Kronik: Når teknokrater glemmer, hvad demokrati betyder

Af Isabella Arendt

Næstformand i Kristendemokraterne

I bogen “Tæm Eliten” argumenteres for, at der skal være et borgerting, som med tvang skal ansætte borgere som politikere baseret på statistik. Det er teknokrati af værste skuffe at ville styre et land ud fra uddannelse, køn og alder. Demokrati er styring baseret på holdninger og værdier uden at skele til disse udefrakommende faktorer.

Jeg kan forstå på debatten om bogen, at forfatterne ikke mener, at Folketinget er folkeligt nok. Der er for mange akademikere valgt. Det er åbenbart at problem, at der ikke er nok faglærte på tinge. Og det er et problem, at de få valgte faglærte har sværere ved at begå sig end akademikerne.

Forfatterne vil - velmenende - give magten tilbage til folket. Men magt er ikke noget, som vi skal vente på at forskere og teknokrater giver os.

Isabella Arendt
Næstformand i Kristendemokraterne

Der er tre ting helt galt med argumentet – foruden det faktum, at meget få mennesker bryder sig om at blive tvunget til et job!

For det første: Der er intet job, som man uden træning kan mestre første dag. Har man som for eksempel elektriker aldrig arbejdet med politik før, er det ikke mærkeligt, at det tager nogle måneder, før man kan finde sin vej på Christiansborg.

Luk ørene, når forskere og teknokrater vil reducere jer til jeres køn, alder eller uddannelse. I er mere end det!

Isabella Arendt

Har man som jurist arbejdet med politik gennem en femårig uddannelse – så har man nok lidt nemmere ved juraen på borgen. Det er ikke underligt!

Som statskundskaber og forsker kan jeg heller ikke sætte nye vinduer i uden træning som tømrer. Jeg kan ikke undervise en 1. klasse uden træning som lærer, og jeg kan helt sikkert ikke tage en blodprøve uden adskillige forsøgsøvelse og en meget øm arm!

At styre et land er altså – ligesom alt andet – noget, som man bliver bedre til gennem træning, flid og interesse. Og den træning, flid og interesse er noget, som netop folkevalgte politikere har.

For det andet: At gå til angreb på akademikere i Folketinget er et slag i ansigtet på demokratiet! Som ung politiker (og akademiker) får jeg ofte at vide, at jeg burde have et “rigtigt arbejde”, før jeg træder ind i politik på fuld tid. Hvad folk måske ikke tænker over, er, at de fortæller mig og mange andre ambitiøse, engagerede unge, at vi ikke må gå efter vores drømme og interesser. I stedet skal jeg åbenbart først søge arbejde i en virksomhed, som jeg ikke er uddannet til at arbejde i – og så skal jeg arbejde der i en “passende” periode med et job, jeg ikke brænder for – førend jeg må gå efter drømmen om at gøre en forskel i politik i Danmark. Det er ikke ligefrem en besked, som får flere unge til at gå efter politisk indflydelse!

Derudover er der ingen af os, som har alle erfaringer fra start. 

Løsningen er ikke, at politik skal afgøres af teknokrati og statistik. Løsningen er, at politikerne lytter, og at borgerne har lyst til at fortælle. Kun gennem dialog kan vi lære af hinanden. Og netop her findes det levende demokrati.

For det tredje: Forfatterne vil – velmenende – give magten tilbage til folket. Men magt er ikke noget, som vi skal vente på, at forskere og teknokrater giver os. Magt er noget, man tager. Hvis folket er træt af politikerne, så stil op selv. Tag ansvar for samfundet, og deltag i debatten. Med saglige argumenter og en respektfuld dialog kan man faktisk gøre en stor forskel. Partiet Alternativet er et godt eksempel på, hvordan utilfredse borgere kan blive til en social bevægelse, som til sidst ender med mandater ved magtens tinder. Hvis de kan – så kan alle andre også! Når folket selv tager magten, så kaldes det et demokrati.

Jeg ved godt, at ikke alle har ressourcerne til at deltage aktivt selv, og det har jeg fuld forståelse for. Derfor har vi allerede idag muligheden for at stemme på nogle, som stiller deres tid og evner til rådighed for demokratiet. Så kære forfattere, som vil have mere magt og færre akademikere i folketinget. Vi får de politikere, som vi stemmer på. Det fik jeg sagt til en vælger ved valget i 2015. Hun kom stormende hen til mig på gågaden i Århus og var arrig over, at der ikke var nok kvinder i Folketinget. Efter at have lyttet til hendes beklagelser og argumenter tillod jeg mig at spørge, hvem hun så ville stemme på. Stemmen gik til Nikolai Wammen. Som sagt, vi får de politikere, vi stemmer på.

Så i stedet for teknokrati, tvang og statistik har vi brug for engagerede politikere, som drømmer om et bedre Danmark og vil kæmpe for deres sag. Så til alle jer unge, som måske læser med her, har ambitioner om en plads i Folketinget, og som derfor gerne vil uddanne jer inden for samfund og politik, vil jeg sige: Gør det! Gå efter jeres drøm. Kæmp for, hvad I tror på. Og skab et bedre i morgen. Og luk så ørene, når udemokratiske forskere påstår, at I skal have “et rigtigt job” først. I skal arbejde med det, som I er gode til og brænder for – ikke hvad andre fortæller jer, er et “rigtigt job”. Og luk ørene, når forskere og teknokrater vil reducere jer til jeres køn, alder eller uddannelse. I er mere end det!

Når jeg går til valg næste gang til Folketinget, så er det rigtigt, at jeg er både ung, hvid, kvinde, akademiker, kristen, fra middelklassen, jyde og heteroseksuel. Men jeg håber og tror på, at vælgerne kan se forbi alt dette og vil stemme på mig eller vælge mig fra for mine holdninger. Det er holdninger og værdier, som skal styre i et demokrati. Ikke statistik!