Lars Midtiby: Nekrolog over Folkebevægelsen mod EU

KOMMENTAR: Brexit, Enhedslistens entré på den europæiske scene og muligheden for, at folketingsvalget falder samme dag som europaparlamentsvalget. Det er tre søm i Folkebevægelsen mod EU's ligkiste, skriver Lars Midtiby.

Valgrygterne svirrer. Europaparlamentsvalget 26. maj bliver nævnt en passant, men alene som en mulig dato for folketingsvalget.

Europaparlamentsvalget kan ellers meget vel byde på et exit til næsten 50 års tværpolitisk EU-modstand. Enhedslistens entré, Brexit og en fælles valgdag gør livet svært for Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsens tværpolitiske natur har den ulempe, at de har en uklar profil på mange politiske områder. Det kunne godt gå for år tilbage, da Europa-Parlamentet mest var til pynt.

Men i dag, hvor Parlamentet er medlovgiver på langt den meste lovgivning fra EU, så virker det stadig mere aparte med en liste, der mener at kunne forene vælgere på tværs af partiskel.

De borgerlige stemmer har for længst forladt folkebevægelsen og har samlet sig om Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det efterlader reelt en "folke"-bevægelse for venstrefløjen, men uden partipolitisk bid.

Derfor er det både naturligt og klogt af Enhedslisten, at de for første gang stiller op til europaparlamentsvalget. Det giver EU-modstanden et nyt ansigt og en mere tydelig politisk profil.

Som en direkte konsekvens af det kaotiske forløb omkring Brexit har Enhedslisten meddelt, at de "ikke stiller op med et krav om en folkeafstemning om dansk medlemsskab".

Dermed har partiet revet sig fri af den mest golde EU-modstand, men nok så vigtigt, så skal Nikolaj Villumsen og co. ikke stå på mål for alle tåbelighederne omkring Brexit i en kommende valgkamp. Dermed har Enhedslisten skabt fundamentet for at opbygge en slagkraftig konstruktiv platform med fokus på klima, skatteunddragelse og også EU-kritik.

Det kaotiske Brexit har skabt noget nært det værst tænkelige baggrundstæppe for valgkampen for Folkebevægelsen mod EU, der har et altoverskyggende programpunkt: Danmark skal forlade EU-samarbejdet.

Det både skadelige og tåkrummende forløb omkring Brexit har tilsyneladende ikke skræmt bevægelsen. Med et par hurtige klik på hjemmesiden fortæller listens frontfigur optimistisk, at "Storbritannien jo er på vej ud af EU, så selvfølgelig kan det lade sig gøre".

Her er ingen refleksion om, at alternativet til et medlemskab ikke har været så let at få på plads. Nej, Folkebevægelsen er klar til "Daxit" som de kalder det, og løsningen klar: Dansk medlemskab af Efta, så kan de have det så godt i EU. Hånd i hånd med Liechtenstein, Schweiz og Norge, så bliver Danmarks fremtid lys.

Det bliver næppe en folkesag. Dermed har Folkebevægelsen indtaget en position, som selv ikke personer med meget lille kærlighed til EU vil kunne se sig i.

For de mest højtråbende britiske nej-sigere var der forud for Brexit ingen grænser for lyksalighederne, hvis bare landet forlod EU. I dag fremstår hele forløbet omkring Brexit og nej-kampagnen som et monumentalt eksempel på den politiske uansvarlighed.

Det er Folkebevægelsen dog helt upåvirket af. Her gælder fortidens paroler fortsat. "Når vi så melder os ud af EU, så får vi alle muligheder for at styrke vores velfærdssamfund, styrke arbejdstagernes rettigheder og beskytte miljøet." Helt som i Storbritannien er påstandene ikke nærmere underbygget.

Stadig mere peger på, at statsministeren har blikket rettet mod en fælles valgdag for folketingsvalget og europaparlamentsvalget 26. maj. Det vil også være et alvorligt slag mod Folkebevægelsen.

Det vil ganske enkelt betyde, at der vil være markant mindre fokus på europaparlamentsvalget og dermed bevægelsens kandidater, der langtfra er de mest kendte i feltet af kandidater til europaparlamentsvalget.

Mit bud er, at valgforbundet mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU får et enkelt mandat, og at det bliver Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, der sætter sig sikkert på den plads.

Siden Danmarks indtræden i EF har Danmark haft markante tværpolitiske lister, der har organiseret EU-modstanden. Listerne har været stærkt repræsenteret i Europa-Parlamentet, hvor Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen ved alle parlamentsvalg frem til 1999 fik fire mandater tilsammen.

Saften og kraften har for længst forladt de tværpolitiske lister. Mon ikke det sidste mandat ryger i 2019?

-----

Lars Midtiby er direktør i Danske Handicaporganisationer og tidligere partisekretær for Socialdemokratiet. Han skriver kommentarer hver anden uge frem mod valget.

 

Forrige artikel Harun Demirtas: Muslimerne ødelægger det for andre muslimer Harun Demirtas: Muslimerne ødelægger det for andre muslimer Næste artikel Signe Bøgevald: Den danske velfærdsstat er et romersk cirkus Signe Bøgevald: Den danske velfærdsstat er et romersk cirkus
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.