Kommentar af 
Kristian Hegaard

Kristian Hegaard: Vil Mette Frederiksen virkelig ofre borgernes tryghed for at bevare magten?

Med frygt skal valg vindes. Det er det indtryk, man får, efter at regeringen har præsenteret en bandepakke med strafskærpelser renset for faglig viden og ekspertanbefalinger, skriver Kristian Hegaard.

Bandepakken blev præsenteret i fornem kulisse på Marienborg med fire ministre, skriver Kristian Hegaard.
Bandepakken blev præsenteret i fornem kulisse på Marienborg med fire ministre, skriver Kristian Hegaard.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kristian Hegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For to uger siden kunne Justitsministeriet offentliggøre en ny tryghedsundersøgelse på sin hjemmeside. "Trygheden stiger i Danmark", lød overskriften.

Tirsdag i denne uge præsenterede regeringen så en ny bandepakke, der skal "bekæmpe utrygheden". Altså den utryghed som er tilsyndeladende er faldet. Hvilket paradoks. Og at bandepakker indeholder højere straf er lige så forudsigeligt, som at solen står op.

Men nytter det?

Normalt baseres politik på eksperter og faglighed. Økonomisk politik baseres på anbefalinger fra økonomiske vismænd. Sundhedspolitik baseres på sundhedsfaglig viden og ekspertudvalg. Klimapolitik baseres på beregninger i CO2-reduktion. Så hvor er inddragelsen af eksperter og faglighed, når det kommer til bandepakker og retspolitik?

De fleste af os har set Olsen Banden. Filmene indledes med, at Egon Olsen har udstået en straf. Under sit fængselsophold har Egon Olsen fået en ny genial plan, som præsenteres for Benny og Keld. Hvad ville der ske, hvis Egon Olsen fik en længere straf? Mon han ville afholde sig helt fra kriminalitet eller blot få længere tid til at lægge en endnu mere genial og udspekuleret plan? Jeg tror på det sidste.

Pressemødet havde i høj grad karakter af politisk kommunikation. En kommunikation til frygten i stedet for fornuften

Kristian Hegaard

Flere eksperter har de seneste dage forklaret, at fængsler er optimale steder for rekruttering af kriminelle og planlægning af kriminalitet. Samtidig er der slet ikke plads i landets fængsler. Belægningsgraden er i øjeblikket højere end antallet af pladser. Derfor foreslog regeringen for et år siden, at flere skulle prøveløslades.

Nu foreslår regeringen så strafskærpelser som del af en større bandepakke, der også omfatter forebyggende tiltag, der dog ikke har fået så meget opmærksomhed.

Bandepakken blev præsenteret i fornem kulisse på Marienborg med fire ministre. Undervejs skulle vi også høre lidt om Rwanda, arbejdspligt og Konservatives forslag om topskattelettelser.

På pressemødet blev det sagt, at "tålmodigheden med bandekriminalitet er opbrugt". Jeg forestiller mig ikke, at der i befolkningen har været hverken accept eller tålmodighed med bandekriminalitet. Med andre ord havde pressemødet i høj grad karakter af politisk kommunikation. En kommunikation til frygten i stedet for fornuften. Med frygt skal valg vindes, får man indtrykket af.

Som argument for strafskærpelser blev fremhævet en forfærdelig sag, hvor en ung mand blev udsat for et vilkårligt og hensynsløst overfald på vej hjem fra byen. Forbrydelsen gav seks måneders fængsel. Og når man hører om den sag, kan jeg sagtens forstå, man synes, at seks måneders fængsel er en lille straf.

Læs også

Hvert år afsiges tusindvis af domme med straf. Strafniveauet generelt kan derfor ikke udledes af en enkelt dom. Flere undersøgelser har tidligere vist, at får en dommer og en gennemsnitsdansker den samme sag i hånden, vil befolkningen ofte dømme mildere end dommeren.

Med andre ord kan man finde både sager, hvor straffen opfattes for hård og for lav. Derfor bør man være påpasselig med at lovgive ud fra enkelte sager. Når en strafferamme hæves, er der kun få eksempler på, at den efterfølgende sænkes igen. Der kan sagtens være behov for strafskærpelser visse steder, men det bør ske på et bredere grundlag end en enkelt sag.

Mette Frederiksen (S) oplyste også på pressemødet, at der er mange steder i Storkøbenhavn, hun ikke tør færdes. Det er alvorlige ord om et stort område i Danmark. Det kan endda øge utrygheden i befolkningen, når befolkningen hører, at ikke engang statsministeren føler sig tryg. Hvor det præcist er, blev vi ikke klogere på. Men mon ikke statsministerens PET-vagter nok skal skabe tryghed og sikkerhed alle steder, hun færdes.

Jeg er sikker på, der er steder med utryghed i Danmark. Det kan også være individuelt, hvornår der opleves tryghed og utryghed. Men skal vi ikke være konkrete og faktuelle i debatten om tryghed?

Vi må også forstå på Mette Frederiksen, at der er et stort mørketal for kriminalitet, der ikke anmeldes. Her blev hun heller ikke konkret. Til gengæld viser Justitsministeriets offerundersøgelse fra april det modsatte – nemlig at antallet af anmeldelser er steget. Det samme viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvorfor er automatreaktionen altid højere straffe? Måske kan Egon Olsen resocialiseres til at bruge sine kompetencer fra den geniale plan andre steder

Kristian Hegaard

I den forbindelse har flere medier fremhævet et citat fra statsministeren til en debat på Folkemødet i år, hvor hun sagde: "En ny tendens er jo, at man kan stille sig op og sige ting, som er forkerte, uden der sker noget. Helt omkostningsfrit kan man bare påstå noget om andre mennesker. Og det bliver trykt i avisen. Journalisterne gengiver det. Der er ingen, der ligesom siger: hov, er det rigtigt, det du siger?"

Det store spørgsmål er derfor, om kriminalitet skal bekæmpes med mavefornemmelser, eller om vi skal have is i maven og lytte til eksperterne.

Justitsministeriet har ellers en del forskning på området. Eksempelvis en undersøgelse om effekten af strafskærpelser fra 2016. I den og andre undersøgelser konkluderes dog, at strafskærpelser ikke har effekt. En enkelt undtagelse er, når det kommer til færdselsovertrædelser, hvor strafskærpelse synes at have præventiv effekt. Så hvorfor er automatreaktionen altid højere straffe?

Løsningerne er forskellige. Måske kan Egon Olsen resocialiseres til at bruge sine kompetencer fra den geniale plan andre steder.

Nogle bandemedlemmer er villige til at indgå i exit-programmer for at komme væk fra deres kriminelle miljø. For unge mennesker i udsatte miljøer kan lommepengeprojekter forebygge, at de ender i en kriminel løbebane.

Bekæmpelse af kriminalitet er en kerneopgave i et frit og trygt samfund, men lad os bruge fornuften i stedet for frygten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Kristian Hegaard

Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, fhv. MF (R)
cand.jur. (Københavns Uni. 2019)

0:000:00