Forsker: Kongeriget Danmark har nu nøglerne til Arktisk Råd. Trump og Putin banker på

Fokus på de oprindelige folk

En mulighed for at øge aktiviteten er at sætte yderligere fokus på oprindelige folks rettigheder i Arktis – hvilket det nye formandskabsprogram netop prioriterer – for på den måde at styrke det regionale samarbejde, uden at man nødvendigvis skal gå på kompromis med fordømmelsen af Rusland. 

Hvis situationen tillader det, kan man forsøge sig med noget så ambitiøst som en bindende aftale om øget beskyttelse af oprindelige folks rettigheder i Arktis i stil med rådets tre eksisterende aftaler om henholdsvis søredning (2011), beredskab i forbindelse med olieudslip (2013) og internationalt forskningssamarbejde (2017). 

Det lyder måske ikke umiddelbart som noget, Donald Trump vil have aktier i, men der er en vis sandsynlighed for, at Arktisk Råd ikke har hans opmærksomhed på grund af dets begrænsede aktivitet, og fordi han har rigeligt andet at se til.

Donald Trumps vedholdende interesse i Grønland kan også vise sig at blive en alvorlig udfordring for formandskabet de næste to år.

Marc Jacobsen
Lektor ved Forsvarsakademiet

Hvis det er tilfældet, kan det rent faktisk vise sig at være en fordel for Arktisk Råd, der under normale omstændigheder ellers ville styrke sin relevans, hvis møderne bliver prioriteret fra højeste sted.

Dets p.t. skrøbelige eksistens og de historiske udfordringer gør imidlertid øget aktivitet og konsensus om fælles regionale udfordringer til altoverskyggende succeskriterier. I det lys kan det muligvis gavne, hvis Marco Rubio ikke sidder med til bords. 

Formandskabets ambitionsniveau hænger således tæt sammen med, hvordan relationerne til Rusland i øst og USA i vest udvikler sig i den kommende tid, og her er det vigtigt, at Danmark, Grønland og Færøerne står sammen om de fælles udfordringer.

Kun på den måde kan man sikre, at Arktisk Råd består, så regionale miljøproblemer og bæredygtig udvikling ikke overskygges af militær rumlen og stormagtskonkurrence. 

Rigsfællesskabet har tilsyneladende begravet stridsøksen

Mens Ruslands rolle har været et allestedsnærværende emne i den arktiske politiske diskurs, så har de interne dynamikker mellem Danmark, Grønland og Færøerne også fyldt meget i debatten om deres kommende formandskab. 

Særligt to ting har præget denne debat:

For det første har der været uenighed mellem Tórshavn og Nuuk om, hvorvidt Færøernes selvkarakteristik som 'et arktisk folk' er et angreb på Grønlands nationale identitet og privilegerede forhandlingsposition i Arktis.

Efter mange års tovtrækning lader det nu til, at Danmark, Grønland og Færøerne har begravet stridsøksen i forhold til rollefordelingen under formandskabet.

Marc Jacobsen
Lektor ved Forsvarsakademiet

For det andet har Grønland aktivt anvendt det faktum, at Danmarks status som arktisk stat afhænger af Grønlands geografiske placering og deltagelse i rigsfællesskabet til at udvide sit udenrigspolitisk manøvrerum.

Med det afsæt har Grønlands toneangivende diplomater tidligt slået fast, at Grønland skal være førerhunden i den fælles delegation i Arktisk Råd.

Helt konkret handlede det krav længe om, hvem der skulle være arktisk ambassadør: I sommeren 2023 blev en dansk karrierediplomat udpeget, hvilket skabte stor utilfredshed i Grønland, hvor man mente, at det bør være en grønlænder, der varetager denne vigtige post, da det vil sikre bedre repræsentation og større forståelse for arktiske forhold.

I december 2024 indgik man så en ny aftale, der netop sikrer, at Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør nu er af grønlandsk oprindelse og har kontor i både Nuuk og København i løbet af det toårige formandskab. 

Efter mange års tovtrækning lader det nu til, at Danmark, Grønland og Færøerne har begravet stridsøksen i forhold til rollefordelingen under formandskabet, hvor Grønland nu har en meget fremtrædende rolle.

Det er både vigtigt på den korte bane – hvor de sammen skal sikre et succesfuldt formandskab – og på den lange bane, hvor det handler om Arktisk Råds overlevelse.

Denne artikel bygger på et temanummer om Arktisk Råd, som Marc Jacobsen har redigeret sammen med Svein Vigeland Rottem. Temanummeret er frit tilgængeligt her.