Margrete Auken: Uden gennemsigtighed bliver EU et dødt demokrati

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

'EU har svigtet,' 'EU er truet,' 'EU magter ikke de problemer der tårner sig op,' 'Er det snart slut?' Sangen har lydt før, men bør ikke derfor ignoreres. Det er svært at forestille sig samarbejdet fungere videre hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne, biodiversitetskrisen, den voksende ulighed landene imellem og internt, skatteunddragelserne, flygtninge- og migrationsstrømme og her i de seneste år: Angrebene på retsstaten i flere medlemslande.

Nu føjer pandemier sig til trussellisten – som givetvis er længere hvis vi ser godt efter. Hver for sig er udfordringerne alarmerende, men de fleste af dem er også forbundne og skal håndteres derefter.

Den 'løsning' flere lande griber til, er nationalstaten. Grænser lukkes, statslederne taler udelukkende til og om sine egne (her 'danskerne'), et inkluderende 'vi,' knap nok 'befolkningen,' høres sjældent, endnu sjældnere et der rækker ud over egne grænser europæisk – og globalt. 'Verdensmålene' er blevet knaphulspynt, EU noget man kan give skylden for fejl, svigt og bøvl.

EU skal repareres
Men stadigvæk gælder det hvad min afdøde bror Svend Auken sagde: ’Hvis man er til cirkus, er EU det eneste telt i byen’. Selvom teltet sine steder er vakkelvornt, har mærkelige lapper og endda huller, er det hvad vi har. Og der bør være politisk råstyrke til at reparere det. Det er både nødvendigt og muligt.

Selvom vi for længst har puljet vores suverænitet med de øvrige medlemslandes, er der ingen udsigt til en forbundsstat så langt øjet rækker. Dertil er nationalstaterne for veletablerede. Som det er sagt: Man laver ikke omelet af hårdkogte æg.

Der er selvsagt ingen garanti for at EU’s borgere gennem valg og deltagelse i den offentlige debat så når frem til løsninger der bringer EU flot af vanskelighederne. Men uden et levende demokrati har vi ingen chance.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Men man bør stadig udvikle EU's demokrati så borgerne kan få øje på deres indflydelse. Demokratiet er det eneste holdbare byggemateriale vi har. Og en europæisk fælles-suverænitet må være demokratisk forankret ligesom den nationale hvis den skal virke.

Heldigvis er EU-traktaten ikke så ufleksibel at man ikke kan reparere nogle af de grimme huller. De såkaldte passereller giver mulighed for også at håndtere udenrigspolitik og transnational skattepolitik uden at det nødvendigvis kræver enstemmighed og dermed kan blokeres af vrangvillige lande.

Lige nu er det svært, passerellen er vist kun brugt en enkelt gang. Men hvis EU’s medlemslande ønsker at redde EU ud af de værste lammelser, kan vigtige forbedringer laves uden langvarige og besværlige traktatændringer.

EU er for lukket
I dag mangler viljen til at handle sammen på EU-niveau. Parlamentet er ganske vist aktivt, og opmuntrende initiativer fra Tyskland og Frankrig lige nu kan være tegn på at vi kommer tættere på den fælles beslutningsproces. Men regeringerne er fortsat nationalt selvoptagede og Kommissionen forsigtig. Kan EU’s demokrati overhovedet bruges?

Borgerne som flest aner knap hvordan EU's demokrati virker. Trods stigende deltagelse ved EP-valg, vil det overraske mange at det reelt betyder noget. De stirrer ind i en sump af lobbyisme og en bureaukratisk labyrint af beslutningsgange.