Kommunalreformen udfordrer lokaldemokratiet

10 ÅR MED KOMMUNALREFORMEN: Afstanden mellem borgere og lokalpolitikere er vokset med kommunesammenlægningerne. Bekymringer for lokaldemokratiet blev nedtonet, men vi er ikke endt i en krisetilstand, lyder det 10 år efter.

VK-regeringens præsentation af forslaget til den store kommunalreform i april 2004. 
VK-regeringens præsentation af forslaget til den store kommunalreform i april 2004. Foto: Keld Navntoft / Scanpix
Morten Øyen

Til januar er det 10 år siden, kommunalreformen trådte i kraft og radikalt ændrede det politiske landskab i Danmark.

Fakta
TEMA: Kommunalreformen 10 år
Til årsskiftet er det 10 år siden, at kommunalreformen blev foldet ud. Kommuner blev slået sammen, amter nedlagt og opgaver flyttet. Men hvordan er det egentlig gået med den store reform? Det ser Altinget nærmere på i de næste dage.

Reformen fik sat ekstra fokus på kommunerne som velfærdsproducerende virksomheder, mens der i mindre grad blev skelet til de demokratiske konsekvenser af større kommuner.

En borgmester som havde reformen tæt inde på livet er Mikael Klitgaard (V). Han var borgmester i Dronninglund Kommune og blev i 2007 borgmester i den nye sammenslåede Brønderslev Kommune. Klitgaard oplevede kommunalreformen som en del af en generel ”professionaliseringsbølge” i samfundet.

”Større professionalisering vægtede meget, mens bekymringer for lokaldemokratiet blev nedtonet. Men der går noget tabt med større enheder og større afstande, det er uundgåeligt,” siger han.

Der er da nogle fordele ved store enheder, men det bliver også mindre personligt. For mange af kommunens opgaver er det personlige møde, nærhed og genkendelighed jo lig kvalitet. Det skal man huske at medtænke.

Jørgen Johansen (K)
Borgmester, Allerød

Mindre lokalt
I forberedelserne til kommunalreformen konkluderede Strukturkommissionen i 2004 ellers, at tilliden til politikerne i de danske kommuner alt andet lige var den samme i små som i store kommuner. Det fik Strukturkommissionen til at afvise, at kommunestørrelsen var afgørende for demokratiet.

For skulle demokratiet være bedre på Læsø end i København?

Med kommunalreformen blev 239 af de 271 gamle kommuner så gjort mindre lokale i den forstand, at de blev større, både målt i indbyggertal og areal.

Spørger man forskerne, så har det en betydning for lokaldemokratiet, når man lægger kommunerne sammen. Og alt andet lige også i den forkerte retning.

Ingen gevinster for lokaldemokratiet
En af forskerne, som har set indgående på reformens betydning, er Søren Serritzlew, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han fortæller, at det med lokaldemokrati kan være en vanskelig størrelse at måle på.

Men man kan ofte blive enige om, at det bør anses som vigtigt, at borgere har en reel følelse af at have mulighed for indflydelse på, hvad der sker. Altså tror jeg selv på, at jeg kan få indflydelse på det, som sker.

Serritzlew kalder den følelse for 'politisk selvtillid'.

Sammen med forsker-kollegaer har han forsøgt at måle på, hvordan det så ser ud med den politiske selvtillid efter kommunalreformen.

“Vi ser ingen umiddelbare gevinster for lokaldemokratiet. Noget tyder tværtimod på negative konsekvenser: når vi ser på svarene i kommunerne, der er blevet større, er den politiske selvtillid faldet, i hvert fald på kort sigt,” siger Søren Serritzlew, som tilføjer, at han må tage det forbehold, at det kan ændrer sig med tiden.

Reformer kan mærkes længe
I Allerød Kommune undgik man at blive lagt sammen med andre kommuner for 10 år siden. Men et flertal i byrådet – uden om borgmesteren – drømmer om en nordsjællandsk storkommune sammen med Hørsholm og Rudersdal. Så vil indbyggertallet i kommunen stige fra 24.000 til næsten 100.000.

Borgmester Jørgen Johansen (K) har sine bekymringer over ideen. Han fortæller, at kommunesammenlægningen fra 1970 stadig kan mærkes i hans kommune. Det var dengang sognene Lillerød, Lynge og Uggeløse samt den vestlige del af Blovstrød Sogn blev til den nye Allerød Kommune.

”Der er da nogle fordele ved store enheder, men det bliver også mindre personligt. For mange af kommunens opgaver er det personlige møde, nærhed og genkendelighed jo lig kvalitet. Det skal man huske at medtænke,” siger Jørgen Johansen.

Forsøg med borger-inddragelse
For Brønderslev-borgmester Mikael Klitgaard er der en sammenhæng mellem valget af Donald Trump i USA, Brexit-afstemningen og de øvrige protestvalg for tiden – nemlig en reaktion på tabet af nærhed og følelsen af ikke selv at være herre i eget hus. Den slags skal man som politiker tage seriøst, mener borgmesteren.

”Når kommuner bliver større, og afstandene bliver større, så er det også let at føle, at flere ting bliver trukket ned over hovedet på en. Det skal vi være bedre til at rette op på ved give noget ansvar tilbage til borgerne,” siger Klitgaard.

I hans kommune har man nu forsøg med landsbyråd, borgerbudgetter og projekter omkring byudvikling. Og ifølge Henrik Kolind, der er frontfigur for alle landets kommunaldirektører, så findes der mange eksempler på, at der eksperimenteres med at inddrage borgere direkte på projektniveau i kommunerne i dag.

”Reformen betød jo en voldsom rationalisering i antallet af folkevalgte. Men jeg synes, at man på den måde har prøvet at kompensere for at sikre legitimitet omkring kommunalbestyrelsens arbejde,” siger Henrik Kolind.

Ingen krisetilstand
Ser man på stemmeprocenten, faldt den til det laveste niveau i 35 år ved kommunalvalget i 2009, men i 2013 tog den et hop op igen efter en stor kampagne ført an af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet for at få flere til at stemme.

Det viser, at borgerne stadig engagerer sig, mener kommunaldirektøren.

”Vi ved fra forskning, at tilliden til lokale politikere er større end til landspolitikere. Så på den måde er vi ikke i en krisetilstand,” siger Henrik Kolind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Kolind

Kommunaldirektør, Roskilde Kommune, fhv. formand, Kommunaldirektørforeningen
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1989), hd (CBS 1992)

Jørgen Johansen

Byrådsmedlem (K)
merkonom i markedsføring

Mikael Klitgaard

Borgmester (V), Brønderslev Kommune
lærer (Aalborg Seminarium)

0:000:00