LA: Socialdemokratiet har ikke rettet op på det, kommunalreformen ødelagde for udsatte

Socialdemokratiet slipper ikke

Det var en borgerlig regering, der bar ansvaret for reformen. Det skal vi turde sige klart.

Man troede, at kommunerne kunne løfte opgaven. Men virkeligheden har vist, at det specialiserede socialområde ikke bare kan presses ned i 98 kommunale kasser og stadig være specialiseret.

Men Socialdemokratiet slipper ikke. De har haft magten i store dele af den periode, hvor problemerne er vokset sig åbenlyse.

Kommunalreformen ødelagde ikke alt. Men den svækkede specialiseringen på et område, hvor den er afgørende.

Katrine Daugaard (LA)
Socialordfører

De har talt om velfærd, nærhed og tryghed, men de har ikke leveret det nødvendige opgør med kommunelotteriet, forråelsen og manglen på lovmedholdelighed.

Tallene er brutale. På voksenhandicapområdet blev 40,4 procent af de påklagede sager omgjort i 2024. Året før var tallet 37 procent. På børnehandicapområdet var omgørelsesprocenten 48,9 procent i 2024.

Det betyder, at næsten hver anden påklagede børnehandicapsag blev ændret, ophævet eller sendt tilbage til kommunen.

Og problemet stopper ikke ved de sager, borgerne klager over. Da Ankestyrelsen i Handicapsagsbarometret kiggede på ikke-påklagede sager om tabt arbejdsfortjeneste, fandt de retlige mangler i 54 procent af sagerne.

I 48 procent ville afgørelsen være blevet hjemvist, ændret eller ophævet, hvis borgeren havde klaget.

Advarselslamperne har blinket

Fejlene ligger altså ikke kun i klagesystemet. De ligger ude i kommunernes almindelige sagsbehandling.

Det er ikke småfejl. Det er ikke papirnusseri. Det er familier, der må bruge måneder og år på at få den hjælp, de allerede har ret til.

Samtidig lever mennesker med handicap i et kommunelotteri. På voksenområdet varierer de gennemsnitlige udgifter til sociale indsatser fra 7.300 til 21.100 kroner per indbygger, mens variationen på børn- og ungeområdet går fra 7.300 til 39.600 kroner per indbygger.

Og det værste er næsten, at advarselslamperne har blinket igen og igen.

Når næsten hver anden påklagede børnehandicapsag ender med omgørelse, er systemet ikke bare presset. Det er sygt.

Katrine Daugaard (LA)
Socialordfører

Rigsrevisionen har nu tre gange rettet alvorlig kritik mod fundamentet under socialområdet, uden at Mette Frederiksen og co. har fået styr på problemerne.

Først kom kritikken af forvaltningen af handicapområdet, hvor Rigsrevisionen vurderede, at ministeriets tilsyn havde været utilfredsstillende — med risiko for, at borgere med handicap ikke får den hjælp, de har ret til.

Så kom kritikken af Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet, som Rigsrevisionen vurderede, var utilfredsstillende, præget af lange sagsbehandlingstider, mangelfuld dokumentation og svag opfølgning.

Og nu står vi så med endnu en sønderlemmende beretning: Kommunerne overholder ikke lovens krav i 69 procent af de undersøgte anbringelsessager, og Social- og Boligministeriets indsats for at få kommunerne til at følge loven vurderes som meget utilfredsstillende.

Det er Socialdemokratiets ansvar. Ikke fordi de skabte hele problemet, men fordi de har haft rigeligt med tid til at rette op.

Hold øje med pengene

I Liberal Alliance har vi politikken, der kan gøre noget ved det.

For det første vil vi skabe gennemsigtighed i kommunernes økonomi og regnskaber. I dag bruger vi flere penge på socialområdet, uden at vide nok om, hvad pengene går til, hvad der virker, og hvorfor udgifterne stiger.

Derfor skal kommunernes regnskaber underlægges bindende nationale krav, ekstern uvildig revision og mere ensartet regnskabspraksis. Det vil gøre det muligt at sammenligne kommunerne reelt og se, hvor pengene forsvinder hen.

For det andet vil vi hæve kvaliteten i de sociale indsatser. Socialpolitik må ikke kun handle om aktivitet, paragraffer og udgiftsstyring. Den skal handle om, hvorvidt borgerens liv faktisk bliver bedre.

Alt for mange tror stadig, at liberal socialpolitik handler om at spare. Det gør den ikke.

Katrine Daugaard (LA)
Socialordfører

Derfor skal der være fokus på mål, progression, evaluering og viden om effekten af indsatserne. Vi skal stoppe med at gentage indsatser, der ikke virker.

For det tredje vil vi give Tilbudsportalen en reel overhaling. Borgere, pårørende og kommuner skal kunne sammenligne tilbud på pris, kvalitet, sygefravær, personaleomsætning, APV, økonomi og faglighed. I dag er markedet alt for uigennemsigtigt. Det gør det svært at vælge rigtigt.

For det fjerde vil vi samle socialtilsynene under én uafhængig statslig ledelse. I dag ligger socialtilsynene kommunalt forankret, og der er for store forskelle på praksis.

Tilsyn skal ikke afhænge af lokal kultur, lokale relationer eller forsigtighed. Det skal være ensartet, fagligt stærkt og uafhængigt.

For det femte vil vi styrke retssikkerheden. Kommuner skal ikke bare kunne træffe forkerte afgørelser igen og igen uden konsekvens.

Derfor foreslår vi, at kommunerne skal betale statens udgifter ved sagsbehandling af omgjorte sager. Vi foreslår også, at kommuner skal betale borgeren en bod for alvorlige lovbrud.

For dyrt til kommunen

Når lovbrud ikke koster noget, bliver lovbrud for let en del af driften — især når det økonomisk kan betale sig at bryde loven.

For det sjette vil vi lukke hullerne for dem, der udnytter socialområdet. Timebaserede ydelser, vikarvirksomheder og enkeltmandsløsninger må ikke være socialområdets vilde vesten.

Socialområdet har i årevis været behandlet som en udgiftspost. Det er et værdighedsområde.

Katrine Daugaard (LA)
Socialordfører

Leverandører skal godkendes, der skal føres tilsyn, og kommunerne skal sikre attester, kompetencer og ordentlige vilkår.

For det syvende vil vi samle specialiseringen bedre. De dyreste og mest komplekse sager bør ikke ligge alene hos den enkelte kommune, hvor én sag kan vælte budgettet og skabe et økonomisk pres for at vælge den billigste løsning frem for den rigtige.

Store dele af handicapområdet og de særligt dyre enkeltsager bør håndteres mere centralt og tættere på sundhedsområdet, så vi får mere faglighed og mere ensartet hjælp.

Det er kernen: Mere faglighed. Mere gennemsigtighed. Mere uafhængigt tilsyn. Mere retssikkerhed. Mindre kommunelotteri.

Liberal socialpolitik handler ikke om at spare 

Men vi må også være ærlige om én ting: Vi i Liberal Alliance har ikke været gode nok til at fortælle befolkningen om vores socialpolitik.

Alt for mange tror stadig, at liberal socialpolitik handler om at spare. Det gør den ikke.

Den handler om at insistere på, at pengene skal bruges på det, der virker.

At borgeren skal have ret, når borgeren har ret. At systemet skal stå til ansvar. Og at udsatte mennesker ikke skal være kastebold mellem kommunale budgetter, uklare regler og tilfældig lokal praksis.

Socialområdet har i årevis været behandlet som en udgiftspost. Det er et værdighedsområde.

Kommunalreformen ødelagde ikke alt. Men den svækkede specialiseringen på et område, hvor den er afgørende. Socialdemokratiet har ikke haft modet til at rette grundlæggende op. Og imens betaler handicappede, udsatte og deres familier prisen.

Det er på tide at sige det, som det er: Når næsten hver anden påklagede børnehandicapsag ender med omgørelse, er systemet ikke bare presset. Det er sygt.

Når hjælpen afhænger af postnummer, er rettighederne ikke reelle. Og når staten ved det, men ikke handler hårdt nok, er det ikke længere en fejl. Så er det et politisk svigt.