Kommuner med mange indvandrere får for mange penge

Kommuner med mange indvandrere og efterkommer får flere penge, end de har behov for til at dække udgifterne til denne gruppe af borgere.

Det konkluderer en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som får ministeriets egen minister, Margrethe Vestager (R), til at foreslå ændringer af den særlige udligningsordning for udlændinge.

"Jeg kan ikke sætte nogen fast dato, men ændringerne i ordningen skal ske, så snart det er muligt og hensigtsmæssigt og i forbindelse med de øvrige justeringer i udligningen - så vi kan tage højde for de virkninger, det vil have på enkelte grupper af kommuner," skriver hun i en skriftlig kommentar til Altinget.dk.

Konklusionerne i rapporten baserer sig særligt på tal fra Kora, der viser, at der i den såkaldte udlændingeudligningsordning fra 1989 bliver omfordelt mere en to milliarder kroner for meget i forhold til de udgifter, kommunerne har på området.

I dag omfordeles ca. 3,8 milliarder kroner med ordningen, mens der ifølge rapporten kun er et udgiftsbehov på godt 1,8 milliarder kroner i kommunerne.

Især borgmestre for vestegskommuner frygter at blive hårdt ramt, hvis Folketinget ændrer ordningen. Læs mere her.

Der er fortsat store udfordringer med integrationen. Forskellen kan også betyde, at kommuner bruger for få penge til området.

Finn Sørensen (EL)
Kommunalordfører

Burde måske bruge mere
Men Enhedslistens kommunal- og socialordfører, Finn Sørensen, mener, at det er for tidligt at konkludere, at ordningen skal ændres på baggrund af rapporten.

"Der er fortsat store udfordringer med integrationen. Forskellen kan også betyde, at kommuner bruger for få penge til området. I så fald skal penge ikke flyttes fra området, men netop bruges til at forbedre integrationen," siger han og fortsætter:

"Forskellen kan også betyde, at kommunerne bruger pengene meget effektiv på området. Det er de to muligheder, der er. Derfor er det vigtigt, at vi ikke sammenligner æbler og pærer, hvis vi ændrer ordningen."

Han frygter desuden, at regeringen vil bruge rapporten som en spareøvelsen. 

Rapporten er en opfølgning på aftale mellem regeringen og Enhedslisten fra 2012 om ændringer af den generelle udligningsordning, hvor kommuner bliver kompenseret for f.eks. mange sociale problemer eller en høj andel af ældre borgere.

S og V bakker op 
Det er især kommuner fra Region Hovedstanden, der mister penge, hvis de - som foreslået i rapporten - flyttes over på bloktilskuddet fra staten til kommuner i stedet for at gå til kommuner med mange indvandrere og efterkommere.

Her vil især socialdemokratiske vestegnskommuner, der generelt har en høj andel af indvandrere og efterkommere, stå som tabere.

Men socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, bakker alligevel op om behovet for ændringer.

"Det er for tidligt at sige noget om de samlede økonomiske konsekvenser. Men ordningen er oplagt at kigge på, hvis der er så stor forskel på indtægter og udgifter. Vi skal hverken skyde under eller over - heller ikke når det handler om at hjælpe kommuner med store integrationsudfordringer," siger han.

Også Venstre, der ikke er med i forliget om udligningsordningen, er klar til at skrue ned for omdelingen til kommuner med mange indvandrere og efterkommere.

"Der skal være sammenhæng mellem tilskud og udgifter," lyder det fra kommunalordfører Jacob Jensen.

Men han er også på linje med rapportens anbefalinger om at ændringer indføres over en årrække.

"Man kan jo ikke klandre kommunerne for at have fået for mange penge. Og når kommunerne har fået fastlagt en økonomisk ramme ud fra det, Christiansborg beslutter,  må ændringerne ske over en årrække," siger Jacob Jensen.

En del af samlet udligningsreform
Ændringer af udligningsordningen som følge af overkompensering af indvandre-tunge kommuner møder også opbakning hos Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen. Han er dog på linje med Finn Sørensen i forhold til, at det kan være et udtryk for, at kommuner ikke bruger nok penge på området.

"Der er store udfordringer med integrationen af indvandrere, som koster mange penge for det danske samfund. Pengene er jo fordelt, fordi der er store behov," siger han.

Som en del af opfølgningen på aftalen om udligningsreformen fra 2012, vil man også kigge på justeringer af den samlede udligningsreform.

"Hvis vi ændrer på ordningen bare uden videre, vil det betyde meget for visse kommunetyper. Derfor er det noget, vi skal se på i sammenhæng med den øvrige udligning mellem kommunerne. I den forbindelse kan der f.eks. også ses nærmere på de forskelle, der kan være i kommunernes udgifter på området, f.eks. på baggrund af socioøkonomiske forhold," skriver Margrethe Vestager og fortsætter:

"På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til den præcise model for en tilpasning. Men det er en mulighed, at udgifterne til de særlige foranstaltninger kunne udlignes som led i det generelle udligningssystem sammen med de øvrige kommunale udgifter, men det kan også fortsat ske i en separat ordning."

Rapporten sendes også i høring hos KL og bliver også lagt på høringsportalen.