Knud Vilby: Aircondition er ikke løsningen på alt for høje temperaturer

DEBAT: I stedet for at belaste klimaet mere ved at bruge energislugende aircondition-anlæg skal vi tænke i holdbare løsninger. For eksempel kan arkitektur fra Mellemøsten lære os, hvordan vi udnytter naturen langt mere effektivt til afkøling, skriver Knud Vilby, journalist.

Af Knud Vilby
Journalist og forfatter

Der er for varmt i de øverste sengestuer på det nye supersygehus i Aarhus, og det har fået kritikere til at piske en stemning op.

Er det ikke en skandale, at man i et nyt supersygehus har undladt at installere aircondition for at sikre maksimale forhold for patienterne?

Men hvad er den reelle udfordring, når vi skal leve med langvarig hede og tørke? Når vores klima i perioder kommer til at mindre om klimaet i troperne?

Skandalen ville være, hvis det tekniske svar blev aircondition.

I 2002 udgav min gode ven arkitekt og ingeniør Holger Koch-Nielsen bogen ”Stay cool”.

Den udkom på det britiske videnskabsforlag James & James og er en designmanual for miljørigtigt byggeri i områder med varmt klima. Holger Koch-Nielsen døde desværre alt for tidligt, men med sin blandede baggrund som både arkitekt og ingeniør havde han for det danske udenrigsministerium undervist arkitekter og ingeniører i lande, som modtog dansk bistand i energisektoren. Formålet var at anvise metoder til at undgå, at energiforbruget eksploderer, når man skal sikre afkøling i byggeriet.

Accelererer problemet
Her i Norden har vi bildt os selv ind, at vi har ret til større energiforbrug, fordi vi en stor del af året har det koldt. Vi er nødt til at varme op. Men Holger Koch-Nielsen skriver, at det kræver mere energi at køle ned end at varme op.

I mange lande i troperne er det under spidsbelastning mere end halvdelen af energiforbruget, der går til aircondition.

Han har et regnestykke, der viser, at ser man på det totale energiforbrug over hele den levetid, en airconditioneret bygning typisk har, så går kun 20-30 procent til materialerne, konstruktionen og den senere nedrivning. Mere end 70 procent af energien går til driften af de ventilationssystemer, der skal give komfort i bygningen.

Man kan helt bogstavelig tale om, at hvis svaret på stadig højere temperaturer er stadig flere energikrævende klimaanlæg, så kommer vi fra asken og i ilden. Så accelerer vi et problem, der i forvejen er ved at komme ud af kontrol.

Men hvad var da Holger Koch-Nielsens anbefalinger?

Han opfandt eller fandt kun selv i begrænset omfang ny viden. Derimod indsamlede han systematisk eksisterende, men glemt viden om, hvordan man kølede bygninger, længe før den energikrævende aircondition blev opfundet. Han ser blandt andet på mellemøstlig og nordafrikansk arkitektur og viser, hvordan man kan udnytte naturen langt mere effektivt til afkøling.

Gammel viden skubbet til side og glemt
Jeg er ikke arkitekt eller ingeniør og skal ikke kloge mig på detaljer, men det handler blandt andet om at sikre et naturligt luftflow gennem en bygning.

Som bekendt stiger varm luft op, og der er århundredgamle erfaringer med at lede kølig luft ind i bunden af en bygning og op gennem bygningens rum. Systemet kan forbedres via afkøling af luft i rum under jordens overflade.

Koch-Nielsen taler på engelsk om at udnytte ”passive measures based on active design”. Et gennemtænkt aktivt design kan forstærke virkningen af naturskabt afkøling.

Men det er kun et af en lang række eksempler. Det handler naturligvis også om materialevalg. Der er materialer, der afviser varme, mens andre opsuger varmen. Det handler om byggedesign og orientering af udvendige flader i forhold til solen og verdenshjørnerne. Det handler om etablering af naturlig skygge og afskærmning. Der er tonsvis af muligheder - alle eksemplificeret af eksisterende bygninger i troperne. Det handler nemlig ikke om science fiction men om gammel viden.

Ifølge Koch-Nielsen betød det voldsomme byggeboom efter Anden Verdenskrig i samspil med den tekniske udvikling, at gammel viden blev skubbet til side og siden glemt.

Det var (alt for) nemt og effektivt at bruge energikrævende tekniske totalløsninger. Den dominerende tænkning blev baseret på total kontrol af alt, hvad der sker inden i bygninger, og tilsvarende total afvisning af enhver hensyntagen til bygningernes omgivelser.

Jeg husker selv noget af det tidlige Slotsholmsbyggeri for centraladministrationen, hvor der var forbud mod åbning af vinduer, fordi alt skulle styres via et centralt og dårligt fungerende ventilationsanlæg. Det var temmelig hæsligt.

Den nye form for byggeri baseret på energikrævende teknisk kontrol blev gennemført uden reelt fokus på økonomiske, menneskelige og energimæssige omkostninger.

Tid til at tænke sig om
Tilbage til supersygehuset i Aarhus.

Hvis ethvert sygehus skal have aircondition på alle stuer, så skal alle plejehjem vel også have det, for plejehjemsbeboere er afhængige - ikke alle kan selv flytte sig. Og man skal vel også have aircondition på de kontorer, hvor folk er nødt til at arbejde. Og hvad med boligerne? Hvor og hos hvem er det, at man ikke skal have aircondition?

Det kan blive en utroligt farlig negativ udvikling.

Klimaændringerne er en realitet. Bæredygtighed forudsætter, at bedre løsninger bruger mindre energi. Det er på høje tid at genopdage gammel visdom. Skandalen er ikke, at der er for få aircondition-anlæg.

Skandalen er, at man ikke har tænkt sig om.

Forrige artikel Kronik: Svigt af vuggestuebørn bør forhindres med minimumsnormering Kronik: Svigt af vuggestuebørn bør forhindres med minimumsnormering Næste artikel Ekspert i beredskab: Er Danmark klar, når katastrofen rammer? Ekspert i beredskab: Er Danmark klar, når katastrofen rammer?
  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Solceller + air-condition..!

    Solceller leverer som bekendt kun elektricitet, når solen skinner + en lille smule morgen og aften. Samfundet har derfor meget lidt gavn af de ca. 90.000 solcelleanlæg.
    MEN ... der er en effektiv anvendelse af solceller: de leverer nemlig effekt præcis samtidig med, at der er brug for køling, når der er hedebølge.
    Så man kunne kræve, at det kun er boliger med solceller, der må køle med air-condition.
    Jeg har haft varmepumper i ca. 35 år - og for første gang nogensinde, har jeg valgt "cool" i stedet for "heat". - Og det virker fantastisk!
    Med en effekt på kun 500 watt (0,5 kW), altså ca. en krone i timen, sendte mit anlæg masser af 6 grader kold luft ind i stuerne, så temperaturen var ca. 5 grader lavere end udenfor.
    Knud Vilby nævner ikke denne mulighed, - måske fordi han har begrænset viden om solceller og varmepumper?

  • Anmeld

    Elizabeth Japsen

    misforstået - eller ikke forstået ?

    Jeg synes det virker som om du enten ikke har læst, eller ikke forstået denne artikel........

    Hvad er det ved artiklen du ikke forstår ?

  • Anmeld

    Christian X

    TAK

    Holger Skjerning

    Forfriskende, at der blandt alle de lønnede debattører (journalister og politikere) er en i kommentarfeltet, der både ved noget og som kan tænke - i modsætning til det statsstøttede plaprende medie-menageri.

    Hvordan kan journalister og politikere tro, at de kan forbedre noget, de ikke forstår?

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Såkaldt "utidssvarende" stort set evigtholdende byggerier er blevet raget ned


    til fordel for juxbyggerier, der skal renoveres inden de er færdigbygget.

    Sygehusvæsenet er intet andet end en forlængelse af den teknologiske industris abstrakte "rationelle" regneark ideer solgt til velvillige politikere.

    -Blottet for egentlig empatisk menneskelig indsigt og visdom, og kærlig omsorg.

    To afgørende faktorere for at syge mennesker overhovedet kan blive raske.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Kunstig Air-Condition slår syge ihjel

    A/C på sygehuses sengestuer vil formentligt give især ældre indlagte lungebetændelse, og det dør de så af, og dermed har samfundet sparet en hel del !!!!

    Nå: Kunstig air-condition på vore breddegrader er og bliver ganske overflødigt, hvis blot arkitekterne tager verdenshjørnerne i betragtning når de tegner sygehuse, og husker at solafskærme korrekt, og at vinduer skal kunne lukkes op.

    Og hvis DJØF-segmentet i ledelserne samtidigt vil indse, at sengetøjet skal passe til årstidens temperatur, har vi overhovedet ikke noget problem.

    Det er jo kun et meget lille fåtal af de indlagte på sygehusenes sengestuer der hjemmefra er vant til A/C, så hvorfor i alverden skulle det lige pludseligt blive livsnødvendigt for dem på et sygehus ??

    Og fra erfaringer fra fly og busser ved vi, at A/C ofte giver forkølelser og ødelægger de første feriedage, og for i forvejen svækkede personer kan det betyde døden.

    DR-TV der har pisket denne stemning op omkring A/C på sygehuse burde skamme sig godt og grundigt, og det er blot endnu et eksempel på hvorfor vi SKAL have beskåret DR-TV kraftigt - da de overvejende kun bidrager negativt til samfundet.

    PS: Knud Vilby`s eksempel på at "lære af Mellemøsten" er noget vrøvl. Forholdene er så meget anderledes her, og vi har allerede løsningerne, også i dansk traditionelt byggeri, blot arkitekterne vil tage opgaven alvorligt.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Fornuftig air-condition...!

    Selvfølgelig skal anlæggene udføres, så den kolde luft ikke blæses direkte i hovedet på folk og patienter!
    Stort set alle bilister lever fint med AC, hvor man blæser luften ind ved gulvet og/eller op i loftet - uden problemer.
    Opvarmning sker heller ikke ved at sende varm luft mod personerne, men ved fordeling i rummet - og uden træk.

  • Anmeld

    knud vilby

    varme-kølepumper

    Blot en tak til Holger Skjerning for informationerne om varmepumpers anvendelse til køling - med solceller som drivkraft. Som jeg også skrev i min artikel er jeg ikke tekniker, men ville gerne gøre opmærksom på bogen om at design spiller en stor rolle, og at der i øvrigt er anerkendte traditionelle metoder, der kan løse mange problemer. Nogle er fra Mellemøsten og Asien, andre er danske og gammelkendte her. Reaktionerne på artiklen viser iøvrigt at meget er i gang mange steder.

  • Anmeld

    Gitte K. Nielsen · Adm. direktør

    Tak for et vigtigt indlæg

    Hvor skønt med et seriøst indslag om dette emne - mange tak!
    Al snak om individuelle anlæg er jo helt forfejlet.
    Vi skal netop ikke tilbage til det der svarer til tiden med oliefyr i hvert enkelt hus. Vejen frem må absolut være store anlæg, drevet professionelt og med et minimum forbrug af udstyr, styring, osv..

    Klogt design, bygningsplacering, materialevalg osv. er langt mere intelligent og fremtidssikret.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Om individuelle anlæg.

    Til Gitte vil jeg oplyse et par ting, der ændrer konklusionen totalt.
    Varmepumper (luft/luft og luft/vand) fungerer mest effektivt i selve boligerne. Der er flere grunde:
    1. Alle har i forvejen elektricitet til formålet.
    2. Varmen produceres i selve boligen, - præcist, når der er brug for den. Der er derfor ikke tab i varmerør fra kraftværk til bolig.
    3. Den totale virkningsgrad er højere end for kraftvarme.
    4. Små varmepumper produceres i meget store antal, så de kan produceres billigere end centrale anlæg.
    5. Lokale varmepumper kan tit kombineres med varmt brugsvand og ventilation.
    6. Især luft/luft-varmepumper er blevet både billige og effektive, ofte med ÅCOP på 4-5. - Altså meget høj virkningsgrad.