Debat

Margrete Auken: Uden gennemsigtighed bliver EU et dødt demokrati

KRONIK: Den udbredte EU-skepsis får medlemslandene til at lukke sig om sig selv. Løsningen er at øge gennemsigtigheden og få borgerne til at indse, de reelt har indflydelse på Unionens beslutninger, skriver Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet.

Rådets lukkethed betyder, at regeringerne kan skjule deres&nbsp;medansvar for alle vedtagelser. Således kan de selv gå fri, når EU-beslutninger kritiseres af borgerne, skriver Margrete Auken.&nbsp;<br>
Rådets lukkethed betyder, at regeringerne kan skjule deres medansvar for alle vedtagelser. Således kan de selv gå fri, når EU-beslutninger kritiseres af borgerne, skriver Margrete Auken. 
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

'EU har svigtet,' 'EU er truet,' 'EU magter ikke de problemer der tårner sig op,' 'Er det snart slut?' Sangen har lydt før, men bør ikke derfor ignoreres. Det er svært at forestille sig samarbejdet fungere videre hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne, biodiversitetskrisen, den voksende ulighed landene imellem og internt, skatteunddragelserne, flygtninge- og migrationsstrømme og her i de seneste år: Angrebene på retsstaten i flere medlemslande.

Nu føjer pandemier sig til trussellisten – som givetvis er længere hvis vi ser godt efter. Hver for sig er udfordringerne alarmerende, men de fleste af dem er også forbundne og skal håndteres derefter.

Den 'løsning' flere lande griber til, er nationalstaten. Grænser lukkes, statslederne taler udelukkende til og om sine egne (her 'danskerne'), et inkluderende 'vi,' knap nok 'befolkningen,' høres sjældent, endnu sjældnere et der rækker ud over egne grænser europæisk – og globalt. 'Verdensmålene' er blevet knaphulspynt, EU noget man kan give skylden for fejl, svigt og bøvl.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

EU skal repareres
Men stadigvæk gælder det hvad min afdøde bror Svend Auken sagde: ’Hvis man er til cirkus, er EU det eneste telt i byen’. Selvom teltet sine steder er vakkelvornt, har mærkelige lapper og endda huller, er det hvad vi har. Og der bør være politisk råstyrke til at reparere det. Det er både nødvendigt og muligt.

Selvom vi for længst har puljet vores suverænitet med de øvrige medlemslandes, er der ingen udsigt til en forbundsstat så langt øjet rækker. Dertil er nationalstaterne for veletablerede. Som det er sagt: Man laver ikke omelet af hårdkogte æg.

Der er selvsagt ingen garanti for at EU’s borgere gennem valg og deltagelse i den offentlige debat så når frem til løsninger der bringer EU flot af vanskelighederne. Men uden et levende demokrati har vi ingen chance.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Men man bør stadig udvikle EU's demokrati så borgerne kan få øje på deres indflydelse. Demokratiet er det eneste holdbare byggemateriale vi har. Og en europæisk fælles-suverænitet må være demokratisk forankret ligesom den nationale hvis den skal virke.

Heldigvis er EU-traktaten ikke så ufleksibel at man ikke kan reparere nogle af de grimme huller. De såkaldte passereller giver mulighed for også at håndtere udenrigspolitik og transnational skattepolitik uden at det nødvendigvis kræver enstemmighed og dermed kan blokeres af vrangvillige lande.

Lige nu er det svært, passerellen er vist kun brugt en enkelt gang. Men hvis EU’s medlemslande ønsker at redde EU ud af de værste lammelser, kan vigtige forbedringer laves uden langvarige og besværlige traktatændringer.

EU er for lukket
I dag mangler viljen til at handle sammen på EU-niveau. Parlamentet er ganske vist aktivt, og opmuntrende initiativer fra Tyskland og Frankrig lige nu kan være tegn på at vi kommer tættere på den fælles beslutningsproces. Men regeringerne er fortsat nationalt selvoptagede og Kommissionen forsigtig. Kan EU’s demokrati overhovedet bruges?

Borgerne som flest aner knap hvordan EU's demokrati virker. Trods stigende deltagelse ved EP-valg, vil det overraske mange at det reelt betyder noget. De stirrer ind i en sump af lobbyisme og en bureaukratisk labyrint af beslutningsgange.

EU’s demokratiske underskud er ingen kliché. Det er der, og det er slemt. Afgørende vedtagelser der angår os alle, sker på EU-niveau. Og de beslutningsansvarlige er folkevalgte, i parlamentet såvel som Rådet. Men når regeringernes arbejde ikke kan følges af hverken nationale parlamenter eller presse og dermed borgerne, fortoner parlamentets rolle sig også.

Kommissionen er ikke valgt og har ikke stemmeret. Den har dog initiativretten og pligten til at sikre overholdelse af EU's love, men når den er passiv og svag som den nuværende i alarmerende grad tegner til at blive, går det helt galt. Lukketheden om Rådets arbejde er skurken i EU’s demokratiske underskud.

Borgerne har ret til at vide mere
Parlamentets arbejde med lovgivning sker åbent, plenar- og udvalgsmøder bliver streamet og tolket til alle sprogene. Selvfølgelig er der også lukkede forhandlingsrum, men efterfølgende er det muligt at se hvem der har sagt og stemt hvad og været med i hvilke kompromiser.

Rådets beslutningsproces derimod er utilgængelig. Regeringskontorerne arbejder stadigvæk som var EU et mellemstatsligt samarbejde ligesom FN og Europarådet. Men de er altså del af et integreret lovgivningsarbejde.

Og faktisk har borgerne ret til at kunne følge med. I EU-traktaten står der i artikel et: ’beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt’. Og i artikel ti: ’Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv’.

I maj 2018 fremlagde EU's ombudsmand, Emily O'Reilly, en specialrapport der umisforståeligt kritiserede Rådets lukkethed. Arbejdsgrupper og komiteer hvor væsentlige beslutninger reelt træffes, er oftest utilgængelige, referaterne oplyser ikke hvilken national delegation der sagde og stemte hvad. Det er diplomater der laver arbejdet, ikke fagministeriernes medarbejdere. Og diplomater skyr åbenhed og især indblanding fra parlamenter og presse.

Det eneste telt i byen
Regeringerne slipper således af sted med at skjule at de selv har medansvar for alle vedtagelser. Er der problemer på hjemmefronten, får EU skylden. 'Brussels-bashing' kaldes det. Europaparlamentet gav ombudsmandens rapport bred støtte i januar 2019.

Først når der er åbenhed om dagsordener og efterfølgende brugbare referater fra relevante organer, kan borgerne stille deres valgte til ansvar. Det kræver naturligvis at politikerne selv vænner sig til at tale om EU-politik så alle der vil, kan følge med og deltage i demokratiet som lovet i traktaten.

Der er selvsagt ingen garanti for at EU's borgere gennem valg og deltagelse i den offentlige debat så når frem til løsninger der bringer EU flot af vanskelighederne. Men uden et levende demokrati har vi ingen chance. Og uanset hvad: er man til cirkus, er EU stadigvæk det eneste telt i byen.

Indlægget er undtagelsesvis kommateret, som skribenten ønsker.

Dokumentation

70 år efter: En ny erklæring for Europas fremtid

I anledning af 70-året for Schuman-erklæringen, som blev kimen til det EU, vi kender i dag, har EU-Kommissionen og Altinget bedt en række toneangivende danske stemmer om at komme med deres personlige bud på, hvordan en Schuman-erklæring anno 2020 kan lyde.

I lyset af de verdensomspændende forandringer – ikke mindst, men heller ikke kun, som følge af corona-pandemien – mener vi, at tiden er moden til at begynde at overveje, hvordan fremtidens europæiske samarbejde og dets plads i en ny verdensorden bør se ud.

Vi har bedt forfatterne om at overveje, hvordan vi kan ruste EU til at håndtere ikke bare de velkendte udfordringer, vi allerede stod over for, før coronakrisen ramte, men også det betragtelige økonomiske, sociale og politiske genopbygningsarbejde, som bliver nødvendigt i kølvandet på krisen. Kan vi fortsætte som før? Skal vi ændre retning? Eller skal vi måske noget helt andet end det EU, vi kender?

I de kommende uger vil du her på Altinget kunne læse en række danskeres bud på en ny Schuman-erklæring. I panelet er blandt andre Per Øhrgaard, Carsten Jensen, Morten Messerschmidt, Bo Lidegaard, Margrete Auken, Marlene Wind, Uffe Østergaard og Jens-Peter Bonde.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emily O’Reilly

Den Europæiske Ombudsmand

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Svend Auken

MF (S), fhv. miljøminister, Folketingets 1. næstformand, Formand for Europaudvalget
Cand.scient.pol.









0:000:00