Kraka: Vi kan og skal øge produktiviteten

KRONIK: Danmarks produktivitetsvækst er faldet siden 1990’erne, men udviklingen kan vendes. Implementér produktivitetskommissions gode råd, skriver Regitze Wandsøe-Isaksen og Kristian Binderup fra Kraka. 

Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Kristian Binderup
Økonomer i Kraka

Danmark følger med de fleste andre vestlige lande produktivitetsmæssigt. Det viser en ny Kraka-analyse.

Men Danmark har ligesom de øvrige vestlige lande oplevet en opbremsning i produktivitetsvæksten. Det er derfor fortsat relevant at gennemføre produktivitetsforbedrende tiltag.

Der synes at være bred politisk enighed blandt de normalt regeringsbærende partier om, at Danmark bør satse på at forbedre produktiviteten og værdiskabelsen.

For eksempel har den nuværende regering lagt op til at gennemføre produktivitetsfremmende tiltag, der skal øge BNP med 35 milliarder kroner i 2025. Tilsvarende har Socialdemokratiet foreslået en række konkrete initiativer til at hæve produktiviteten i deres vækstudspil.

Men hvordan står det til med produktiviteten i Danmark i dag?

Den gennemsnitlige årlige vækst i den danske timeproduktivitet er faldet fra godt to procent i 1990’erne til knap en procent i den forløbne del af 2010’erne.

Ikke et særskilt dansk problem
Det betyder imidlertid ikke, at Danmark har et særskilt produktivitetsproblem. Danmark har et højt produktivitetsniveau, og opbremsningen i den danske produktivitetsvækst er en del af en generel tendens i de lande, som vi normalt sammenligner os med – for eksempel Sverige, Frankrig, Tyskland og USA.

Dette kan være en konsekvens af, at efterspørgslen i højere grad vender sig mod serviceydelser, hvor produktivitetsvæksten er lavere.

Men Holland og Belgien har et højere timeproduktivitetsniveau end de øvrige lande. Det er et åbent spørgsmål, om Holland og Belgiens høje niveau skyldes særlige forhold som for eksempel geografisk placering eller befolkningstæthed, som ikke umiddelbart kan overføres til Danmark. Eller om landene faktisk kan tjene som inspiration for Danmark.

Ud over Danmarks produktivitet er indkomst fra udlandsformuen afgørende for, hvor meget danskerne kan forbruge og investere.

Danmark ligger i top internationalt set med hensyn til indkomst fra udlandsformuen, hvilket skyldes to forhold.

For det første har Danmark vendt en betydelig udlandsgæld i 90’erne og midten af 00’erne til en endnu større udlandsformue, som i 2016 udgjorde cirka 1.100 milliarder kroner.

Opbygningen af den danske nettoudlandsformue skyldes blandt andet udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne i løbet af 90’erne, som var med til at øge den private bruttoopsparing – og at den demografiske udvikling har været med os i form af, at store årgange har nærmet sig pensionsalderen og derfor har sparet meget op.

Stadig behov for fokus på produktivitet
Fremadrettet, når de store årgange trækker sig ud af arbejdsmarkedet og bliver afløst af mindre årgange, vil demografien dog være med til at reducere opsparingen.

For det andet er Danmark blevet lidt bedre til at forrente udlandsformuen, mens udlandet får en lavere forrentning af investeringer i Danmark. Frem til 2005 fik udlændinge med investeringer i Danmark en højere forrentning end danskere med investeringer i udlandet. Danmark havde dermed et negativt merafkast. Siden 2005 har Danmark haft et positivt merafkast, som i dag er et af de højeste merafkast ved at investere i udlandet.

Danmark ligger således godt placeret i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med angående produktiviteten og indkomst fra udlandsformuen. Men ikke desto mindre er væksten i vores produktivitet stadigvæk faldet siden 90’erne.

De danske politikere bør derfor ikke slippe blikket fra tiltag, der kan øge produktiviteten.

Man kunne jo starte med mange af de gode råd, som produktivitetskommission fremlagde, som endnu ikke er blevet implementeret.

Forrige artikel Filosof Kai Sørlander om Lars Larsen vs. Lars Seier Christensen Filosof Kai Sørlander om Lars Larsen vs. Lars Seier Christensen Næste artikel Politikerne forurener vores sprog Politikerne forurener vores sprog
Holstein: Ellemanns reelle styrke bliver testet om få dage

Holstein: Ellemanns reelle styrke bliver testet om få dage

NY FORMAND: Jakob Ellemann-Jensen kan være godt tilfreds oven på lørdagens ekstraordinære landsmøde. Den nye V-formands vigtigste opgave bliver nu at aflive fløjkrigene, vurderer Altingets politiske kommentator.