Debat

Landmand: Dyrenes Beskyttelse prioriterer politisk korrekthed over dyrevelfærd

REPLIK: Mon grise forstår EU’s forordninger om, at de ikke må lege med hinandens haler?, spørger landmand Knud Jeppesen i et modsvar til Dyrenes Beskyttelse.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Jeppesen
Moderne landmand, Jelling

Birgitte Damm, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse, har i Altinget været ude at agitere for, at dyrlægerne må stå sammen mod alle de ulydige landmænd. Sidstnævnte tænker nemlig mere på grisens eget bedste, end på hvad EU og andre myndigheder har lavet af regler, når nu 98,5 procent af de nyfødte grise stadig får kuperet deres haler.

Som sædvanlig, når det kommer fra disse skrivebordsmeningsdannere, har det ingen konsekvenser at udbrede sine meninger og følelser på dyrenes eller landmandens vegne.

Men mon ikke der er en grund til, at landmanden stadig kuperer halerne?

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Argumentet er imidlertid ikke, at fordi så mange har gjort det de seneste 30 år, så skal det bare være sådan. Argumentet er, at det er for grisenes skyld.

Grisene skal ikke være forsøgskaniner
Det er veldokumenteret, at der opstår langt færre halebid, hvis man kuperer det yderste af halen, når de små grise er nyfødte. Grisen er født med, at det yderste af halen er næsten følelsesløs.

Det er veldokumenteret, at der opstår langt færre halebid, hvis man kuperer det yderste af halen, når de små grise er nyfødte.

Knud Jeppesen
Landmand, Jelling

At over 98 procent af grisene bliver halekuperet, er netop for, at grisens hale ikke senere i livet bliver bidt til blods med risiko for indvendige bylder og lammelser, og mange af de ramte grise ender med at blive aflivet, inden de kommer på slagteriet.

Det er dog tilladt at fjerne halvdelen af halen, hvis man kan sandsynliggøre, at landmandens grise ellers vil bide i hinandens haler, hvis man ikke kuperer den (almindelig viden at mange grise gør det).

Så næste skridt bliver som sædvanlig en masse dokumentation, kontrol, straf, kontrol af kontrol og så videre. For nu skal landmændene tvinges til at dokumentere over for myndighederne, at det er rigtigt, at grisene bider haler, hvis de ikke bliver kuperet ved fødsel.

Det vil så kræve, at en masse grise skal lægge hale og røv til for at bevise, at grisene ikke forstår EU’s forordninger om, at de ikke må lege med hinandens haler. 

Dyrevenner mangler indsigt i stalden
Når så Dyrenes Beskyttelse og andre ”dyrevenner” gang på gang hævder, at det er dyrevelfærdsproblemer under dårlige staldforhold med mere, der er årsag til, at grisene bider haler, er det tydeligt, at det er manglende indsigt i virkelighedens griseverden, der fremføres.

For når det yderste stykke af halen ikke er kuperet af, kan de stakkels grise, som det går ud over, ikke mærke, at de andre grise bider i dens hale.

Derfor er det et væsentligt større problem i økologiske og andre besætninger, hvor man politisk har bestemt, at man ikke vil klippe halestumpen af. For forskning viser, at der her er fire gange så mange grise, der bliver bidt i halerne, mange bliver syge og aflives eller dør af det.

Det er nok politisk korrekt, men det er i hvert fald ikke dyrevelfærd i mine og vel heller ikke i mange andres øjne!

Så kære ”dyrevenner” – få det nu til at fungere hos alle de ”langhalede” først, inden I kræver, at de grise, der får kuperet halerne af for deres eget bedste, skal udsættes for det samme.

Underligt, at når grisene får alle de forhold, som forskere, politikere og dyreværnsfolk foreslår, ja, så burde der jo være nul halebid. Og ikke fire gange så mange.

Så kom igen, når I har fået det til at fungere uden halebid hos de grise med hele haler – som I ”anbefaler”.

Halekupering er en blid beskyttelse
Tænk, at Dyrenes Beskyttelse hellere vil udsætte flere hundrede tusinde grise for at få bidt deres haler til blods med risiko for bylder i ryggen, lammelser og aflivning end at lade landmanden tage ansvar og klippe det yderste stykke af grisens lille hale.

Det mærker den i ganske kort tid – det hverken bløder eller ser grimt ud. Lidt efter dier den videre ved sin mor og leger med de andre igen.

For øvrigt får langt de fleste små grise også et plastikmærke med dens nummer presset i øret – i et hul på størrelse med en blyant. Men det er et lovkrav, så det gør nok ikke ondt? 

Det er nok værre med de fleste modergrise (søer), der går ude på markerne, de får en stor jernring presset igennem næsebrusken for, at de ikke skal rode huller i markerne.

Jeg skal hilse og sige, at det gør vist meget ondt, men de går jo ude, så pyt med det. Alt for dyrevelfærden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00