Kraka: Klassekammeraterne er afgørende for dit barns fremtid

KOMMENTAR: Asymmetriske "klassekammerateffekter" betyder, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund kan øge den samlede indkomst, skriver Kraka.

Af Jens Hauch, Kristine Vasiljeva, Kristian Binderup Jørgensen og Mikael Andersen
Tænketanken Kraka

Ofte står politikere over for valget, om de skal prioritere mere samlet velstand eller en mere lige økonomisk fordeling. Hvis der opnås en mere jævn fordeling af børn på tværs af skoler mht. deres socioøkonomiske baggrund, kan det faktisk både give mere lige livschancer for børn med forskellig social baggrund og øge den samlede velstand.

En netop offentliggjort Kraka-Deloitte-analyse påviser, at klassekammeraternes baggrund påvirker den enkelte grundskoleelev, mindst 20 år efter at vedkommende har afsluttet sin skolegang. Det er første gang, man har målt de langsigtede konsekvenser af at gå i skole med børn med forskellig socioøkonomisk baggrund. Analysen er gennemført inden for rammerne af Small Great Nation-initiativet mellem Kraka og Deloitte, hvor vi undersøger, hvordan Danmarks fremtidige vækst, velfærd og sammenhængskraft kan sikres.

Analysen er baseret på tilfældig variation i elevsammensætningen på den enkelte skole fra år til år. Der er således ikke tale om den umiddelbare sammenhæng, som kommer af, at ressourcestærke forældre bosætter sig sammen med andre ressourcestærke familier, og samtidig præsterer deres børn bedre. Der er derimod tale om, at der på hver enkelt skole er en lille naturlig variation i elevsammensætningen ift. elevernes socioøkonomiske baggrund og andelen med ikke-vestligt statsborgerskab fra år til år, som vi netop anvender til at vurdere effekten af klassekammeraterne.

I analysen finder vi betydelige effekter af klassekammeraterne. Når klassekammeraternes forventede indkomst stiger med 1 procent, stiger den enkelte elevs egen forventede indkomst i gennemsnit med 0,15 procent. Klassekammeraternes forventede indkomst er et mål for, hvor ressourcestærke de er, og er blandt andet baseret på deres forældres uddannelse og indkomst. Den gennemsnitlige klassekammerateffekt svarer til, at en elev, som starter i en middeldårlig klasse, får 4-5 procent lavere indkomst, end hvis hun var startet i en middelgod klasse. Det svarer til cirka 750.000 kroner lavere indkomst i løbet af livet for en person med en gennemsnitlig indkomst.

Men hvorfor er det vigtigt at være bevidst om, hvordan børn påvirker hinanden i skolen? For det første har klassekammerateffekter store fordelingsmæssige konsekvenser, når ressourcestærke familier i højere og højere grad bor sammen med andre ressourcestærke familier.

Den geografiske adskillelse mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier medfører, at børn af ressourcesvage forældre ikke får de samme chancer for at udnytte deres potentiale som børn af ressourcestærke forældre. Det skyldes, at de i højere grad omgås andre ressourcesvage børn og således oplever flere negative klasekammerateffekter i form af mere uro i klasselokalet, manglende vidensdeling og dårligere rollemodeller. Det indskrænker den sociale mobilitet. 

Derudover er klassekammerateffekterne dobbelt så store for børn af forældre med de mindste indkomster som for børn med af forældre med gennemsnitlige indkomster, mens der ikke er klare tegn på, at børn af forældre med de største indkomster påvirkes af klassekammeraterne. Det er ikke overraskende: Man kan forvente, at forældre med en stærk socioøkonomisk baggrund bruger flere ressourcer på, at deres børn præsterer godt i skolen og får en solid uddannelse efterfølgende, og det kan modvirke nogle af de potentielt negative klassekammerateffekter.

De asymmetriske klassekammerateffekter betyder, at en mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund kan øge den samlede indkomst. Analysens resultater indikerer, at der vil være en samlet gevinst på op til 11 milliarder kroner ved en helt lige fordeling, hvilket skyldes, at en mere blandet elevsammensætning medfører en betydelig gevinst for de ressourcesvage elever, mens der kun er en lille omkostning for de ressourcestærke elever.

En helt jævn fordeling af eleverne er næppe et realistisk scenarie pga. befolkningens bopælspræferencer, frit skolevalg og vanskeligheder forbundet med transport af elever. Det ændrer dog ikke på, at klassekammerateffekterne kan bruges som en rettesnor i forhold til prioritering af ressourcer og indsatser i uddannelsessystemet til at fremme social mobilitet.

Forrige artikel David Trads: Hvorfor spreder Elbæk og Østergaard fake news? David Trads: Hvorfor spreder Elbæk og Østergaard fake news? Næste artikel Jarl Cordua: Rød blok har mistillid til sin leder Jarl Cordua: Rød blok har mistillid til sin leder
  • Anmeld

    Christian X

    Og derfor

    er muslimske migranter i klasserne = flere danske børn i privatskoler

    Uanset hvor mange mia. der hældes i integration, vil det ikke lykkedes alkymisterne at blande vand og ethanol ordentligt sammen.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Uvederhæftig undersøgelse, giv dem skolepengene tilbage.

    En sådan undersøgelse der ikke definerer "socioøkonomiske baggrund" til andet end indkomst og uddannelseslængde hos forældrene er ganske værdiløs og forældet, når et af de største problemer for Folkeskolens funktion i dag er blevet den Islamiske religion og dens medlemmer.

    De Islamtro er jo i dag det segment der isoleret set udgør den største enkeltudfordring for Folkeskolens muligheder for at tilbyde et godt fundament for alle elever. Alene deres segregerende spiseregler ødelægger jo det fælles løftende fællesskab der efterlyses, og deres kultursociologiske præference for indbyrdes klandannelse afskærer dem fra at indgå i det efterlyste fælles projekt.

    Derudover kan denne undersøgelse vel også karakteriseres som et opkog på Ritt Bjerregårds politik om at "det ikke alle kan lære skal ingen lære."

    Eller med andre ord: Undersøgerne ser hellere at vi er økonomisk ligestillede og lige dumme, frem for at vi har forskellig indkomst og har en intelligentsia der kan føre samfundet til stadig højere fælles velfærd, og med råd til at sikre de mindre egnede et rimeligt højt velfærdsniveau.

    Lighed er og bliver kun opnåeligt hvis vi samtidig beslutter at være lige dumme. Den lære fra Lenins Sovjet burde vel snart være trængt ind overalt, man altså fortsat ikke hos tænketanken Kraka og hos Jens Hauch, Kristine Vasiljeva, Kristian Binderup Jørgensen og Mikael Andersen.

    Disse fire herre burde have deres skolepenge tilbage.

    .

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Tja....

    Da jeg i sin tid læste psykologi og vi arbejdede med statistik, var den stående vits:
    "I Sverige har man lavet undersøgelser der viser, at hvis man som cyklist vil undgå at blive kørt ned, så skal man drikke kaffe eller øl, medens man cykler.
    Ingen er nemlig jfr statistikken blevet kørt ned medens de drak kaffe / øl."
    Tja. Statistik kan bruges og vinkles til meget.
    Anvendes statistisk materiale adskilt fra faglig viden og erfaring på det givne område, er tallene værdiløse og ubrugelige.
    I ovenstående mangler jeg bl.a. oplysninger om, hvem, der har bestilt undersøgelsen samt repræsentationen i udvælgelsen af og antallet af forespurgte. Uden disse oplysninger er en vurdering af ovenstående undersøgelses validitet ikke mulig.
    Allerede H.C.Andersen og Henrik Pontoppidan og deres samtid beskæftigede sig i 1800tallet indgående med "arv og miljø".
    At miljøet omkring et barn har indflydelse på udviklingsmuligheder er selvsagt. Men lige så indlysende er det, at barnets egne ressourcer/ kompetencer / intelligenser er væsentlige faktorer.
    I den forbindelse er det nærliggende at henvise til den amerikanske psykolog, Howard Gardner og hans teorier om menneskets 9 forskellige intelligensområder. Det er teorier, der i praksis er fundamentale og anvendes i såvel pædagogik og didaktik som i psykologien.
    ....
    Får vi uddybende oplysninger til brug for vurderingen af ovenstående undersøgelsers validitet?