Debat

Knud Vilby: Aircondition er ikke løsningen på alt for høje temperaturer

DEBAT: I stedet for at belaste klimaet mere ved at bruge energislugende aircondition-anlæg skal vi tænke i holdbare løsninger. For eksempel kan arkitektur fra Mellemøsten lære os, hvordan vi udnytter naturen langt mere effektivt til afkøling, skriver Knud Vilby, journalist.

Hvis svaret på
stadig højere temperaturer er stadig flere energikrævende
klimaanlæg, kommer vi fra asken og i ilden, skriver Knud Vilby. 
Hvis svaret på stadig højere temperaturer er stadig flere energikrævende klimaanlæg, kommer vi fra asken og i ilden, skriver Knud Vilby. Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Vilby
Journalist og forfatter

Der er for varmt i de øverste sengestuer på det nye supersygehus i Aarhus, og det har fået kritikere til at piske en stemning op.

Er det ikke en skandale, at man i et nyt supersygehus har undladt at installere aircondition for at sikre maksimale forhold for patienterne?

Men hvad er den reelle udfordring, når vi skal leve med langvarig hede og tørke? Når vores klima i perioder kommer til at mindre om klimaet i troperne?

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Skandalen ville være, hvis det tekniske svar blev aircondition.

I 2002 udgav min gode ven arkitekt og ingeniør Holger Koch-Nielsen bogen ”Stay cool”.

Den nye form for byggeri baseret på energikrævende teknisk kontrol blev gennemført uden reelt fokus på økonomiske, menneskelige og energimæssige omkostninger.

Knud Vilby
Journalist og forfatter

Den udkom på det britiske videnskabsforlag James & James og er en designmanual for miljørigtigt byggeri i områder med varmt klima. Holger Koch-Nielsen døde desværre alt for tidligt, men med sin blandede baggrund som både arkitekt og ingeniør havde han for det danske udenrigsministerium undervist arkitekter og ingeniører i lande, som modtog dansk bistand i energisektoren. Formålet var at anvise metoder til at undgå, at energiforbruget eksploderer, når man skal sikre afkøling i byggeriet.

Accelererer problemet
Her i Norden har vi bildt os selv ind, at vi har ret til større energiforbrug, fordi vi en stor del af året har det koldt. Vi er nødt til at varme op. Men Holger Koch-Nielsen skriver, at det kræver mere energi at køle ned end at varme op.

I mange lande i troperne er det under spidsbelastning mere end halvdelen af energiforbruget, der går til aircondition.

Han har et regnestykke, der viser, at ser man på det totale energiforbrug over hele den levetid, en airconditioneret bygning typisk har, så går kun 20-30 procent til materialerne, konstruktionen og den senere nedrivning. Mere end 70 procent af energien går til driften af de ventilationssystemer, der skal give komfort i bygningen.

Man kan helt bogstavelig tale om, at hvis svaret på stadig højere temperaturer er stadig flere energikrævende klimaanlæg, så kommer vi fra asken og i ilden. Så accelerer vi et problem, der i forvejen er ved at komme ud af kontrol.

Men hvad var da Holger Koch-Nielsens anbefalinger?

Han opfandt eller fandt kun selv i begrænset omfang ny viden. Derimod indsamlede han systematisk eksisterende, men glemt viden om, hvordan man kølede bygninger, længe før den energikrævende aircondition blev opfundet. Han ser blandt andet på mellemøstlig og nordafrikansk arkitektur og viser, hvordan man kan udnytte naturen langt mere effektivt til afkøling.

Gammel viden skubbet til side og glemt
Jeg er ikke arkitekt eller ingeniør og skal ikke kloge mig på detaljer, men det handler blandt andet om at sikre et naturligt luftflow gennem en bygning.

Som bekendt stiger varm luft op, og der er århundredgamle erfaringer med at lede kølig luft ind i bunden af en bygning og op gennem bygningens rum. Systemet kan forbedres via afkøling af luft i rum under jordens overflade.

Koch-Nielsen taler på engelsk om at udnytte ”passive measures based on active design”. Et gennemtænkt aktivt design kan forstærke virkningen af naturskabt afkøling.

Men det er kun et af en lang række eksempler. Det handler naturligvis også om materialevalg. Der er materialer, der afviser varme, mens andre opsuger varmen. Det handler om byggedesign og orientering af udvendige flader i forhold til solen og verdenshjørnerne. Det handler om etablering af naturlig skygge og afskærmning. Der er tonsvis af muligheder - alle eksemplificeret af eksisterende bygninger i troperne. Det handler nemlig ikke om science fiction men om gammel viden.

Ifølge Koch-Nielsen betød det voldsomme byggeboom efter Anden Verdenskrig i samspil med den tekniske udvikling, at gammel viden blev skubbet til side og siden glemt.

Det var (alt for) nemt og effektivt at bruge energikrævende tekniske totalløsninger. Den dominerende tænkning blev baseret på total kontrol af alt, hvad der sker inden i bygninger, og tilsvarende total afvisning af enhver hensyntagen til bygningernes omgivelser.

Jeg husker selv noget af det tidlige Slotsholmsbyggeri for centraladministrationen, hvor der var forbud mod åbning af vinduer, fordi alt skulle styres via et centralt og dårligt fungerende ventilationsanlæg. Det var temmelig hæsligt.

Den nye form for byggeri baseret på energikrævende teknisk kontrol blev gennemført uden reelt fokus på økonomiske, menneskelige og energimæssige omkostninger.

Tid til at tænke sig om
Tilbage til supersygehuset i Aarhus.

Hvis ethvert sygehus skal have aircondition på alle stuer, så skal alle plejehjem vel også have det, for plejehjemsbeboere er afhængige - ikke alle kan selv flytte sig. Og man skal vel også have aircondition på de kontorer, hvor folk er nødt til at arbejde. Og hvad med boligerne? Hvor og hos hvem er det, at man ikke skal have aircondition?

Det kan blive en utroligt farlig negativ udvikling.

Klimaændringerne er en realitet. Bæredygtighed forudsætter, at bedre løsninger bruger mindre energi. Det er på høje tid at genopdage gammel visdom. Skandalen er ikke, at der er for få aircondition-anlæg.

Skandalen er, at man ikke har tænkt sig om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Vilby

Fhv. chefredaktør, Information, journalist og forfatter
journalist (Møns Folkeblad 1960)

0:000:00