Her er den nye folkeskoleaftale

AFTALE: Kortere skoledage for de mindste og flere penge til den understøttende undervisning. Få overblikket over justeringerne af folkeskolereformen. 

Her er initiativerne i den nye justering af folkeskolereformen, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale onsdag har aftalt. 

Kortere skoleuge i indskolingen: Aftalepartierne er enige om at afkorte skoleugen generelt i børnehaveklassen til og med 3. klasse med 90 klokketimer årligt svarende til 2 ¼ klokketime ugentligt inklusive pauser. 

Forenkling og klare rammer for anvendelsen af § 16 b: Den nuværende retstilstand om paragraf 16 b i folkeskoleloven, der giver mulighed for at konvertere understøttende undervisning til to-voksenundervisning, er uklar. Aftalepartierne er enige om at skabe klare rammer for kommuner og skolers brug af bestemmelsen. Konkret er aftalepartierne enige om at gøre det muligt at konvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning inklusive pauser på mellemtrinnet og i udskolingen per klassetrin per uge til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov på den enkelte skole. 

Initiativerne kan være: 

-  To-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling inden for det enkelte klassetrin

- Særlige talentforløb og turboforløb for fagligt dygtige og fagligt svage elever

- Pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse

- Aftalepartierne er samtidig enige om at ophæve den nuværende bestemmelse om, at konverteringen på mellemtrin og i udskolingen kun kan ske i ”helt særlige tilfælde”. Fremadrettet vil alle klasser på mellemtrin og i udskoling have mulighed for at konvertere op til to klokketimers understøttende undervisning inklusive pauser til andre aktiviteter. Dermed vil der ikke længere skulle foreligge en konkret og individuel vurdering for hver enkelt klasse.

- Samtidig gøres muligheden for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 klokketimer ugentligt permanent på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelse typisk foregår, dvs. enten i 7. eller 8. klasse for at gøre plads til konfirmationsforberedelse.

Understøttende undervisning

- Aftalepartierne er enige om, at kvaliteten i den understøttende undervisning skal styrkes, så den kommer til at virke godt og efter hensigten på alle skoler.

- Aftalepartierne er enige om, at skoler skal have mulighed for lave et kvalitetsløft af den understøttende undervisning gennem tilførsel af flere personaleressourcer, det kan både være lærere og pædagoger.

- Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte 128 mio. kr. i 2019, 283 mio. kr. i 2020 og 249 mio. kr. fra 2021 og frem til øget kvalitet i den understøttende undervisning. Kvalitetsløftet af den understøttende undervisning finansieres dels af frigivne midler fra en kortere skoleuge i indskolingen, dels af en ekstraordinær tilførsel på 79 mio. kr. i 2019 og 190 mio. kr. fra 2020 og frem.

Pengene skal bruges på: 

- Færre elever per underviser, to-voksenundervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling mv.

- At øge tiden til planlægning af og opfølgning på den understøttende undervisning.

Prioritering af udvalgte fag

- Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie fra skoleåret 2020/2021.

De ekstra timer skal udmøntes således: 

- 30 fagtimer til tysk eller fransk i 5. klasse, så eleverne samlet set undervises i to lektioner om ugen og får en god sprogstart og et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i tysk eller fransk.

- 30 fagtimer til billedkunst i 6. klasse, hvor der i dag ikke er timer, vil styrke overgangen fra det obligatoriske fag på mellemtrinnet til valgfaget i udskolingen. 

- 30 fagtimer til historie i 9. klasse vil sikre en større tyngde i arbejdet med den dybere og mere komplekse faglighed i faget, som er mulig i udskolingen, samt understøtte, at eleverne er bedre forberedt på prøven i 9. klasse. 

- Aftalepartierne enige om at flytte 30 klokketimers idræt årligt (svarende til en lektion per uge per årgang) fra mellemtrin til udskolingen med henblik på at gøre plads til mere understøttende undervisning på mellemtrinnet. Det vil betyde, at der er 60 klokketimers idræt (svarende til to lektioner per uge per årgang) fra 1. klasse til og med 6. klasse og 90 klokketimers idræt (svarende til tre lektioner per uge per årgang) fra 7. klasse til og med 9. klasse. 

- Aftalepartierne er endvidere enige om at flytte 30 klokketimer årligt (svarende til en lektion per uge per årgang) fra dansk i 3. klasse til 2. klasse med henblik på at gøre plads til mere understøttende undervisning i 3. klasse.

Læseindsats 

- Aftalepartierne er enige om, at der lanceres en treårig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. 

- Aftalepartierne er enige om, at læseindsatsen skydes i gang med et ”Bogens år”, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøger i skolen og i fritiden. Initiativet skal udfoldes sammen med blandt andet Kulturministeriet og andre relevante parter.

- Aftalepartierne er enige om, at læseindsatsen målrettes 1.-9. klassetrin, samt at der afsættes en pulje til formålet på 10 mio. kr. i 2019.

Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen

- Aftalepartierne er enige om at igangsætte et arbejde med at kortlægge, hvordan de faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres ved at temaerne eksempelvis målrettes færre fag.

Færre vikarer og justeret kompetencemålsætning

- Aftalepartierne er enige om, at der igangsættes en undersøgelse, som skal afdække hvilke årsager, der ligger til grund for skolernes brug af vikarer og undersøge skolernes registreringspraksis af vikarforbruget. 

Aftalepartierne erkender dog, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at lykkes med at indfri målsætningen om, at 95 pct. af undervisningen skal varetages af undervisere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i inden 2020 og delmålet om 90 pct. i 2019.

- Aftalepartierne er derfor enige om at udskyde tidspunktet for, hvornår målsætningen om fuld kompetencedækning skal være opfyldt fra 2020 til 2025 og at udskyde delmålet om 90 pct. fra 2019 til 2021. 

Kanonlister og styrket fokus på rigsfællesskab

- Med det udgangspunkt at fastholde kanonlisterne ønsker aftalepartierne derfor at igangsætte en undersøgelse i to dele af kanonlisterne i dansk og historie. 

- Aftalepartierne vil på baggrund af undersøgelsen drøfte, hvorvidt kanonlisterne bringes i spil i undervisningen som forudsat i lovgivningen, samt hvorvidt der er behov for yderligere understøttelse af lærernes brug af kanonlisterne samt behov for udvidelser af de nuværende kanonlister i dansk og historie.

-  Aftalepartierne ønsker, at rigsfællesskabet skal indgå som en obligatorisk del af folkeskolens undervisning. Det skal ske ved en tilføjelse til den eksisterende historiekanon. Aftalepartierne er enige om, at der skal nedsættes en ekspertgruppe til vurdering af, hvilke begivenheder eller nedslag, der kan indgå som kanonpunkt for rigsfællesskabet.

Øget frihed

- Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder. 

- Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelser. 

- Forenkling af elevplanen: Det undervisende personale skal have større frihed til at fokusere på kerneopgaven. Aftalepartierne er enige om, at elevplanen i folkeskolen skal forenkles, og at de eksisterende planer i udskolingen så vidt muligt skal integreres, så tiden bruges på undervisning fremfor registreringer. 

Evaluering af de nationale test: Når evalueringen foreligger, vil aftalepartierne drøfte, om evalueringen giver anledning til justeringer i de nationale test.

Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen

- Forligskredsen er enig om, at aftalen om at løsne bindingerne på Fælles Mål skal være et afsæt til at udvikle en ny praksis i skolen, hvor didaktisk frihed, pædagogisk ekspertise og professionel dømmekraft står centralt.

- Der skal være en lokal dialog mellem det politiske niveau, forvaltningen, skoleledelser og de fagprofessionelle om, hvordan en meningsfuld brug af læringsplatformene kan understøttes.

- Den teknologiske udvikling stiller krav om, at elever bliver rustet til at kunne begå sig i et stadigt mere digitaliseret samfund, og aftalepartierne ønsker, at både lærere og elever skal forstå digital teknologi, så de kan skabe og være kreative med teknologi og forholde sig kritisk til den. 

- Den naturvidenskabelige undervisning skal styrkes.

- De praktiske og musiske fag i folkeskolen skal styrkes. 

- De humanistiske fag er afgørende for elevernes faglige udvikling og dannelse, og er afspejlet i prioriteringen af flere fagtimer til fagene historie og 2. fremmedsprog med aftalen. 

- Aftalepartierne er enige om, at undervisning i seksualitet, rettigheder, normer og grænser mv. er vigtigt i forhold til elevernes udvikling og dannelse. Aftalepartierne vil på baggrund af en undersøgelse drøfte tiltag for at styrke undervisningen. 

 

 

Forrige artikel Dagens overblik: May fik for en gangs skyld flertal, men sejren er skrøbelig Dagens overblik: May fik for en gangs skyld flertal, men sejren er skrøbelig Næste artikel Skoleaftale på plads: Kortere dage, flere fagtimer og ekstra midler Skoleaftale på plads: Kortere dage, flere fagtimer og ekstra midler
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.