Forbrugslånsselskab: Bankerne føler sig truet af den digitale lånesucces

Af Jacob Andersen
Direktør for Creamfinance, der er medlem af Digitale Långivere

Jeg vil for en sjælden gangs skyld starte med at takke de bankansattes forbund, Finansforbundet. Tak, for at de i et debatindlæg her på Altinget  8. december anerkender, at "alle kan få brug for et forbrugslån".

Men takken stopper så også der. For i debatindlægget fra Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, og Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, angriber de igen udbyderne i markedet med en række udokumenterede påstande.

Den første handler om, at der udbydes "uigennemsigtige lån uden ordentlig rådgivning og kreditvurdering."

Påstanden bliver ikke dokumenteret. Måske fordi den hurtigt kan skydes ned. 

Vi og andre digitale långivere følger lovens og Forbrugsombudsmandens anvisninger for, hvordan lån skal udbydes, og der er sket klare forbedringer, siden en ny lov om skærpet regulering af forbrugslånsvirksomheder trådte i kraft 1. juli 2019. 

Det helt overordnede spørgsmål er derfor, om vi ønsker vi, at lånemarkedet skal følge med den digitale udvikling til gavn for forbrugeren. Eller ønsker vi status quo uden den øgede kundeservice og overskuelighed, som de digitale produkter kan tilbyde?

Jacob Andersen
Direktør for Creamfinance

Jeg ser heller ikke dokumentation for, at vi ikke yder ordentlig vejledning. Tværtimod kan man på Trustpilot konstatere, at vores kunder over en bred kam er godt tilfredse.

Sparker en åben døren ind
Budolfsen og Jelsøe vil have, at det skal være ”umisforståeligt klart og tydeligt, hvad lånet koster i kroner og ører”. 

Hvor er dokumentationen for, at det ikke allerede er sådan? Det står i loven, og går man ind på vores side, vivus.dk, zaplo.dk eller andre digitale långivere, ser man hurtigt, at den følges. Slutteligt taler Budolfsen og Jelsøe om mangel på ordentlig kreditvurdering. 

Igen udokumenteret og igen et område, hvor forbrugslånsselskaberne i høj grad har ændret praksis til det bedre som følge af loven fra 1. juli. Vi har ingen interesse i at låne til folk, der ikke kan betale tilbage. 

Vi har længe foreslået en etablering af et nationalt gældsoverblik, som skal give forbrugeren mere gennemsigtighed, give os bedre kreditvurderinger samt give et hurtigt og effektivt redskab til gældsrådgivere.

Derfor er det som at sparke en åben dør ind, når Finansforbundet taler om ovenstående. 

Man skal i stedet se debatten mellem udbydere af mindre kortfristede digitale forbrugslån og bankerne i et større perspektiv.

Et marked til gavn for forbrugerne
De lån, Creamfinance og andre digitale udbydere repræsenterer, er et eksempel på den digitale transformation, vi ser overalt i vores samfund. 

Services rykkes ind i den digitale verden og bringer nye muligheder for forbrugeren med sig. Typisk øger det tilgængeligheden, kundeservicen og gør det lettere at finde præcis det produkt, man ønsker.

Vi er de første, der for alvor har rykket lånemarkedet ind i den digitale verden. Tilbage står bankerne, der føler sig truet af denne disruption og forsøger at bekæmpe udviklingen. 

Det helt overordnede spørgsmål er derfor, om vi ønsker vi, at lånemarkedet skal følge med den digitale udvikling til gavn for forbrugeren. Eller ønsker vi status quo uden den øgede kundeservice og overskuelighed, som de digitale produkter kan tilbyde?

Vi anerkender, at den digitale transformation også bringer udfordringer med sig, især i begyndelsen, hvor alt er nyt. Men det er præcis derfor, vores brancheforening eksisterer.

Det er for at modne branchen, skabe klare retningslinjer og arbejde for ordentlig information til forbrugerne.