Teaterchef: Et omstridt racisme-essay har udløst vrede mod DR. Det vidner om en alvorlig læsekrise

En forfatter- og scenekunstkollega er i øjeblikket lagt for had. Det kan ingen være bekendt.
Kristeligt Dagblad og enkelte politikere kritiserer, at DR's medarbejdere har læst et bestemt essay som en del af deres forberedelse til at lave doku-dramaet 'Slave af Danmark' om den danske kolonihistorie og slavegørelse af mennesker.
Kritikken er hadefuld og kommer fra mennesker, der normalt hævder at forsvare ytringsfriheden, og derfor også burde værdsætte, at essayet findes og bliver diskuteret.
Jeg vil anbefale at læse essayet som et litterært værk. Det betjener sig af virkemidler. Det er en provokerende tekst, ja, og jeg'et, der taler, er vred.
Det er hun, fordi hun er nødt til at skubbe kraftigt til den, der læser. Essayet kommer omkring svære emner som blinde vinkler og strukturel racisme.
Teksten skal læses som kunst
Det er tydeligt i denne debat, at mange har svært ved at anerkende, at disse forhold eksisterer. Essayet er en virkelig god tekst. Med tryk på tekst!
Det ville være så skønt, hvis litterære værker kunne være en del af den offentlige samtale uden at blive spændt for polariseringens vogne.
Liv Helm
Teaterchef
Den skal læses med det fulde kunstneriske aftryk, den sætter i læseren. Teksten rykker ved os. Vi er muligvis uenige. Og den er oplagt at læse for alle – især hvis man er ved at fortælle en historie om racialisering af mennesker, som i DR's tilfælde.
Det er en fremragende idé at læse essayet som oplæg til en workshop om blinde vinkler i historiefortælling. Jeg er sikker på, at den har kunnet få deltagerne på banen med tanker og holdninger. Kritikken vidner om en kæmpe læsekrise i det her land.
Brug for nuancer i den offentlige samtale
Det ville være så skønt, hvis litterære værker kunne være en del af den offentlige samtale uden at blive spændt for polariseringens vogne.
Vi har brug for kunstens ambivalens, nuancer og provokationer i den verden, vi lever i.
Hvis kritikken fortsætter, håber jeg, at DR og kulturministeren Jakob Engel-Schmidt med flere vil stå fast og bidrage til at nuancere. Og mit håb på den lange bane er, at kunstnere og medier vil gøre alt for at nuancere den ekstremt hårde offentlige samtale, som mere og mere hersker.
(Jeg har udeladt navn på forfatter og titel på essay efter ønske fra forfatteren selv, der for hvert opslag, hvor hun bliver nævnt, modtager yderligere hadbeskeder)
Første afsnit af DR's dramadokumentar 'Slave af Danmark' sendes søndag 2. marts.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede

















































