Kristian Hegaard: Vil Mette Frederiksen virkelig ofre borgernes tryghed for at bevare magten?

Hvert år afsiges tusindvis af domme med straf. Strafniveauet generelt kan derfor ikke udledes af en enkelt dom. Flere undersøgelser har tidligere vist, at får en dommer og en gennemsnitsdansker den samme sag i hånden, vil befolkningen ofte dømme mildere end dommeren.

Med andre ord kan man finde både sager, hvor straffen opfattes for hård og for lav. Derfor bør man være påpasselig med at lovgive ud fra enkelte sager. Når en strafferamme hæves, er der kun få eksempler på, at den efterfølgende sænkes igen. Der kan sagtens være behov for strafskærpelser visse steder, men det bør ske på et bredere grundlag end en enkelt sag.

Mette Frederiksen (S) oplyste også på pressemødet, at der er mange steder i Storkøbenhavn, hun ikke tør færdes. Det er alvorlige ord om et stort område i Danmark. Det kan endda øge utrygheden i befolkningen, når befolkningen hører, at ikke engang statsministeren føler sig tryg. Hvor det præcist er, blev vi ikke klogere på. Men mon ikke statsministerens PET-vagter nok skal skabe tryghed og sikkerhed alle steder, hun færdes.

Jeg er sikker på, der er steder med utryghed i Danmark. Det kan også være individuelt, hvornår der opleves tryghed og utryghed. Men skal vi ikke være konkrete og faktuelle i debatten om tryghed?

Vi må også forstå på Mette Frederiksen, at der er et stort mørketal for kriminalitet, der ikke anmeldes. Her blev hun heller ikke konkret. Til gengæld viser Justitsministeriets offerundersøgelse fra april det modsatte – nemlig at antallet af anmeldelser er steget. Det samme viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvorfor er automatreaktionen altid højere straffe? Måske kan Egon Olsen resocialiseres til at bruge sine kompetencer fra den geniale plan andre steder

Kristian Hegaard

I den forbindelse har flere medier fremhævet et citat fra statsministeren til en debat på Folkemødet i år, hvor hun sagde: "En ny tendens er jo, at man kan stille sig op og sige ting, som er forkerte, uden der sker noget. Helt omkostningsfrit kan man bare påstå noget om andre mennesker. Og det bliver trykt i avisen. Journalisterne gengiver det. Der er ingen, der ligesom siger: hov, er det rigtigt, det du siger?"

Det store spørgsmål er derfor, om kriminalitet skal bekæmpes med mavefornemmelser, eller om vi skal have is i maven og lytte til eksperterne.

Justitsministeriet har ellers en del forskning på området. Eksempelvis en undersøgelse om effekten af strafskærpelser fra 2016. I den og andre undersøgelser konkluderes dog, at strafskærpelser ikke har effekt. En enkelt undtagelse er, når det kommer til færdselsovertrædelser, hvor strafskærpelse synes at have præventiv effekt. Så hvorfor er automatreaktionen altid højere straffe?

Løsningerne er forskellige. Måske kan Egon Olsen resocialiseres til at bruge sine kompetencer fra den geniale plan andre steder.

Nogle bandemedlemmer er villige til at indgå i exit-programmer for at komme væk fra deres kriminelle miljø. For unge mennesker i udsatte miljøer kan lommepengeprojekter forebygge, at de ender i en kriminel løbebane.

Bekæmpelse af kriminalitet er en kerneopgave i et frit og trygt samfund, men lad os bruge fornuften i stedet for frygten.