Kommuner kan have kradset over 100 millioner kroner ind ulovligt

Kommuner kan have handlet i strid med loven, da de i 2016 i stort omfang trak børneforældres ubetalte regninger til vuggestuer og børnehaver fra i børnechecken.

Ordningen kom på benene i starten af 2016 i kølvandet på, at Skats inddrivelsessystem EFI i efteråret 2015 brød endegyldigt sammen.

Som en midlertidig løsning gav Skatteministeriet grønt lys for, at kommuner kunne henvende sig direkte til Udbetaling Danmark og bede om at få restancer på daginstitutionsområdet modregnet i forældrenes børnepenge.

På den måde sikrede kommunerne sig omkring 115 millioner kroner i kassen, inden Skat fra oktober igen meldte sig klar til at overtage opgaven.

Men nu skaber en principafgørelse fra Ankestyrelsen usikkerhed om, hvorvidt kommunerne har haft lovhjemmel til at opkræve borgeres ubetalte regninger i børnechecken.

Blot en fodfejl?
Den umiddelbare læsning af afgørelsen synes at trække i to retninger.

Enten er der tale om noget nær en fodfejl, hvor en kommune er kommet til at skrive til en borger, at kommunen selv har truffet afgørelse om, at manglende betaling for et dagtilbud vil blive modregnet i børnechecken.

Formelt ligger kompetencen til at træffe en sådan afgørelse hos Udbetaling Danmark. Kommunen kan blot anmode Udbetaling Danmark om at foretage modregningen.

Det rette havde derfor været at skrive til borgeren, at kommunen har anmodet Udbetaling Danmark om at trække det skyldige beløb i børnepengene.

Selv en sådan fodfejl vil dog kunne få større betydning, hvis der ikke blot er tale om en enkelt kommune, der i en enkelt sag har formuleret sig uheldigt. Andre sager, hvor noget tilsvarende er sket, vil også kunne føre til krav om, at kommunen skal tilbagebetale det modregnede beløb.

Tavshed på Slotsholmen
Problemet med afgørelsen er, at den samtidig synes at trække i en anden og langt mere vidtgående retning.

Det er her, at ellers juridisk kyndige læsere i såvel kommuner, KL og på universiteter for alvor kommer i tvivl og dybest set også er uenige med Ankestyrelsen.

Afgørelsen kan nemlig læses som en underkendelse af den lovhjemmel, der ellers har været bred enighed om findes i Udbetaling Danmarks lovgrundlag. Nærmere bestemt § 11, stk. 2. i Lov om børne- og ungeydelse (Jf. boks).

En bestemmelse Folketinget netop har udrustet loven med for at sikre kommuner mulighed for at få modregnet ubetalte regninger på dagtilbudsområdet i forældrenes børne- ungeydelse.

Altinget har siden midten af januar forsøgt at få Ankestyrelsen til at svare på, om afgørelsen skal forstås på den ene eller den anden måde. Forgæves.

Det har heller ikke været muligt at få hverken Skatteministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet til at svare på afgørelsens betydning i forhold til kommunernes hjemmel til at få modregnet i børne- ungeydelsen.

Kommuner har sat sig på hænderne
En ting står dog klart. Ankestyrelsen har med sin afgørelse sat gang i et større afklaringsarbejde på tværs af blandt andet Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, KL og styrelsen selv.

Samtidig sidder medarbejdere nervøst og bider negle rundt om i landets kommuner, mens de venter på, at KL kan fortælle, hvordan afgørelsen skal forstås.

Trækker afgørelsen lovgrundlaget væk under kommunernes modregning, vil det kunne betyde, at borgere får krav på at få de over 100 millioner kroner tilbage, som er blevet kradset ind gennem børnechecken.

Indtil videre er strategien i kommunerne at holde lav profil og så ellers vente og se tiden an.

Det gælder også KL-formand Martin Damms (V) hjemkommune, Kalundborg, som er omdrejningspunkt for principafgørelsen. Her har man endnu ikke udbetalt penge til borgeren i den konkrete sag trods en klokkeklar henstilling fra Ankestyrelsen.

Dermed står døren også fortsat åben for, at afgørelsen vil kunne efterprøves ved domstolene.

Ny afgørelse på vej
Der er uklart, hvor længe kommunerne på den måde kan slippe afsted med at sidde på hænderne.

Men der kommer formentlig til at gå en rum tid, før den endelige juridiske afklaring er på plads.

Som svar på Altingets henvendelser har Ankestyrelsen oplyst, at man er på vej med en ny principafgørelse, hvor styrelsen på ny vil forholde sig til muligheden for modregning i børne- ungeydelsen.

Det har ikke været muligt at få uddybet, om det er den seneste afgørelse, der tages op til fornyet overvejelse, eller om der skal træffes en helt ny afgørelse baseret på en anden klagesag.

Ankestyrelsen har heller ikke ønsket at fortælle, hvor langt man er i processen med at træffe en ny afgørelse.

Ifølge Altingets oplysninger er det dog sandsynligt, at der i hvert fald vil kunne gå en måned eller længere, inden afgørelsen er på plads og kan offentliggøres.