Læs afgørelsen: Her er hovedargumenterne for dommen over Støjberg

Forhenværende udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg er blevet kendt skyldig i Rigsretten og idømmes 60 dages ubetinget fængsel. Få overblik over hovedargumenterne for dommen her.

Placeholder image
Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, afsiger dom i sagen mod den tidligere udlændige og integrationsminister, Inger Støjberg, der idømmes 60 dages ubetinget fængsel. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tidligere udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg er fundet skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedsloven - og straffen er fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage. Der står klart, efter Rigsretten mandag afsagde dom.

Få overblik over de centrale elementer i dommen her. 

Læs hele dommen

Læs hele Rigsrettens dom over Inger Støjberg her.

Hvad var Støjberg tiltalt for?

Inger Støjberg var tiltalt for at overtræde ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1 ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen fra 10. februar 2016 og indtil senest 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet - hvor mindst den ene part var under 18 år - i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Hvad blev dommen?

25 ud af 26 af dommerne i Rigsretten fandt, at det var bevist, at Inger Støjberg 10. februar 2016 besluttede, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, således at alle asylsøgende ægtefæller og samlevende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år, skulle adskilles og indkvarteres separat på hver sit asylcenter.

Beslutningen betød, at Udlændingestyrelsen i perioden fra 10. februar til 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, som var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Dermed havde Inger Støjberg altså handlet i strid med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.

Rigsrettens dommere

Rigsrettens dommere blev udgjort af 13 højesteretsdommere og 13 dommere valgt af Folketinget.

De deltagende højesteretsdommere er: Thomas Rørdam (rettens formand), Poul Dahl Jensen (næstformand), Jens Peter Christensen, Henrik Waaben, Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen.

Dommerne, der er valgt af Folketinget, er: Erik Christensen, Jacob Mchangama, Pia Gjellerup, Karoly Németh, Klaus Bach Trads, Christian Langballe, Kirsten Brosbøl, Gert Eg, Anne Grete Holmsgaard, Ingelise Bech Hansen, Keld Holm, Karen J. Klint og Karen Rønde.

En dommer stemte for at frifinde Inger Støjberg. 

Se også formanden for Rigsretten, Thomas Rørdam, læse dommen og begrundelsen op her.

Hvad blev straffen?

Straffen til Inger Støjberg blev fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage.

I forhold til straffastsættelsen fandt et flertal på 15 dommere, at Inger Støjberg skulle idømmes en ubetinget fængselsstraf. Af flertallets 15 dommere stemte ti dommere for at fastsætte straffen til fængsel i tre måneder, og fem dommere stemte for fængsel i 60 dage.

Blandt de resterende 11 dommere stemte ni dommere for at fastsætte straffen til betinget fængsel i 60 dage, en dommer stemte for bødestraf, og en dommer stemte for strafbortfald.

Hvad var hovedargumenterne for dommen?

Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, fremhævede seks hovedargumenter for dommen over Inger Støjberg. Det er de argumenter, som flertallet af Rigsrettens dommere har lagt vægt på, da de konkluderede, at det var Inger Støjbergs beslutning, at Udlændingestyrelsen, uden undtagelse, skulle adskille alle asylparrene, som det var beskrevet i en pressemeddelelse, der blev udsendt 10. februar 2016.

  1. Pressemeddelelsens ordlyd
    "Ordlyden af pressemeddelelsen af 10. februar 2016 er det første, og det er det eneste skriftlige, der blev sendt til Udlændingestyrelsen. Pressemeddelelsen kan kun forstås sådan, at alle par - det vil sige også par med børn og par, der allerede var indkvarteret sammen - straks og uden mulighed for undtagelser skulle adskilles på hvert sit asylcenter."
  2. Telefonsamtaler med Udlændingestyrelsen
    "Pressemeddelelsen blev fulgt op af Line Skytte Mørk Hansens telefonsamtaler om eftermiddagen 10. februar, hvor hun instruerede Udlændingestyrelsen i at administrere efter pressemeddelelsen og i at gå i gang med at adskille parrene med det samme. Her ligger flertallet i dommerne i Rigsretten således forklaringerne fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen til grund og ikke Line Skytte Mørk Hansens forklaring."
  3. Mail til operatørerne
    "Efter Line Skytte Mørk Hansens instruks i telefonsamtalerne gav Udlændingestyrelsen i en mail operatørerne besked om, hvad beslutningen fra Inger Støjberg betød. Operatørerne fik at vide, at beslutningen betød, at ingen mindreårig fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever, uanset fælles børn, og at der også skulle ske adskillelse i aktuelle sager, hvor en mindreårig var indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. Mailen til operatørerne blev også sendt til Line Skytte Mørk Hansen, og hun videresendte mailen til en bedre kreds i ministeriet, blandt andre Uffe Toudal Pedersen. Ingen i ministeriet reagerede på mailen."
  4. Inger Støjbergs udtalelser til TV 2 News
    "Under de interviews, Inger Støjberg gav til TV 2 News i umiddelbar forlængelse af udsendelsen af pressemeddelelsen, udtalte hun gentagne gange, at alle par, hvor den ene var mindreårig, ville blive adskilt ­- også hvis de havde børn, og uanset hvor stor aldersforskel der var. Det vil sige udtalelser svarende til indholdet af pressemeddelelsen."
  5. Svar på folketingsspørgsmål
    "Da Inger Støjberg 24. februar 2016 besvarede et folketingsspørgsmål fra Naser Khader, var det også pressemeddelelsens ordning, hun redegjorde for, og som hun altså her over for Folketinget oplyste, at hun havde bestemt, at der skulle administreres efter. I svaret redegøres der også for, hvad Udlændingestyrelsen faktisk har gjort, nemlig at et par var blevet afskilt, og at de resterende ville blive adskilt."
  6. Forsætlig overtrædelse af loven
    "Det var først under samråd seks 15. marts, at Inger Støjberg efter betydeligt pres fra embedsmændene i ministeriet oplyste, at der i helt særlige tilfælde ville ske adskilt indkvartering, for eksempel hvis et par var blevet gift i Danmark ved kongebrev. Det er dernæst flertallets opfattelse, at den nye indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, som Inger Støjberg besluttede straks at iværksætte, var ulovlig. Det var den, fordi den gik ud på, at Udlændingestyrelsen ikke skulle foretage en konkret og individuel vurdering af de enkelte sager. Den ulovlige sagsbehandling, som Udlændingestyrelsen iværksatte, var en følge af Inger Støjbergs beslutning om straks at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser.
    Ulovligheden varede, indtil Jesper Gori sendte en mail 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen. Med denne mail fremgik det nu, at indkvartering skulle ske på en sådan måde, at det var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt. Det er baggrunden for, at der ikke er domfældt for tiden efter 18. marts 2016. Under den ulovlige sagsbehandling i tiden fra 10. februar til 18. marts blev 18 par adskilt. Inger Støjbergs beslutning havde ikke bare den konsekvens, at der i disse 18 tilfælde skete en ulovlig sagsbehandling, men også, at der blev adskilt par, som slet ikke lovligt kunne have været adskilt. Det er der i hvert fald tre eksempler på.
    Flertallet af Rigsrettens dommere er nået frem til, at Inger Støjberg forsætligt har overtrådt ministeransvarlighedslovens § 5 stk. 1 ved at iværksætte og fastholde den ulovlige administration. Hun blev af sine embedsmænd advaret om, at en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelse ville være ulovlig. Ved at beslutte, at der skulle gælde en ordning uden mulighed for undtagelser, og at ordningen skulle iværksættes straks, så måtte Inger Støjberg indse, at hun kortsluttede processen med en konkret og individuel vurdering baseret på en tilstrækkelig sagsoplysning. Endvidere accepterede hun muligheden for, at der faktisk ville ske adskillelser i strid med de berørte pars ret til familieliv."

Læs hele dommen her, og se blandt andet, hvorfor Inger Støjberg fik en ubetinget fængselsstraf, og hvilke beviser Rigsretten har lagt til grund for sin afgørelse.

Omtalte personer

Inger Støjberg

Partistifter, Danmarksdemokraterne, fhv. udlændinge- og integrationsminister
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Thomas Rørdam

Præsident, Højesteret
cand.jur. (Aarhus Uni. 1976), llm (University of California, Berkeley 1977)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser