måneder efter en regeringsomdannelse, viser det sig, at regeringen i 53 procent af situationerne oplever en fremgang, mens den i 47 procent af tilfældene oplever en tilbagegang.

Regeringsomdannelserne er typisk mindre rokader affødt af politisk uro. Det så vi, da Eva Kjer Hansen (V) trak sig som miljø- og fødevareminister, og da Morten Bødskov (S) trak sig som justitsminister.

Der findes dog også eksempler på meget vellykkede rokader. Et eksempel er Poul Nyrup Rasmussens (S) udnævnelse af den populære Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen som indenrigsminister. Fire måneder efter Simonsens udnævnelse var Socialdemokratiet steget omkring 4 procentpoint i meningsmålingerne. Og fem måneder efter Simonsens tiltræden hev Socialdemokratiet en yderst snæver valgsejr hjem – hjulpet på vej af de famøse 176 færøske stemmer og Ekstra Bladets ”Den er hjemme”-forside med Uffe Ellemann-Jensen.

Løkkes nye rokade er i særklasse helt af sin egen art. Statsministeren har efter 17 måneder valgt at udvide sin regering med dele af sit parlamentariske grundlag. Der er forfattet et nyt regeringsgrundlag. Og masser af nye ministre står på spring for at sætte en borgerlig politisk dagsorden. På papiret er der god mulighed for at vende meningsmålingerne og genskabe et borgerligt flertal.

Men i praksis har Dansk Folkeparti genindtaget rollen som regeringens parlamentariske grundlag og har de facto vetoret. Om det efterlader rum til, at ministre fra Liberal Alliance og Konservative kan få den nødvendige politiske platform til at vokse, må tiden vise. Vi holder øje og følger op!

...

Noter:
1) Du kan læse mere om SV-regeringen i denne artikel af Søren Borchsenius fra historisk tidsskrift: ”SV-regeringens forudsætninger og forløb”. Artiklen kan gratis hentes her.
2) Dele af dette afsnit bygger på en analyse, jeg tidligere har skrevet sammen med Peter Mose. Analysen blev offentliggjort i Politiken 6. juni 2010.

..

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.  

Forrige artikel Kenneth Thue: USA går til valg – din svingstatsguide til i aften Kenneth Thue: USA går til valg – din svingstatsguide til i aften Næste artikel Kenneth Thue: Danskernes foretrukne statsminister Kenneth Thue: Danskernes foretrukne statsminister