Kraka: Vi kan og skal øge produktiviteten

KRONIK: Danmarks produktivitetsvækst er faldet siden 1990’erne, men udviklingen kan vendes. Implementér produktivitetskommissions gode råd, skriver Regitze Wandsøe-Isaksen og Kristian Binderup fra Kraka. 

Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Kristian Binderup
Økonomer i Kraka

Danmark følger med de fleste andre vestlige lande produktivitetsmæssigt. Det viser en ny Kraka-analyse.

Men Danmark har ligesom de øvrige vestlige lande oplevet en opbremsning i produktivitetsvæksten. Det er derfor fortsat relevant at gennemføre produktivitetsforbedrende tiltag.

Der synes at være bred politisk enighed blandt de normalt regeringsbærende partier om, at Danmark bør satse på at forbedre produktiviteten og værdiskabelsen.

For eksempel har den nuværende regering lagt op til at gennemføre produktivitetsfremmende tiltag, der skal øge BNP med 35 milliarder kroner i 2025. Tilsvarende har Socialdemokratiet foreslået en række konkrete initiativer til at hæve produktiviteten i deres vækstudspil.

Men hvordan står det til med produktiviteten i Danmark i dag?

Den gennemsnitlige årlige vækst i den danske timeproduktivitet er faldet fra godt to procent i 1990’erne til knap en procent i den forløbne del af 2010’erne.

Ikke et særskilt dansk problem
Det betyder imidlertid ikke, at Danmark har et særskilt produktivitetsproblem. Danmark har et højt produktivitetsniveau, og opbremsningen i den danske produktivitetsvækst er en del af en generel tendens i de lande, som vi normalt sammenligner os med – for eksempel Sverige, Frankrig, Tyskland og USA.

Dette kan være en konsekvens af, at efterspørgslen i højere grad vender sig mod serviceydelser, hvor produktivitetsvæksten er lavere.

Men Holland og Belgien har et højere timeproduktivitetsniveau end de øvrige lande. Det er et åbent spørgsmål, om Holland og Belgiens høje niveau skyldes særlige forhold som for eksempel geografisk placering eller befolkningstæthed, som ikke umiddelbart kan overføres til Danmark. Eller om landene faktisk kan tjene som inspiration for Danmark.

Ud over Danmarks produktivitet er indkomst fra udlandsformuen afgørende for, hvor meget danskerne kan forbruge og investere.

Danmark ligger i top internationalt set med hensyn til indkomst fra udlandsformuen, hvilket skyldes to forhold.

For det første har Danmark vendt en betydelig udlandsgæld i 90’erne og midten af 00’erne til en endnu større udlandsformue, som i 2016 udgjorde cirka 1.100 milliarder kroner.

Opbygningen af den danske nettoudlandsformue skyldes blandt andet udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne i løbet af 90’erne, som var med til at øge den private bruttoopsparing – og at den demografiske udvikling har været med os i form af, at store årgange har nærmet sig pensionsalderen og derfor har sparet meget op.

Stadig behov for fokus på produktivitet
Fremadrettet, når de store årgange trækker sig ud af arbejdsmarkedet og bliver afløst af mindre årgange, vil demografien dog være med til at reducere opsparingen.

For det andet er Danmark blevet lidt bedre til at forrente udlandsformuen, mens udlandet får en lavere forrentning af investeringer i Danmark. Frem til 2005 fik udlændinge med investeringer i Danmark en højere forrentning end danskere med investeringer i udlandet. Danmark havde dermed et negativt merafkast. Siden 2005 har Danmark haft et positivt merafkast, som i dag er et af de højeste merafkast ved at investere i udlandet.

Danmark ligger således godt placeret i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med angående produktiviteten og indkomst fra udlandsformuen. Men ikke desto mindre er væksten i vores produktivitet stadigvæk faldet siden 90’erne.

De danske politikere bør derfor ikke slippe blikket fra tiltag, der kan øge produktiviteten.

Man kunne jo starte med mange af de gode råd, som produktivitetskommission fremlagde, som endnu ikke er blevet implementeret.

Forrige artikel Filosof Kai Sørlander om Lars Larsen vs. Lars Seier Christensen Filosof Kai Sørlander om Lars Larsen vs. Lars Seier Christensen Næste artikel Politikerne forurener vores sprog Politikerne forurener vores sprog
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Skandaløs ringe artikel der alene kan have vildledning til formål

    Måske interessant læsning for de frelste KRAKA folk i Politiken i dag:

    "Efter møde med pensionskasse: Skatteunddragelse kommer i mange forklædninger"

    En historie om hvorfor de private pensionsordninger forarmer ikke blot fattige lande men også fattige folk i rige lande.

    De private pensionsordninger har altid været noget giftigt stads. Det burde Kraka folkene have fortalt og dokumenteret hvorfor.

    I alt væsentligt kan siges at det meste som præsenteres i denne artikel er falsk. Stort set det modsatte er solid og bæredygtig økonomi.

    Skandaløs ringe artikel der alene kan have vildledning til formål.

  • Anmeld

    J.Larsen

    der er grænser....

    og det er ikke landegrænser, som jeg mener men der er en grænse for hor meget man kan producere med kvalitet, hvis det skal være kvalitet, der er, tilsyneladende ingen der har spurgt sig selv om man ikke er ved at have nået grænsen for hvor meget man kan producere...det forekommer ellers at ligge lige for, skulle jeg mene. En anden grund som, KRAKA og hele den politisk korrekte presse, under ingen omstændigheder vil nævne som en ulig årsag til denne faldende vækst, er den massive import af folk fra den Anatolske højslette, samt folk fra Mellemøsten samt Afghanistan, Somalia m.m folk som ikke just brillierer med høj beskæftigelseprocent og ej heller ditto moral. Med dårlig uddannelse kommer der et dårligt resultat og med den udvikling KRAKA og lignende plæderer for så er det indlysende at vi ku har set begyndelsen og skulle nogen tro det er slemt, så vent til at EU kommer og sparker stolen væk under økonomien, idet de syd Europæiske lande i den grad har set sig lune på den formue de Nord Europæiske lande har samlet så de 1100 mia kr forsvinder hurtigt når syd Europa skal understøttes....

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    KRAKA ligner DF

    Forstået på den måde, at uanset hvad, så er der ikke noget , der er godt nok til at tilfredsstille de neoliberales grådighed i Politiken-klonen KRAKA.
    I art. opremses alt det de går godt her i landet, og det er ikke småting: Vi har meget produktivitet, vi har et stort beløb til gode i udlande, arbejdsløs-heden er lav, kreditvurderingerne er tårnhøj, og her DK i den absolut øverste elite osv. osv. Og alligevel er det ikke godt nok.
    Ligheden med DF består i, at uanset hvor mange stramninger, og uanset hvor meget Støjberg gør for at chikanerer "de fremmede", og uanset hvor mange gange loven skærpes, så bliver DF aldrig tilfredse, men vil hele tiden have mer og mer og mer.
    KRAKA (aka CEPOS ligth) og DF er som de forkælede børn henne i sandkassen, der skriger på slik hele tiden.
    Gu' ved der er så tossede, at de betaler KRAKA for den slags banalyser?
    Og gu' ved hvorfor Altinget trykker den gang hø?