Eksperter hælder regeringens forslag om hårde straffe ned ad brættet: Vores viden er slet ikke sat i spil

Regeringens ønske om at fokusere på højere straffe vækker skepsis hos eksperter. ”Vores viden om, hvad der skaber tryghed, er slet ikke sat i spil. Der bliver kun trykket på sanktionsknappen,” lyder det fra Line Lerche Mørck, professor i forebyggelse af bandeinvolvering og radikalisering på Aarhus Universitet.

Statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Mathias Tesfaye (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) præsenterede tirsdag et nyt bandeudspil på et pressemøde på Marienborg. Det møder kritik af to eksperter.<br><br>
Statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Mathias Tesfaye (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) præsenterede tirsdag et nyt bandeudspil på et pressemøde på Marienborg. Det møder kritik af to eksperter.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Regeringens ønske om at øge trygheden og komme kriminaliteten til livs ved at skrue op for straffene strider imod forskningen.

Sådan lyder det fra to af landets førende eksperter indenfor kriminalitet og forebyggelse, efter statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Mattias Tesfaye (S) tirsdag præsenterede et nyt bandeudspil på Marienborg. Her er højere straffe for ydmygelsesvold, knivoverfald og våbenlagre en del af udspillet.

”Vi ved fra forskningen, at det at sidde længere tid i fængsel ikke er med til at afskrække dig eller forebygge mere kriminalitet. Tværtimod er risikoen for, at du får et kriminelt netværk, og at du begynder at tænke i kriminelle baner virkelig stor," siger Line Lerche Mørck. Hun er professor i forebyggelse af bandeinvolvering og radikalisering ved Aarhus Universitet.

Linda Kjær Minke, professor ved Syddansk Universitet og medlem af Det Kriminalpræventive Råd, supplerer:

"Hovedparten af undersøgelser om hårdere straffe - blandt andet fra Justitsministeriets forskningskontor, hvor de har kigget på straffe for vold, voldtægt og uagtsomt manddrab - viser, at det ikke har nogen positiv indflydelse på risikoen for at falde tilbage i kriminalitet," siger hun.

Forebyggelse bør være øverst på dagsordenen

Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede på pressemødet behovet for en retsreform, hvor der bliver idømt hårdere straffe.

"Der er brug for at skærpe straffen for den personfarlige kriminalitet," sagde hun.

Men det er en forfejlet tilgang, mener Line Lerche Mørck.

Det er i stedet vigtigere at prioritere flere midler til forebyggelse og igangsætte forebyggende initiativer, mener hun.

”Vores viden om, hvad der skaber tryghed, er slet ikke sat i spil. Der bliver kun trykket på sanktionsknappen," siger Line Lerche Mørck og uddyber:

”Vi har ikke brug for en pakke, som kun skruer på straffe og giver milliarder til et nyt fængsel og flere fængselsbetjente. Vi skal prioritere det forebyggende arbejde og de faggrupper, som kan være med til at resocialisere."

Det er Linda Kjær Minke enig i:

"Jeg vil opfordre regeringen til at sætte forebyggelse øverst på dagsordenen og sikre, at de unge får en tilknytning til samfundet, så man undgår, at de fra en tidlig alder bliver involveret i kriminalitet."

Justitsminister Mattias Tesfaye tror på resocialisering, men mener i øjeblikket ikke, at der er tid nok til at tænke på det.

"Straffe virker jo for gerningsmanden i den forstand, at han er i spjældet i stedet for på gaden. Jeg tror også på resocialisering. Jeg kan jo se, at det virker. Vores udfordring er, at når der er for få betjente i fængslerne, så er der ikke tid til resocialisering," sagde han lørdag i et interview med Berlingske.

Historisk lav ungdomskriminalitet

Det er langt fra første gang, at diskussionen om højere straffe har været oppe at vende blandt politikerne på Christiansborg.

Det er den fjerde bandepakke, de danske politikere præsenterer med initiativer, der skal styrke den nationale indsats mod bandekriminalitet.

Line Lerche Mørck undrer sig over, at regeringen netop nu præsenterer en bandepakke, når kriminaliteten ikke er blevet værre. Faktisk er det lige modsat, påpeger hun.

"Der er historisk lav ungdomskriminalitet, viser forskningen. Og Rigspolitiets årlige tal viser, at antallet af registrerede bande-rockermedlemmer har ligget på cirka 1100 til 1300 de seneste fire år. Tidligere har antallet været højere. Så samlet set er der ikke kommet flere," bemærker hun.

Læs også

Lommepengejobs nytter

De to eksperter roser til gengæld et forebyggende initiativ i regeringens udspil. Den lægger op til, at kommunerne skal tilbyde lommepengejobs til unge i alderen 13-17 år.

"Forslaget lyder i et forebyggelsesperspektiv rigtig fornuftigt. Det, at de unge både får nogle økonomiske midler, og at de får udfyldt deres fritid med nogle fornuftige aktiviteter," siger Linda Kjær Minke.

Forskning viser nemlig, at unge nemt kan blive rekrutteret til bandemiljøer, hvis der er et økonomisk incitament, og de ikke har nogle fornuftige fritidsaktiviteter, forklarer hun. 

Line Lerche Mørck er enig, men understreger, at lommepengejobs ikke kan stå for sig selv.

”Det er et meget vigtigt og væsentligt tiltag, som vi har set i forskningen have en effekt. Men det skal også hænge sammen med andre fællesskabsskabende tilbud,” siger Line Lerche Mørck.

Og det kræver, at der afsættes penge til kommunerne, hvis det skal blive en succes, pointerer hun og undrer sig samtidig over, at der ikke er afsat penge til forebyggende initiativer.

 ”Men jeg kan ikke se, at der i udspillet er afsat penge til det forebyggende. Det er der, hvor kommunerne kan komme i klemme. I kommunerne sidder de og vender hver eneste femøre, og det er virkelig svært, hvis man skal prioritere noget andet mindre," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion