KL: Lærerne samarbejder ikke nok

Landets folkeskolelærere er for dårlige til at arbejde sammen og udveksle undervisningserfaringer med hinanden, og det går i sidste ende ud over udviklingen af børnenes indlæring.

Det mener Jane Findahl (SF), formand for KL's børne- og kulturudvalg, som ønsker mere samarbejde og intern sparring mellem lærerne i klasselokalerne og på lærerværelserne.

“Lærerne samarbejder ikke i høj nok grad med hinanden om børnenes læring, og det er et problem, hvis lille Peter skal nå sine læringsmål. Kernen i læringen ligger jo netop i, at man systematisk og hyppigt følger op på læringsmålene, og derfor bliver vi nødt til at styrke dette samarbejde,” siger Jane Findahl.

Forskel på lærersamarbejde
Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse, som Rambøll har udarbejdet for kommunernes interesseorganisation (Se svarene i det vedhæftede dokument).

Lærerne samarbejder ikke i høj nok grad med hinanden om børnenes læring, og det er et problem, hvis lille Peter skal nå sine læringsmål. Kernen i læringen ligger jo netop i, at lærerne systematisk og hyppigt følger op på læringsmålene, og derfor bliver vi nødt til at styrke dette samarbejde.

Jane Findahl (SF)
Formand for KL’s børne- og kulturudvalg

Den viser, at der er stor forskel på, hvor meget lærerne henholdsvis samarbejder med hinanden, reflekterer over undervisningen sammen eller planlægger undervisningsforløb med hinanden.

40 procent af de adspurgte lærere sætter ugentligt eller månedligt faglige mål for undervisning sammen, mens 46 procent gør det enten kvartalsvist eller sjældnere. 37 procent af lærerne diskuterer en gang om ugen måder at organisere undervisningen på sammen med deres kollegaer, mens 35 procent gør det hver måned. Resten gør det sjældnere eller aldrig.

Undersøgelsen viser derudover, at blot 14 procent af lærerne giver hinanden feedback ugentligt, mens 30 procent af de adspurgte evaluerer målene for elevernes faglige og personlige udvikling sammen mindst en gang om måneden.

Lærere og forskere efterlyser viden
Undersøgelsen kommer derudover blot få dage efter, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde en kortlægning af folkeskolens største udfordringer.

Kortlægningen - der er baseret på både rundspørger og interviews med blandt andet skolelærere, skoleledere, lokalpolitikere og forskere - viser ligeledes, at der er stor forskel på, hvordan lærerne samarbejder og sparrer med hinanden rundt om i landet.

Derudover mangler der ifølge både forskere og skoleaktører forskningsbaseret viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

“Lærerne fremhæver, at de handler og agerer ud fra en overbevisning om, at det, de gør, er det bedste – eller fordi det er sådan, de altid har gjort – dog uden at være i besiddelse af forskningsbaseret viden, der kan slå fast, hvilken virkning de forskellige metoder faktisk har,” står der i kortlægningen fra EVA.

Det er problematisk, mener Jane Findahl, der nu vil have mere fokus på at styrke lærernes kompetencer på området.

“Det er i høj grad en ledelsesopgave på de enkelte skoler at få skabt rum til en udvikling,” understreger formand for KL's børne- og kulturudvalg.

R: Læringskonsulenter er vejen frem
Den melding møder opbakning fra regeringen, der for tiden er i gang med at forhandle den kommende folkeskolereform på plads med den borgerlige opposition.

De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, mener, at der i dag er for stor forskel på, hvor gode de enkelte skoler er til at styrke lærernes samarbejdsmiljø.

“Nogle klarer det godt, mens andre halter bagefter, og derfor skal vi lære af de steder, hvor de gør det godt. Derfor skal vi blive bedre til at efteruddanne lærerne ude på skolerne, og derfor er jeg meget optaget af, at vi får et korps af læringskonsulenter, som kan stå for den opgave,” siger Lotte Rod.

Hos Skolelederforeningen er man helt enig i, at der er behov for at styrke det systematiske udviklingssamarbejde mellem lærerne. Formand Anders Balle slår fast, at det er de enkelte skolelederes ansvar, at denne kultur bliver udviklet ude på skolerne.

“Hvis ikke den enkelte skoleleder sætter dagsordenen og får skabt en klar og tydelig teamstruktur, hvor lærerne bliver nødt til at arbejde sammen, så sker det ikke. Derfor skal der mere fokus på det,” siger Anders Balle og understreger, at lærersamarbejdet skal gøres obligatorisk for alle.

“Det kan man sagtens gøre inden for den nuværende arbejdstidsaftale. Der står, at alle arbejdsopgaver kan gøres til genstand for tilstedeværelse. Derfor kan man som leder i dag beslutte, at lærerne skal være mere på skolen, så de kan samarbejde noget mere,” siger Anders Balle.